Portrætter

Slægten Reventlow:

Johan Otto Reventlow
(1917 - 1977)

Grev Johan Otto Reventlow, fødtes 27. marts 1917 i Viborg som søn af grev Otto Carl Ferdinand R. (1887-1915) og Ada Jessie Howard Grøn.

Han var uddannet cand. silv. og blev forstassistent i Statsskovvæsenet. Da ejeren af Damgård i Erritsø, Frk. Liebe, døde i 1959, købte han Damgaard af boet.

Han giftede sig 13. maj 1965 på Fredericia Rådhus med translatør og adjunkt Inge Christensen født 12 nov 1919 i Collinsgade 8, 1. i København, Østervold sogn, datter af højesteretssagfører Christian Emanuel Christensen og Bodil Didrichsen Hun var lektor i fransk på handelshøjskolen i Kolding.

Johan Otto Reventlow døde 25/8 1977. Inge Christensen døde 13/3 2008. Begge døde på Damgaard og de ligger begravede på Reformert kirkegård i Fredericia.



Andre slægter:

Georg Erdmann Carl Ferdinand Haugwitz-Hardenberg-Reventlow
(1848 - 1897)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Reventlow, Ferdinand 1855-1928

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Betænksom og Beslutsom



Gravsten og epitafier


Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow
Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow

    

Herunder hviler støvet 
 af 
 EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW 
og af hans Hustru 
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW 
Til Pugerup i Sverrig 

 I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande 
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige 
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed 

 Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788 
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den 
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve 
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz 
 Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804 
 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var 
den ældste Datter af Lehnsgreve 
 C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.
   

Kontakt