|
Den Reventlouiske Families Historie
Historiske Efterretninger om Velfortiente Danske
Adelsmænd Tycho de Hofman, Kongel. Majestæts
Justitsraad, Kiøbenhavn 1779
|
Denne ældgamle Familie har blomstret i mange
hundrede Aar, har der allerede i Det tolvte Aarhundrede efter
Christi Fødsel været en Linie af dem, som efter det i Wagrien
liggende Riddersæde Walstorff har optaget dette Navn.
Oprindelse have de egentlig fra Ditmarsken, dog have de siden
udbredet sig til Dannemark og Holsteen.
|
| 1315 levede Hartvig Reventlow, som var i stor
Uenighed med Grev Adolph den Siette af Holsteen, der havde
voldtaget hans Søster eller Datter; Men da bemeldte Greve i
dette Aar havde begivet sig til Biergslottet Segeberg, kom
Reventlou om Natten igiennem en hemmelig Gang ind paa Slottet,
myrdede Greven og tillige uforvarende sin egen Søn, som stod i
Grevens Tieneste. Formedelst dette Mord paa sin Søn giorde han
en Pillegrimsreise til Rom, hvor han af Pave Johannes den
Tolvte blev afløst paa det Vilkaar, at han skulle give sit Gods
til hellige Stiftelser, hvilket han og efterkom, idet han siden
lod bygge et Kloster i Itzehoe.
En anden Hartvig Reventlou levede kort efter Den
forrige, nemlig 1380. Han var Abbed i Reinfeld Kloster, og om
ham haves følgende Vers: Si doctrina,
fides, pietas fera fata morari Possent, hic Abbas non
moriturus erat. Cui nam fraus odio, semper cordi ardor
honesti, Pax animo, curæ patria templa, scholæ.
Ob quæ mortemejus properam nunc Cimbria deflet, Famaque
fluctisonans Albis adauget aquis.
Groy (uden Tvivl Georg) Reventlou var 1397 med ved
den deling af Holsteen, som skeede paa Bornhoveder-Heede.
Hartvig Reventlou til Gram og Iven Reventlou bleve i
1500 i den ditmarske Krig.
|
|
1515 levede Detlev Reventlou dansk Geheimeraad, der var en af Hertug
Friderichs, siden Konges i Dannemark, fortroligste venner. Han
besad en stor forstand og var meget vel erfaren i Himmelens
Løb, saa at nogle endog beskyldte ham for at have lært den
sorte Kunst, hvilket i de Tider blev gemeenligen dem bebreydet,
som overgik andre i gode Kunster og Videnskaber. Da Kong
Christian den Anden 1515 havde Brøllup, og Adelen paa
Kiøbenhavns Slot sad i sin beste Fornøyelse, kom Hertug
Friderich ind paa Salen. Saasnart Reventlou saae ham, stod han
i en hast op, og tiltalte de Tilstedeværende saaledes: Staaer
op I danske Herrer, og gaaer eders tilkommende Konge i møde.
Nogle meente at den gode Viin var Aarsag til disse Ord, og
altsaa bleve de antagne for Skiemt. Men da de siden, som
bekiendt er, bleve opfyldte, satte de mange i Forundring, og
Kongen gjorde ham ved sin Thronbestigelse til Cantzler og
Geheimeraad. Han skal og have spaaet for Keyser Carl den Femte
om udfaldet paa den smalkaldiske Krig. Da han i Ingolfstad
havde opvartet Keyseren og af ham rigelig var blevet
beskienket, blev han paa sin Hiemrise ikke langt fra samme
stad, 1536 myrdet og udplyndret.
Biskop Detlev Reventlous Brødre vare: -
Iven Reventlou, Ridder, Kong Friderich den Førstes og Christian
den Andens raad, Herre til Schøneweide og Rixdorf, var 1544
tilstæde ved Hertugdommene Slesvig og Holsteens Deling
imellem Kongen og Hertugerne. Han døde 1569 og var fire gange
gift.
- Sigfred Reventlou til Gram, fik dette
anseelige Riddergods med sin Frue, men døde uden mandlige
Arvinger.
|
|
Detlev Reventlou til Futterkamp, Neuendorff, Reetz
og Gischau, Kong Christian den Fierdes hof- og Geheimeraad,
Raad og Cantzler i det Tydske Cancellie, Amtmand i Hadersleben,
Domherre i Hamborg og Slesvig, er født 1600 den 27 April. Hans
Forældre vare Henning Reventlou til Ziezendorff, Kong Friderich
den Andens og Christian den Fierdes Befalingsmand paa
Silkeborg, Mariager og Skivehuus, og Frue Sophie Sperling. Da
han var 11 Aar gammel blev han sendt til Nyebrandenborg i den
der værende Superintendents Huus, hvor han var i fire Aar.
Derefter reiste han tillige med hans Hofmester D. Joachim
Stockman, siden Doctor Mediciæ, til Rostok, og efter tre Aars
Forløb til Strasborg, hvor han ligesaa længe opholdt sig, og
besaae derpaa med ikke liden Nytte Frankrige, Engelland,
Holland, Italien og de fornemste Stæder i Tydskland, paa
hvilken Reise han ligeledes anvendte tre Aar. 1624 kom han hiem
en Maaned efter sin Faders Død, og blev kort derpaa
Kammerjunker hos Hertug Adolph Friderich af Mecklenborg.
Erkebiskoppen af Bremen og Biskoppen af Lybek, Hertug Johan
Friderich, udnævnte ham noget derefter til sin Geheimeraad og
Marskalk, i hvilke Embeder han siden blev brugt ved de
vigtigste Gesandtskaber. 1627 blev han sendt til Churfyrsten af
Sachsen, hans Romersk-Keyserlige Majestæt Churfyrsten af
Bayern, og den Keyserlige General, Hertugen af Friedland, som
da beleyrede Stralsund. I Slutningen af Aaret 1628 blev han
sendt til Keyseren angaaende en for hele Erkebiskopdømmet meget
vigtig Sag. Denne reise varede til 1630, da han indfandt sig i
Dresden som Gesandt, ved Hertug Friderichs Bilager. Siden
forrettede han endnu mange andre Gesandtskaber, og forhvervede
sig derved, saa vel sin Herres Naade, som andre regierende
Fyrsters Venskab og velgrundede Høyagtelse.
|
|
Conrad Reventlou, Greve, Herre til
Clausholm, Calløe, Frisenwold, Loystrup, Ridder af Elephanten,
Storcantzler, Geheime- og Landraad, Oberjægermester,
Kammerherre, Amtmand over Haderslevhuus-Amt, Patron for
Kiøbenhavns Academie, fød i Kiøbenhavn Paaskemorgen den 21
April 1644. Da han i sine unge Aar studerede udenlands, giorde
han sig saa fuldkommen i Videnskaberne og gode Sæder, at Hertug
August Friderich, Biskop i Lybek, bar stor Naade for ham, og
ligeledes Kong Friderich den Tredje, som 1665 giorde ham til
sin Kammerherre, og to Aar derefter til sin Hof- og
Cancellieraad. Imidlertid blev han brugt i adskillige
Gesandtskaber, og udrettede i 1667, sig til stor Berømmelse, at
Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst herefter alene skulde
tilhøre Dannemark. 1667 Giftede han sig første gang, og blev
inden fem Aar ikke alene Fader til fem Børn, men endog beæret
med fem Æresposter og Titler. 1670 blev han Amtmand i
Haderslev, følgende Aar Landraad, 1673 Nytaars Dag Ridder af
Dannebroge med Devise: Deo & Regi, og nogle Maaneder
derefter (den 3 Jul.) ophøyet til Grevestanden, da hans i
Sønderjylland liggende anseelige Gods blev oprettet til et
Grevskab. 1675 hvervede han paa egen Bekostning et Regiment til
Hest, bestaaende af 600 Mand, hvorover Kongen udnævnte ham til
Oberst. Med disse Folk giorde han god Tienste i den da værende
Krig. 1680 blev han beæret med Oberjægermester-Embedet, og
følgende Aar med Elephant-Ordenen, ligesom han kort derefter
blev Patron for Academiet i Kiøbenhavn. Da Ridder-Academiet
sammesteds blev indviet 1692 den 15/25 Aug., holdt han i
Kongens og de fornemste Ministres Nærværelse en fortreffelig
latinsk Tale. 1699 blev han Storcantzler og første Minister.
Saaledes bestaar hans berømmelige Levnetsløb af hans Ophøyelse
fra en Ærespost til den anden, hvilke han i sin Konges
fuldkomne Naade har forestaaet; saa at man deraf kan giøre
følgende korte Udtog: Hans Barndom var under Kong Christian den
Fierde lykkelig, hans ungdom under Kong Friderich den Tredje
priisværdig, hans mandlige Alder under Kong Christian den Femte
Berømt, og hans alderdom under Kong Friderich den Fierde
fuldkommen, da han 1708 den 21 Julii endede sine Dage paa
Clausholm i sit 65 Aar. Han var to gange gift, som sees af den
Tabelle, hvilken den lærde Conferentzraad Friedich Rostgaard
har udgivet under Titel af Atrium Domus Reventlovianæ, paa to
Ark, hvoraf det eene indeholder Cantzlerens Forfædre: den anden
hans Fader Detlev Reventlous Børn og Talrige Efterslegt. Hans
afsielede Legeme hviler i hans Arvebegravelse udi den prægtige
slesvigske Domkirke, hvor hans store sorte Marmor-Liigkiste
endnu sees med de Ord, som han paa sit yderste fremførte og
bleve brugt til hans Liigtext: Non ita
inter vos vixi, ut pudeat me vixisse: nec timeo mori,
qvia Dominum benignum habeo
Disse Ord ere af den fortreffelige Poet,
Confrenzraad Wilhelm Helt, saaledes fordanskede: Jeg har hos eder ey paa saadan Maade levet,
At mig mit Levnet er til nogen Haanhed blevet, Jeg uden
nogen Frygt tør Døden gaae imod; Jeg veed jeg har en
Gud, som naadig er og god.
Ham til Ære er efter hans Død slaaet en Mynt, paa
hvis eene Side sees hans Brystbillede med Elephant-Ordenen i
romersk Dragt. Paa Reversen sees disse Ord: Magnus Dan:
Cancellar: Conrad: Comes de Reventlow. Individa major Nat.1644.
denat. 1708. Forfatteren af Relation d'un voyage
de Dannemare, Rotterd. 1706 som 1702 var i Dannemark med
Ambassadeur Mr. Vernon, og siden blev radbrækket i Engelland,
giver p. 77 følgende Protrait over ham:
Mr. le Chancelier est
un Seigneur tres-bien fait & de bonne mine, grand de taille
& assez puissant, avec un visage plein un peu coloré, des
yeux vifs, portant une perruque blonde
Med Anna Cathrine Hagen havde han tre Børn:
Disse tre Børn adopterede Cantzleren, og lod dem 1695 ophøye i
Adelstanden ved følgende Adelsbrev: Nos
CHRISTIANUS V. Daniæ & Norvegiæ &c. His literis
patentibus Nostro Nostrumque Hæredum successorumque nomine
palam testamur, & universis ac singulis notum volumus, ut
ad posteros seroque nepotes singularis gratiæ benevolentiæque,
qua nobis grate Dilectum Dominum CONRADUM, Comitem de
REVENTLOV, Dominum in Clausholm, Callˆe Friisenvold &
Loystrup, nobilissimi ordinis nostri Elephantini equitem, a
Consiliis nostris intimis & provincialibus, Cubicularium
nostrum, Venatorum nostrorum Præfectum, ut & Districtus
Haderslebiensis Gubernatorem, complectmur, memoria
transmittatur: Nos liberos, quos ipse pro suis naturalibus
agnovit, nempe DITLEVUM & CONRADUM fratres, una com sorore
CONRADINA, qui posthac cognomine REVENFELD dignoscentur, in
numerum Nobilium regnorum ac principatuum Nostrorum non solum
adscivissie, sed etiam illis eorumque Liberis legitimis, qui
nascentur rursus legitimi connubii jure lineis utriusque fexus
æterna feroe Clypeum hunc atque hæc insignia, prout hic depicta
vivisque coloribus repræsentata exstant, concessisse. Estque
Clypeus in quatuor partes divisus æquales, quarum prima
argentea parmam cæruleam ora rubra aureaque distinctam exhibet,
cujusque umbo auro fulget, alteram vero aream quæ rubra est,
cassis exornat aurea, ex cujus apice cristæ albæ sive argenteæ
hinc & inde propendent. In tertia sive prima insimæ
regionis area idem est quod in secunda, & in ultima sive
quarta idem quod in supremæ regionis prima. Supra galeam, qvæ
nobilis per cancellos aperta auroque coronata toti
superimponitur clypeo, bracium armatum, quod manu gladium
vibrat. Quæ qvidem insignia sic aucta ornataque antea nominatis
fratibus DETLEVO & CONRADO REVENFELD eorumque liberis
legitimis & ab his æterna ferie descendentibus utriusque
sexus in quibusvis honestis occasionibus & in omnibus ludis
equestribus quæ Torneamenta vocantur, adeoque ubicunque
voluerint, una cum sorore CONRADINA REVENFELD protectione
Nostra Nostrorumque hæredum successorum Regia tuto ferre
ostentare concessimus, permisimus, omnibusque privilegiis,
honoribus, dignitabus ac prærogativis, quibus alii horum
Nostrorum Regnorum ac Principatuum Nobiles nunc gaudent
fruunturque, aut in posterum gaudebunt, fruenturve, illos
illamque perpetuo & in omne ævum gaudere fruique volumnus
jubemus. In quorum omnium fidem hoc nostrum Diploma manu Nostra
Regia subscribtum magno Nostro sigillo corroborari jusimus.
Dabantur Hafniæ dir 7 Sept. 1695. Regni Nostri vigesimo
sexto. CHRISTIAN R.
Af de Reventlouer som efter Storcanzlerens Tid have
sig fortiente af Fædrenelandet haves kun Efterretninger om
følgende:
|
|
Detlev Reventlou, Greve, Ridder af Elephanten,
Oberkammerherre, Geheimeraad etc., blev 1736 den 23 Jun
Kammerjunker hos Dronning Sophie Magdalene, 1746 den 6 Sept
Kammerherre, 1749 den 10 Mart. Oberpræsident i Altona, 1751
extraordinair Envoye i Paris, 1754 den 31 Martii Ridder af
Dannebroge, 1755 den 31 Mart. Hofmester hos Kronprindsen, 1756
den 31 Mart. beæret med Ordenen de la fidelité, 1759 den
31 Mart. Geheimeraad, 1763 den 1 Febr. Geheimeraad i
Geheimeconseillet , den 2 Febr Oberhofmester hos Kronprindsen.
1764 den 19 Nov. første Deputeret for de Kongel. Financer og
for det Guineiske og Vestindiske, samt
General-Toldkammer-Collegio. 1766 den 14. Jan. Oberkammerherre
og den 29 Jan. Ridder af Elephanten. 1767 den 6 Mart. Deputeret
i Oeconomie- og Commerce-Collegium, og den 14 Dec. Lehnsgreve.
1768 den 8 Dec. blev ham efter allerunderdanigst Ansøgning
givet Tilladelse at nedlegge sit Embede paa Rentekammeret.
|
|
Claus von Reventlou til Osterrade og Cluvensieck,
født 1693 den 3 Dec. var først Kammerjunker, og blev 1727
Kammerherre, 1728 den 10 Oct Amtmand over Skanderborg- og
aakier-Amter, 1729 den 11 Oct Ridder af Dannebroge, 1730 den 18
Oct. Stiftsamtmand over Aalborg-Stift, og Amtmand over
Aalborghuus-Amt, 1733 Assessor i høyeste Ret. Han fik 1751 den
31 Martii Ordenen de la fidelité, og døde 1758 den 10 Maji.
|
|
Conrad Detlev, Greve af Reventlou til
Christianssæde, Frieherre til Brahetrolleborg, 1740 den 28 Nov.
Geheimeraad, samt den 4 Sept. Geheime-Conferenzraad, 1749 den
29 Jan. Stiftsamtmand over Siellands Stift og Amtmand over
Kiøbenhavns Amt. Døde 1750 den 24 Julii paa Bornholm.
|
|
Christians Detlev, Greve af Reventlow af
Christanssæde, (som 1729 den 25 Jul. blev oprettet til et
Grevskab) og Brahetrolleborg, er født 1710 den 10 Mart. 1729
den 11 Oct blev han Ridder af Dannebroge, 1735 den 5 Dec
Kammerherre, 1748 Assessor i høyeste Ret, 1763 den 31 Mart.
Geheime-Conferenzraad, 1769 den 22 Jul. Ridder af
Elephanten.
|
|
Detlev Conrad Reventlou til Neuenburg, blev 1734 den
23 Jun Kammerjunker hos Kongen, 1737 den 24 Febr. Landraad i
Fyrstendømmerne, 1738 den 1 Febr. Landfoged i Neuenburg udi
Grevskabet Oldenburg, hvorfra han 1757 tog sin Afsked, 1747 den
9 Jan. Conferenzraad, 1750 Kammerherre, 1765 den 20 Nov.
Oberhofmester hos Enkedronningen Sophie Magdalene, 1766 den 29
Jan. Ridder af Dannebroge og Ordenen de la fidelité,
samt den 25 Maji Geheimeraad. 1767 Oberhofmester hos Dronning
Caroline Mathilde, og 1768 den 29 Jun. Geheime-Conferenzraad.
|
Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.
Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.
Template no. 7
|