Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.

Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.

Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.

For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.

Louise Sybille Reventlow

Brev fra Louise Sybille Reventlow, datter af C.D.F.Reventlow

Slaget på Reden

Mama har overdraget mig at meddele Dig disse sidste dages begivenheder. jeg gør det saa gerne, thi jeg haaber, at du vil have overbærenhed med mit daarlige brev.

I Torsdags kl 10Ω begyndte den skrækkelige Kamp og varede til kl. 3. Det er overmenneskeligt, som vi have kæmpet. Der var syv engelske Linieskibe om to af vore Blokskibe, Prøvestenen og Dannebrog.

Blokskibene kunne kun skyde fra den ene side, og dog holdt de sig i fem timer. Prøvestenen var allerede ganske gennemsigtig og skød endnu stedse, saa længe at der endnu var en Lavet hel, forsvarede den sig og da Englænderne tog den, da den ikke kunde skyde mere, huggede man bunden af Skibet op for at Fjenen ikke skulde føre det med, og da først forlodes den af det talrige Mandskab, der endnu var tilbage. Dannebrog kæmpede på samme vis, og det det ikke længere kunde holde sig, blev det sprængt i luften.

"En dansk Statsmands hjem omkring aar 1800" udgivet 1902 af Chr. B. Reventlow"