free
web stats
Fornavn:
Efternavn:

Nyheder (sidste 30 dage)


Billeder

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
Anne Reventlow d. 1587
Anne Reventlow d. 1587
Her ligger begrawen ærlig og velburdig Jomfru Anne Reffvetlow til Søboe som var salig Anders Reffvetlow og salig Fru
Cissel Langes Datter af Søboe og lefde hun christeligen på
det LXV Aar og døde saligen her paa sin Gaard Søboe den næste Søndag efter Sct. Mortens dag Aar 1587 om Aftenen der Klochen vaar VII slet. Gud give hende med alle tro christne en glædelig og salig Opstandelse på Dommedag. Amen

 
  2 sep. 2020
Reventlow, Margrethe g Krabbe
Reventlow, Margrethe g Krabbe
 
  2 sep. 2020
krabbe_reventlow_ligsten_a.jpg
krabbe_reventlow_ligsten_a.jpg
 
  2 sep. 2020
Magdalene Reventlow
Magdalene Reventlow
 
  2 sep. 2020
reventlow_magdalene.jpg
reventlow_magdalene.jpg
* 1546 m. Henrik Holck (abt 1515-1579) 
  2 sep. 2020
Michel Brockenhuus og Karine Lykke
Michel Brockenhuus og Karine Lykke
Michel Brockenhuus (-1514-1555)
til Bramstrup og Damsbo på Fyn, lensmand.
Og hustru
Karine Lykke [m vinranke] (-1562). 
  2 sep. 2020
Iven Reventlow
Iven Reventlow
Våben øverst: Reventlow, Reventlow,
Nederst: Buchwald, Rantzau.

Den smukke metalplade tilskrives
Matthias Benning, Lübeck.


Tekst på stenen

HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN

DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569


Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999. 
  1 sep. 2020
Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plon
Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plon
 
  31 aug. 2020
Conrad Detlev Reventlow (1704-1750)
Conrad Detlev Reventlow (1704-1750)
 
  31 aug. 2020
Conrad Detlev Reventlow (1704-1750)
Conrad Detlev Reventlow (1704-1750)
 
  31 aug. 2020

Gravsten

 Ikon   Beskrivelse   Kirkegård   Status   Knyttet til   Sidst ændret 
Gravsten, Selent Kirke
Gravsten, Selent Kirke


Adolph Graf von Reventlow
Erbherr auf Wittenberg
Verbitter des adlichen Klosters Itzehoe
geboren 27 aug. 1835 gestorben 17 dec. 1906

Graefin Nancy Reventlow
geboren Graefin zu Rantzau
geboren 8 aug. 1844 gestorben 9 sep. 1911

Graefin Gertrud Reventlow
geboren 4 dec. 1870 gestorben 30 mar. 1931

Heinrich Graf von Reventlow
auf Wittenberg
geboren 18 nov. 1868 gestorben 12 jan. 1938

Adolf Ludwig Christian Reventlow
auf Wittenberg
geboren 27. August 1907 gefallen 10 September 1939
in Piatek, Polen

Anna Graefin von Reventlow
geb. Gräfin zu Rantzau
geboren 30 maj 1878 gestorben 24 jan. 1969
.

 
Selent Kirche     3 sep. 2020
Detlev Christian Reventlow & Edith Engel
Detlev Christian Reventlow & Edith Engel
 
Selent Kirche     3 sep. 2020
Otto Geert Graf von Reventlow (1909-1910)
Otto Geert Graf von Reventlow (1909-1910)
 
Selent Kirche     3 sep. 2020
Henning Reventlow 1640-1705
Henning Reventlow 1640-1705
Hier Ruhet in Gott Der Hoch
Wohlgebohrne Herr Henning
Reventlau, Ritter, Herr auf
Glasau, Altenhoff und Gottes
gabe Ihro Königl Maj. zu
Dennemark Norwegen Hoch
betreuten Geheimbte und Land
Racht Ambtman zu Flensburg
ist Gebohren zu Glückstadt
Anno 1640 den 24sten Januarÿ
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30
sten January umb ein
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6
Tage dessen Seele Gott genaedig sey.

Der Gott dem Könige
Dem Werten Vaterlande
Den Seinen var getreu
Ein Teurer Werther Man
Ein Recht Nathanael.
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel
ist wo sie stets
In Gott sich Freuen kann. 
     3 sep. 2020
udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow
udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow


Ikkun fem Dage var du
uskyldige lille Pige
dine Forældres
Einar og Hilda Reventlows
Haab og Glæde herneden
Men som dine Søstre vil du
berede dem evige Glæder
i Gudsrige

 
Theophili     2 sep. 2020
Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow OG 
Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow
Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow OG Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow


LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE
fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837

CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE
Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833

Alt her søde uskyldige smaa Engle være de
Forældrenes Einar og Hilda Reventlows
Haab og deres Glæde

Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det
mod Ham den algode barnlig henvendte
aandige Menneske vil blive uopfyldt
og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren
til hoiere og varigere Glæde hisset

 
Theophili     2 sep. 2020
Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow
Einert Carl Ditlev Reventlow OG Hildeborg Sophie Reventlow


Herunder hviler støvet
af

EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW
og hans Hustru
HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW
Til Pugerup i Sverrig

I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande
Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige
Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed

Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den
næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve
C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz

Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804
Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var
den ældste Datter af Lehnsgreve
C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.

 
Theophili     2 sep. 2020
Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder
Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder


Herunder hviler støvet af
DITLEV CHRISTIAN EINAR REVENTLOW
Født den 18de September 1860 Død 28de Marts 1861
og af hans forudgangne ældre Broder
Født og Død den 19de Juni 1858

Sønner af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow
og hans Hustru Benedicte født Reventlow

Lader de smaa Børn komme til mig
Thi Himmeriges Rige hører saadanne til.

 
Theophili     2 sep. 2020
Benedicte Christiane Reventlow
Benedicte Christiane Reventlow


Herunder hviler
BENEDICTE CHRISTIANE
GREVINDE REVENTLOW
til Grevskabet Christianssæde
Født på Aalstrup 17. januar 1834
Givt 14 October 1857
med Geheimeconferentsraad
FERDINAND CARL OTTO
GREVE REVENTLOW
til grevskaberne
Christianssæde og Reventlow
samt Baroniet Brahetrolleborg
død i København 17 januar 1893

Aldrig er jeg uden Vaade
Aldrig dog foruden Naade
Altid har jeg Suk og Vee
Altid kan jeg Jesum see

* *
Salige ere de barmhjertige
Thi dem skal vederfares Barmhjertighed

 
Theophili     2 sep. 2020
Mindetavle i Jordløse Kirke
Mindetavle i Jordløse Kirke
Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:
Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde
år 1535.
Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.
Begge deres kiære børn, som ere:
Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.
E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.
E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom
E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564. E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.
E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.
E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.
E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.
E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.
Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef be- grafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.
E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hen- drik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og her- lighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen
Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.
E: W: = Ærlig og Welbyrdig. 
     2 sep. 2020

Heraldik

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 

Geheimeråd i konseillet, overkammerherre Ditlev Reventlow (1712-1783) til Glasau og Emkendorff fik 14 dec. 1767 patent som danske lensgreve.

Våben: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet. 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald) 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjelker (Ahlefeldt - Rumohr) 3 grevekronede hjelme med 11 traller (II, I og III)

I: en af rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med firbladet rød rose;
II: vildsvinehovedet.
III: en på en rød pude med guldfrynse siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt)

Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.
 
  30 aug. 2020
Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog
26 sep. 1946 
  30 aug. 2020
asr_logo.jpg
asr_logo.jpg
 
  30 aug. 2020
asr_vaaben.jpg
asr_vaaben.jpg
 
  30 aug. 2020
Conrad Reventlows Adelspatent
Conrad Reventlows Adelspatent
 
  30 aug. 2020
Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
Det grevelige reventlowske våbenskjold af 1673
Storkansler Conrad Reventlow (1644-1708) blev i 3. juli 1673 optaget i den danske grevestand. Hans våbenskjold blev udformet som de fleste af den tids nydannede våbenskjolde som 4-delt med hjerteskjold, 3 hjelme med hjelmtegn samt skjoldholdere.
Våbenskjoldet er dannet ved sammensætning af en række eksisterende våbener, som så tilsammen danner eet nyt skjold.
Skjoldet er firdelt med grevekronet hjerteskjold, tværdelt ved et vandret tindesnit af sølv og rødt (slægtsmærket):
1. felt: 3 sølv spurve (2,1) i blåt (Sperling);
2. felt: delt af sølv og rødt (Rantzau);
3. felt: en kronet guldbevæbnet, sort dobbeltørn i sølv (Below);
4. felt: en med 3 røde roser belagt sølv skråbjelke i blåt (von Halle)
På skjoldet 3 grevekronede hjelme (I,II og III):
I: to jernbeklædte arme holdene dobbeltørnen.
II: et guldrandet rundt skjold mellem et sølv og rødt vesselhorn, stukne gennem en krone.
III: 6 med skråbjelken belagte påfuglefjer bag 2 røde vesselhorn.
Skjoldholdere: 2 vildmænd med løftede køller i indadvendt hånd, under skjoldet rager frem to jernklædte arme holdende to, hinanden krydsende sværd.
 
  30 aug. 2020
GEL_101r_reventlow.jpg
GEL_101r_reventlow.jpg
 
  30 aug. 2020
GEL_101r12_reventlow.jpg
GEL_101r12_reventlow.jpg
 
  30 aug. 2020
GEL_98r_reventlow.jpg
GEL_98r_reventlow.jpg
 
  30 aug. 2020
GEL_98r1_reventlow.jpg
GEL_98r1_reventlow.jpg
 
  30 aug. 2020

Slotte

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
Altenhof
Altenhof
Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;


Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.


Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.


I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
 

  30 aug. 2020
Ballegård
Ballegård
Ballegård er en hovedgård på Sundeved, beliggende ca 2 km øst for Blans i Ullerup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Kommune. Den to etagers hvidkalkede hovedbygning i rokokostil er opført 1771 ved Lorentz Jacobsen og fredet tillige med to andre mindre huse i 1950. Senere kom gården i Conrad Reventlows eje. Han fik kongens tilladelse til at oprette Grevskabet Reventlow med hovedgårdene Sandbjerg og Ballegård. Gården er beliggende ved et lille vandløb, som drev en mølle, som der stadig kan ses ruinrester af. Navnet "Ballegård" kommer sandsynligvis fra gårdens beliggenhed på en mindre forhøjning (balg, balle).


Bygmesteren C.A. Bohlsmann, der kendes fra Augustenborg Slot og Palæet Sandbjerg, har sandsynligvis medvirket ved opførelsen af hovedbygningen, der står så godt som uændret. I det 15. århundrede regnedes Ballegård for at være den ældste og fornemste herregård i Ullerup Sogn og gården havde dermed ret til det første sæde i Ullerup Kirke. Omkring år 1490 ejedes gården af Godske Holck af den gamle sønderjyske adelsslægt, som i sit våben førte en mursparre, bestående af syv røde sten i et hvidt felt, med syv røde og hvide faner på hjelmen. Godske Holk på Ballegård var gift med Anna Pogvisk til Holbæk i Adsbøl Sogn. Han efterlod sig tre sønner. Hartvig havde Ballegård, Bertel, Rønhave ved Sønderborg, og Vulf, Melsgård ved Nørborg. Efter Hartvig som nævnes 1507, nævnes i 1534 atter en Godske Holck. Med Godske Holck uddøde omkring 1560 den mandlige linje på Ballegård og denne ejendom gik i arv til hans søstersøn Iver Eriksen, af slægten Rosenkrantz, til Kogsbøl Ladegård ved Tønder. fra hvem den atter kort efter kom til Godskes søskendebarn Henrik Holck (Bertelsen) til Rønhave. Henrik Holck døde 1579 og efterlod fire sønner, af hvilke Anders arvede Ballegård. Omkring 1589 solgte Anders Holck til den rige Hans Blome, der senere solgte Ballegård videre til hertug Hans den Yngre.


I året 1622 døde hertug Hans den Yngre og efterlod sig fem sønner som regerende hertuger i hver sin del af hans hertugdømme. Medens de to, henholdsvis på Ærø og i Pløn, ikke vedkommer Sundeved, fik de tre andre hver sin del af dette lille land; Sandbjerg, ved Øster Sottrup, kom til at høre til Sønderborg, Ballegård til Nørborg (Nordborg) og Lundsgård (ved Vester Sottrup) til Lyksborg i Angel.


Ved kongelig og hertugelig dom af 13. december 1667 var Ballegård og Melsgård fradømte hertugen af Nørborg for gæld, og ved prioritetsdom af 11. august 1669 fik Henrik Blome fra Holsten udlæg i Ballegård for et tilgodehavende af 20,245 rigsdaler. Han solgte den året efter til statholderen grev Fredrik Ahlefeldt til Gråsten, hvis slægt nu ejede Ballegård i 55 år. Ved Carl Ahlefeldts konkurs og godsernes salg, 5. september 1725, blev Ballegård derfor opråbt under ét med Bøgskov og Skovbølgård; de blev købte af overinspektør Nikolaj Paulsen, for ialt 42.000 rigsdaler.


1797 blev Ballegård udstykket. Gården blev efter Nikolaj Paulsens død arvet af hans søn Hans og dennes søn kancelliråd Henning Paulsen, fra hvis umyndige børn den gik i Greve Conrad Georg Reventlows eje. Han lod gården udstykke i lighed med domænerne, og kun en stamgård af et par bols størrelse minder nu om det gamle herresæde. 

  30 aug. 2020
Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.


I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow 

  30 aug. 2020
Christianssæde
Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland. 

  30 aug. 2020
Clausholm
Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).


I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.


Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.


Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.


Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.


Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.


I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.


Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx 

  30 aug. 2020
Clausholm
Clausholm
Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).


I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.


Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.


Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.


Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.


Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.


I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.


Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.


Yderligere oplysninger: Danske Herregårde 

  30 aug. 2020
Dansted
Dansted
Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.  
  30 aug. 2020
Pederstrup
Pederstrup
Pederstrup var i hen ved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.
Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland. 
  30 aug. 2020
Sandbjerg
Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods. 

  30 aug. 2020
Aalstrup
Aalstrup
I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren. 
  30 aug. 2020

Steder

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 

 
  30 aug. 2020
Koldbygård
Koldbygård
 
  30 aug. 2020
Water End House
Water End House
http://www.hertfordshire-genealogy.co.uk/data/places/places-s/sandridge_/sandridge-water-end.htm 
  30 aug. 2020
Water End House
Water End House
 
  30 aug. 2020
Ahrensburg
Ahrensburg
Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.


Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.

 

  30 aug. 2020
Ahrensburg
Ahrensburg
 
  30 aug. 2020
Ahrensburg
Ahrensburg
 
  30 aug. 2020
bernstorffsminde.jpg
bernstorffsminde.jpg
 
  30 aug. 2020
bidstrup.jpg
bidstrup.jpg
 
  30 aug. 2020
bidstrup1.jpg
bidstrup1.jpg
 
  30 aug. 2020

Våbenskjold

 Ikon   Beskrivelse   Knyttet til   Sidst ændret 
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
 
  30 aug. 2020
adeler_arms.jpg
adeler_arms.jpg
 
  30 aug. 2020
adeler.jpg
adeler.jpg
 
  30 aug. 2020
ahlefeldt_langeland.jpg
ahlefeldt_langeland.jpg
 
  30 aug. 2020
ahlefeldt_laurvig.jpg
ahlefeldt_laurvig.jpg
 
  30 aug. 2020
ahlefeldt.jpg
ahlefeldt.jpg
 
  30 aug. 2020
ahlefeldt1.jpg
ahlefeldt1.jpg
 
  30 aug. 2020
arenfeldt.jpg
arenfeldt.jpg
 
  30 aug. 2020
asr_logo.gif
asr_logo.gif
 
  30 aug. 2020
asr_vaaben.gif
asr_vaaben.gif
 
  30 aug. 2020

Personer

 ID   Efternavn, Fornavn   Født/Døbt   Beliggenhed   Sidst ændret 
I14458 
Reventlow, Adolf Otto Detlev Hans 
f. 27 aug. 1907  Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I14405 
Reventlow, Heinrich Ernst Emil Kurt 
f. 18 nov. 1868  Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I17999 
Engel, Edith 
f. 24 feb. 1894  Potsdam, Brandenburg, Tyskland  3 sep. 2020
I25445 
Reventlow, Otto Geert 
f. 17 maj 1909  Osterhof, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I14792 
Reventlow, Detlev Christian 
f. 23 okt. 1876  Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I14203 
Reventlow, Gertrud Adelaide Theophile Elise Agnes Adolfine 
f. 4 dec. 1870  Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I13519 
Rantzau, Nancy 
f. 8 aug. 1844  Teplitz (nu: Teplice), Tjekkiet  3 sep. 2020
I13376 
Reventlow, Adolf Ludwig Christian 
f. 27 aug. 1835  Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I15242 
Rantzau, Anna Ottilie Mathilde Christiane 
f. 30 maj 1878  Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020
I15885 
Reventlow, Friedrich 
f. 27 jul. 1915  Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland  3 sep. 2020

Familier
       
 ID   Mands ID   Mands navn   Kvindes ID   Kvindes navn   Gift   Sidst ændret 
 F31123 
 I14792  Detlev Christian Reventlow  I17990  Jenny von Dechend  14 maj 1912  3 sep. 2020
 F27138 
 I14405  Heinrich Ernst Emil Kurt Reventlow  I15242  Anna Ottilie Mathilde Christiane Rantzau  21 aug. 1906  3 sep. 2020
 F30520 
 I11186  Conrad Detlev Cay Reventlow  I12649  Hanne Caroline Rosenkilde  4 jun. 1829  1 sep. 2020
 F31092 
 I11082  Frederik Adolph Holstein-Holsteinborg  I12064  Vilhelmine Julie Reventlow  4 maj 1808  1 sep. 2020
 F32623 
 I11595  Detlev Christian Ernst Reventlow  I11519  Charlotte Dorothea Josephine Christiane Schimmelmann  29 nov. 1807  1 sep. 2020
 F28790 
 I12302  Ferdinand Carl Otto Reventlow  I12940  Benedicte Christiane Reventlow  14 okt. 1857  21 aug. 2020
 F31599 
 I12017  Einert Carl Detlef Reventlow  I12053  Hildeborg Sophie Reventlow    21 aug. 2020