- Kilde:
- N.C. Rom: Den danske Husflid, dens Betydning og dens Tilstand i Fortid og Nutid
Andet Oplag. Kjøbenhavn. N.C.Roms Forlagsforretning. 1898.
Baroniet Brahetrolleborg kom år 1777 under den ædle grev Joh. Ludvig
Reventlows styrelse, og som han i så mange forskellige retninger blev en
reformator ikke blot for den kreds, hvor han virkede - da han især ved
skolevæsenets ordning blev et lysende eksempel for hele landet - således
blev han også i husflidens interesse en sand reformator for Baroniet
Brahetrolleborg.
Det første grundlag for en tilfredsstillende kvindelig husflid er en god
høravl og en rigtig behandlignsmåde for dens videre forarbejdning. I
denne retning stod i hin tid alle egne langt tilbage; den indenlandske
hør var kort, grenet og slet, behandlingen ved rødning, bragning og
skætning var dårlig og uhensigtsmæssig, så at den indvundne hør kun var i
stand til at afgive lidt og slet lærred. Det blev nu fra gården
Lykkenssæde ved Trolleborg, at den for husfliden så vigtige fuldkomne
behandling ved hørrens avl og forædling har udbredt sig omkring i hele
landet.
En mand ved navn Henning Schroll havde nemlig i forrige århundrede
opholdt sig en halv snes år som simpel arbejder ved høravlen i de egne af
Tyskland, Holland og Flandern, hvor hørdyrkningen og Linnedindustrien ret
havde hjemme. Senere rejste han nogen tid i Skotland for at undersøge de
der brugelige brage- og skættemøller. Ved sin hjemkomst ansøgte han det
daværende "Kgl. Commerce-Collegium" om et lidet forskud til at
aflægge en prøve på den hollandske eller flanderske måde at behandle
hørren på. Grev Schimmelmann tog sig især af ansøgeren og udvirkede, at
det begærede blev Schroll tilstået. Prøven fandt sted i året 1791 på
Brahetrolleborg under grev J.L. Reventlows tilsyn, og udfaldet viste, da
høravlen kunne drives† til samme fuldkommenhed her i landet som i
udlandet og drives med fordel. Dette blev af "Com. Collegiet"
forestillet kongen, som bevilligede et rentefrit lån af 6000 rd. d. kt.
til indkøbet af en gård og oprettelsen af et institut eller en
læreanstalt, hvori der skulle gives unge mennesker undervisning i
hollændernes eller flamlændernes måde at behandle hørren på samt i den
engelske fabriksmæssige heglemåde. På nævnte kollegiums foranstaltning
blev kort efter af assesor Rafn udgivet en fortrinlig anvisning til at
behandle hørren efter Schrolls metode. To arvefæstegårde, Lykkenssæde og
den største del af Bækkelund, blev indkøbte, og under den førstnævnte
gårds navn blev læreanstalten Lykkenssæde grundlagt. Schroll havde ret
til selv at vælge sine lærlinge, der var i lære i 4 år eller noget
længere, dersom de kun var 16-18 år ved optagelsen. I læretiden fik de en
årlig løn, som kollegiet udredede. Foruden alt, hvad der hørte til
hørrens behandling, blev der også om aftenen givet undervisning i
skrivning osv. De lærlinge, som forlod anstalten med bevis for duelighed,
skænkedes der ifølge kgl. resolution af 5. marts 1800 hver 100 rdl. til
anskaffelsen af redskaber og sædefrø. Desuden fik de håb oom 20-30 rd.
mere, såfremt de senere dyrkede 1 td. land med hør efter den lærte
fremgangsmåde til vejledning for beboerne i deres hjem. Senere fik de
udlærte lærlinge ifølge kgl. resolution af 21. aug. 1816 fritagelse for
værnepligten, "så længe udskrivningen til den stående hær kan
bestrides med 22årige reserve og lærlingerne bevise for sessionen, at de
fortsætte høravlen efter den meddelte undervisning i det mindste på 1 td.
land". Dette institut havde i en lang årrække særdels gavnlig
indflydelse på høravlen. 1832 fandtes 14 elever på gården, og henimod 100
var allerede spredte derfra over hele landet, så at næppe nogen
regeringsforanstaltning til husflidens fremme i forbindelse med ivrige
private bestræbelser synligere har båret gode frugter end Schrolls
anstalt. Schroll døde den 17. januar 1833 i sit 73. år, siden 1809 hædret
med Dannebrogsmændenes Hæderstegn for sin ufortrødne virksomhed, hvilken
ikke var ringe, da man de fleste år dyrkede hør på et fladerum af 20-30
tdr. land, og der på anstalten de første 32 år (1792-1824) avledes og
berededes over ti tusinde lpd. hør. Fra 1857 fortsattes han værk af
sønnen Gustav Schroll indtil 1848, ja om end i mindre omfang indtil hans
død oktober 1863.
Men ikke alene for hørrens dyrkning og rigtige behandling blev der båret
omsorg på Brahetrolleborg. Omtrent samtidig med oprettelsen af den for
landets husflid så velgørende hørberedningsanstalt blev der opført en
stort drejls- og damaskvæveri i Spangen ved Brahetrolleborg, ligesom der
blev oprettet flere spindeskoler trindt omkring på baroniet. En stor del
af den på Lykkenssæde avlede og tilberedte fortrinlige hør blev videre
forarbejdet i disse velordnede spindeskoler eller hos de af egnens
kvinder, der kunne og ville påtage sig at spinde fint og stærkt garn. Som
et grademål for garnets finhed brugtes de tidligere omtalte talhasper
eller knækhasper, og efter den derved fundne finhed samt efter styrke og
godhed betaltes spindelønnen. Af spindeskolerne i og for sig var et
fortrinligt middel til at udbrede praktisk øvelse i denne for enhver
kvinde så vigtige syssel, er indlysende, men det er klart, at kappelysten
og arbejdsdueligheden endnu fandt en ypperlig spore deri, at spindet blev
betalt efter finhed og godhed. Det fineste og bedste hørgarn brugte man
til drejl, medens det† ringere anvendtes til lærred og andet linned.
Damask- og drejlsvæveriets første bestyrer var en jyde ved navn
Thorning, som i flere år havde uddannet sig i England. Senere styredes
værket af islænderen Gudmund Thorsen, som efter dets ophævelse fortsatte
drejls- og damaskvæveriet for egen regning på et mindre værksted i
nærheden, og dette værksteds drift fortsattes videre af Hans Madsen, der
allerede omtrent 1829 modtog Landhusholdningsselskabets prisbelønning på
54 rd. Han havde til en tid fuldt op af arbejde for mange herskaber, og
hans tegninger og mønstre søgtes af mangen drejlsvæver.
Template no. 7