Juliane (Julie) Reventlow f. Schimmelmann

16 feb. 1763 - 27 dec. 1816

Julie Reventlow, malet som ung i 1784 af Angelica Kaufmann. Den hovedrige Heinrich Schimmelmanns datter Julie blev i 1779 gift med greve Fritz Reventlow, og ti år senere trak han sig tilbage fra diplomatiet for at slå sig ned på godset Emkendorf i nærheden af Kiel. Julie Reventlow blev på Emkendorf efterhånden midtpunktet i en kreds af digtere, kunstnere og kulturelt interesserede aristokrater.

Malet af Angelica Kaufmann

Malet af Jens Juel

Hun brevvekslede med tidens ledende åndspersonligheder, og Emkendorf blev et gæstfrit kulturcentrum i Holsten. Under Den franske Revolution kom mange emigranter på kortere eller længere ophold på godset. Det kostede mange penge at udfolde denne gæstfrihed og aktivitet, og indtægteme kom blandt andet fra de schimmelmannske plantager i Dansk Vestindien. Julie Reventlow var levende optaget af oplysningsarbejdet blandt godsets undersåtter.

Julie Reventlow var et fint og følsomt Menneske og i Besiddelse af Faderens Virketrang. Hun var overordentligt humant indstillet og f.Eks. den drivende Kraft for Negerslaveriets Ophævelse, som Broderen Ernst Schimmelmann først af alle gennemførte paa de dansk-vestindiske øer. Hun interesserede sig ogsaa for Højnelse af Bondestandens Kaar og har, ligesom Søsteren Caroline Baudissin paa Knoop, skrevet "Bøger for Bønderne" (1791). Hun havde en høj Stjerne hos Familien paa Pederstrup, selvom hendes Mand og Statsministeren en Overgang stod i et Modsætningsforhold i Spørgsmaal vedrørende det holstenske Ridderskab. Hun var overordentlig godgørende paa sit Gods, og Emkendorf blev paa det pragtfuldeste udstyret med Vægdekorationer, Malerier og Møbler, hvoraf en Del indkøbtes paa Rejser i Italien. Hjemmet var yderst gæstfrit. Franske Emigranter stod det aabent, og Tidens Skønaander gik ud og ind. En stadig Forbindelse opretholdtes ogsaa med den anden ikke mindre betydningsfulde Kreds - Louise Stolbergs - i Tremsb¸ttel og senere paa Vindeby.

Med Julie Reventlows Helbred gik det hurtigt ned ad Bakke. Hun var meget religiøst indstillet og tilhørte en Kreds af religiøse Mystikere som Prins Carl af Hessen og flere af Bernstorfferne, saaledes mærkværdigvis den klare og virkehedsnære A. P. Bernstorff. Spiritisme og Tro paa Sjælevandringen var ikke Kredsen fremmed, og i 1793 formaade man den kendte schweiziske Vækkelses-prædikant, Filosof og Skønaand J. C. Lavater til at komme til Danmark paa et kort Besøg, hvor han boede hos Bernstorffs. Allerede ti Aar for havde Reventlows paa Rejsen ned til Rom opsøgt Lavater i Zurich. Nu gjorde han et kort Ophold paa Emkendorf paa Vejen til København og paa Tilbagerejsen en Maaned senere et længere Ophold paa Schimmelmanns Slot i Wandsbeek, hvor Julie Reventlow havde taget Ophold. I sin Dagbog beskriver Lavater hendes svagelige Tilstand: ªGrevinde Julie Reventlow besvimede og spyttede Blod som sædvanligt, hvad den ringeste Bevægelse bevirker´. Hun kørte, fulgt af Lavater, rundt i en Rullestol trukket af en Hest i den store Park. ªEfter Aftensmaaltidet´, skriver han, ªsad vi atter en kort Stund om den blodspyttende Grevindes Seng og gik til Ro kort for Kl. 12.´ Et par Aftener efter tryglede Julie Reventlow Lavater om at tage sig til Alters, hvad han indvilligede i. Altergangen fandt Sted mellem halv ni og halv ti om Aftenen.

Mere end 20 Aar kæmpede Julie Reventlow endnu med sin haabløse Sygdom, de seneste 10 Aar stadigt sengeliggende, og først d. 27. December 1816 blev hun udfriet af sine Lidelser. Hendes Taalmod og Fromhed skabte næsten en Helgenglorie om hende - Passionsblomsten paa Emkendorf, som hun kaldtes. Da hun endelig fik Fred, skrev den aldrende Statsminister fra Pederstrup til Louise Stolberg i næsten ekstasiske Vendinger: ªHun har nu lykkelig fuldendt sin Løbebane den gode Julie som vi ønske at ende vor; vi jage efter Maalet, hun har naaet det; hun er nu en Guds Engel, der usynlig omsvæver de gode; hun styrker, hun trøster, hun advarer. Virksom var hun her i at udrette det gode; hvad vil hun ikke være, befriet fra de jordiske Baand!´.

Det var hensynet til hendes helbred, der medførte, at Fritz Reventlow opgav sin virksomhed som gesandt, og i lange perioder var Julie Reventlow sengeliggende. Helt frem til sin død i 1816 øvede hun imidlertid en betydelig indflydelse på det kulturelle miljø i hertugdømmerne.