Portrætter

Slægten Reventlow:

Heinrich Ernst Emil Kurt Reventlow
(1868 - 1938)



Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Aalstrup
Aalstrup

I 1774-75 gennemgik Aalstrup en renovering i forbindelse med, at Christian Ditlev Frederik Reventlow og hans hustru flyttede ind på gården. Her blev facaden hvidpudset, og gården fik en tresidet hovedtrappe tegnet af greven selv - som senere er blevet erstattet af en ligeløbende trappe med gelænder til hoveddøren.


Heraldik


Reventlow, Claus 1693-1758
Reventlow, Claus 1693-1758

Ridder af Elefanten

Symbolum: "Conscia - Mens - Recti"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 281, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Ferdinand Carl Otto Reventlow
Ferdinand Carl Otto Reventlow

Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.
Søn af Lehnsgreve C. D.. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang.".
   

Udskriv Tilføj bogmærke


Uddrag af Statsminister C. D. F. Reventlows tale den 15 august 1788 på Frederiksborg Slot ved uddelingen af de første 15 skøder til frigivne bønder

Jeg ser den lykkelige tid i møde i hvilken man ved børnenes undervisning i alle skoler vil anse forstandens og hjertets dannelse for vigtigere end udenadslæsningen, den tid, i hvilken man vel i skolerne vil anse undervisningen i religionen for den vigtigste, men ikke for at betage børnene tiden til at erhverve den kundskab, som de behøver til at blive nyttigere og lykkeligere mennesker i deres kald.

Jeg ser den tid i møde, i hvilken udmarkerne vil ligne de velgødede tofter, de sure enge og moser vil være forvandlede til fede hårdbundsenge, unyttigt krat være bortryddet, nyttig skov og underskov omhyggeligt fredet, alt skadeligt vand afgravet, alle kampesten brugt til varig indhegning med stengærder; den tid, i hvilken de udskiftede bøndergårde alle omgives med store, veldyrkede kål-, urte-, humle- og frugthaver, med pile og mange andre nyttige træer; den tid, i hvilken kløver, kartofler, nyttige roers dyrkning ikke mere vil være en sjældenhed; i hvilken tjenestekarlen vil sætte sin ære i at være den skrappeste arbejder, og bonden i at være den bedste husbond; den tid, i hvilken bonde og husmand begge vil være fornøjede med deres tilstand, ikke misunde hinanden, men som venner ved gensidige tjenester befordre den ene den andens fordel: den tid, i hvilken ingen fattig vil blive uhjulpen, og ingen arbejdsføre tiggere vil tåles at omvanke; den tid, i hvilken spinderokken, væven og anden huslig vindskibelighed vil fylde alle de nu ledige vinterdage.

Så lykkelig som endog en del bønders tilstand som fæstebønder er i disse amter, så vil den dog blive langt bedre, når de erholde ejendom; thi de bliver derved forvissede om, at alle deres forbedringer kommer dem og deres børn alene til nytte og opmuntres derved til fordoblet arbejdsomhed.

De kan ikke mere frygte den skæbne, som er overgået nogle af deres brødre: i tiden at skulle afstås til godsejere og da at tabe de fordele, som de og deres forfædre som kongens bønder hidtil har nydt. Om vanheld skulle træffe dem, kan de, som erholde deres gårde skænkede til ejendom, let på gården erholde det lån, som de kunne behøve, uden frygt for, at sådant vanheld skulle fortrænge dem fra deres hjem, da disse amters lykkelige beliggenhed imellem residensstaden og den nærsommeste købstad i riget og de tålelige afgifter, de svare, giver den sikre forvisning, at bøndergårde vil komme i høj pris.

De kan ikke frygte ved dødsfald at se deres efterladte satte tilbage ved høje fæster, som så gode gårde ellers billigen måtte svare; men når de svarer deres afgifter og forrette det bestemte hoveri og ved tiltrædelsen svarer en ringe kendelse, så er de de roligste og lykkeligste mennesker på jorden, hvis lykke ingen dødelig kan eller tør forstyrre."

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 14.0.1, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2024.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7