Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow
(1864 - 1929)

Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow sidder her på Pederstrup trappe omgivet af hustruen, Lucie-Marie, og datteren fra et tidligere ægteskab, komtesse Ermegaard samt sommergæster. Den årvågne løvinde holder det Reventlowske våben. Løvinden, der tidligere stod på Pederstrup, står nu på Wulfshagen.


Andre slægter:



Slotte og Herregårde


Erholm
Erholm



Heraldik


Doso von Reventlow
Doso von Reventlow

Segl 1347 Se mere om personen her....


Gravsten og epitafier


Reventlow, Frederikke Louise
Reventlow, Frederikke Louise


Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl
   


Uddrag af Statsminister C. D. F. Reventlows tale den 15 august 1788 på Frederiksborg Slot ved uddelingen af de første 15 skøder til frigivne bønder

Jeg ser den lykkelige tid i møde i hvilken man ved børnenes undervisning i alle skoler vil anse forstandens og hjertets dannelse for vigtigere end udenadslæsningen, den tid, i hvilken man vel i skolerne vil anse undervisningen i religionen for den vigtigste, men ikke for at betage børnene tiden til at erhverve den kundskab, som de behøver til at blive nyttigere og lykkeligere mennesker i deres kald.

Jeg ser den tid i møde, i hvilken udmarkerne vil ligne de velgødede tofter, de sure enge og moser vil være forvandlede til fede hårdbundsenge, unyttigt krat være bortryddet, nyttig skov og underskov omhyggeligt fredet, alt skadeligt vand afgravet, alle kampesten brugt til varig indhegning med stengærder; den tid, i hvilken de udskiftede bøndergårde alle omgives med store, veldyrkede kål-, urte-, humle- og frugthaver, med pile og mange andre nyttige træer; den tid, i hvilken kløver, kartofler, nyttige roers dyrkning ikke mere vil være en sjældenhed; i hvilken tjenestekarlen vil sætte sin ære i at være den skrappeste arbejder, og bonden i at være den bedste husbond; den tid, i hvilken bonde og husmand begge vil være fornøjede med deres tilstand, ikke misunde hinanden, men som venner ved gensidige tjenester befordre den ene den andens fordel: den tid, i hvilken ingen fattig vil blive uhjulpen, og ingen arbejdsføre tiggere vil tåles at omvanke; den tid, i hvilken spinderokken, væven og anden huslig vindskibelighed vil fylde alle de nu ledige vinterdage.

Så lykkelig som endog en del bønders tilstand som fæstebønder er i disse amter, så vil den dog blive langt bedre, når de erholde ejendom; thi de bliver derved forvissede om, at alle deres forbedringer kommer dem og deres børn alene til nytte og opmuntres derved til fordoblet arbejdsomhed.

De kan ikke mere frygte den skæbne, som er overgået nogle af deres brødre: i tiden at skulle afstås til godsejere og da at tabe de fordele, som de og deres forfædre som kongens bønder hidtil har nydt. Om vanheld skulle træffe dem, kan de, som erholde deres gårde skænkede til ejendom, let på gården erholde det lån, som de kunne behøve, uden frygt for, at sådant vanheld skulle fortrænge dem fra deres hjem, da disse amters lykkelige beliggenhed imellem residensstaden og den nærsommeste købstad i riget og de tålelige afgifter, de svare, giver den sikre forvisning, at bøndergårde vil komme i høj pris.

De kan ikke frygte ved dødsfald at se deres efterladte satte tilbage ved høje fæster, som så gode gårde ellers billigen måtte svare; men når de svarer deres afgifter og forrette det bestemte hoveri og ved tiltrædelsen svarer en ringe kendelse, så er de de roligste og lykkeligste mennesker på jorden, hvis lykke ingen dødelig kan eller tør forstyrre."

Webstedet anvender The Next Generation of Genealogy Sitebuilding v. 15.0, forfattet af Darrin Lythgoe © 2001-2026.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7