Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Frederikke Louise Reventlow(1746 - 1824)

~1g 1761 m. Christian Frederik von Gram (1737-1768)

~2g 1777 m. Christian Stolberg (1748-1821)

Andre slægter:

Slotte og Herregårde

Gammel Estrup

Heraldik

Alliancevaaben Reventlow & Negendank

Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.

Gravsten og epitafier

Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.


Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.


Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".


Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.

På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.


I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.


Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.

Conrad Georg Reventlow
malet af Jens Juel

Conrad Georg Reventlow, Greve, født 26/7 1749, Søn af Geheimekonferensraad, Greve Christian Detlev Reventlow (1710-1755) og Hustru Johanne Sophie Frederica f. Baronesse von Bothmer (1718-1754); gift 2/8 1783 med Friderica Sophie Rømeling, født 27/10 1759, død 22/8 1843 i Frankrig, Datter af Admiral Hans Henrich Rømeling og Hustru Edele Dorothea f. Scheel; Ægteskabet opløst 1786.

1760 vol. Kadet, 6/8 1766 Sekundtløjtnant, 1767 med Fregatten Havfruen til Middelhavet og Marokko, 9/12 1767 Kaptajnløtnant, 15/10 1768 skal følge Professor Hee'' Forelæsninger, 1769 med Orlogsskibet Juliane Marie i Eskadre, 15/3 1770 Kaptajn m. Anc. F. 8/3 1770, 1770-71 med Orlogsskibet Prins Friderich i Eskadre til Algier, 28/7 1771 Generaladjudant, 1771-72 Orlov for at opholde sig på sine godser, Kammerherre, 1773 Næstkommanderende på Orlogsskibet Cronprintzen i Eskadre, 29/12 1774 Ausculant i Adm.- og Kommis.-Kollegiet, 1776 Chef for Orlogsskibet Mars, sejlede dette til Frederiksværn, overtog der Orlogsskibet Dannebrog og førte det til København, 20/8 1778 tilladt at rejse til England paa egen Bekostning for at søge Lejlighed til at blive placeret paa den engelske Flaade, s. D. Kgl. Rejsepas, 22/9 1778 Instruktion for Rejsen, 6/11 1778 er kommet til London via Hamburg og Holland, 3/5 1779 melder at være kommet om borg på orlogsskibet Royal George med 100 kanoner, 6/9 1779 er med den engelske Flaade kommet tilbage til Spithead Red, "retirede for Fjenden fra Cap Lizard af. Saaledes har den engelske Flaade flygtet lige hertil, stedse uden Orden".

14/10 1779 melder fra Gosport, at han er sat i gældsfængsel. Glarmester Chr. Clausen i Kbh. har Transporteret 3 Obligationer til John Allen i Clements Inn i London, der har ladet ham fængsle, ved Gesandtens Medvirkning blev han løsladt og rejste til Danmark, 19/4 1780 Kongen udtaler sin tilfredshed med hans kampagne i engelsk tjeneste, hvortil han dog ikke skal vene tilbage.

1780 Chef for Fregatten Alsen til Kanalen for at beskytte den danske koffardifart, 24/9 1780 melder, at Alsen med Lods ombord grundstødte ved Indløbet til Portsmouth, Fregatten kom af Grunden efter en Times Forløb med Assitance af et engelsk Orlogsskib, 1781 Chef for Fregatten Møen i Eskadre og derefter 1781-83 med samme til Vestindien, 14/6 1781 Instruktion for togtet, 19/6 1781 Sejlordre 28/8 1781 melder fra Lissabon, at der er udbrudt Foraadnelsesfeber ombrod, 6 døde, 31 syge lagt paa det engelske Hospital sst. 11/9 1781 er der i alt 9 døde og 82 mand syge, 18/10 1781 har faaet de syge ombord og forsætter til Vestindien, 31/12 1781 Kommandørkaptajn, Juni 1783 Orlov for at bo på sine Godser og holde Bryllup, 26/ 5 1784 Assessor i Adm.- og Kom. Kollegiet dog uden Underskrift, 1784 Chef for Orlogsskibet Ditmarsken paa Besejling.

20/5 1785 Orlov for at rejse til Wiesbaden og Spa, 1788 Orlov for at Opholde sig paa sine Godser, samme Aar Chef for Orlogsskibet Arveprins Fridrich i Eskadre, Skibet blev udlagt i de første Dage af Oktber, men medio November beordret indlagt og oplagt paa Grund af Sygdom i Besætningen. 30/12 samme Aar nedsattes en Generalkrigsret for at undersøge Aarsagen til Sygdommen og de Syges Forplejning og eventuelt paadømme Sagen. Der var paa Togtet død 52 Mand, ved Hjemkomsten til Kbh. blev 182 lagt paa Hospitalet, i alt har 300 Mand været syge. 15/6 1789 ved Generalkrigsret dømt 1 Maaneds Arrest og Sagens Omkostninger for "betydelig Ligegyldighed", 29/7 1789 blev Dommen af Kongen forandret til Frifindelse, men Reventlow skal betale sagens omkostninger.

1790 Chef for Orlogsskibet Prinsesse Lovisa Augusta i Eskadre, 31/7 1790 Kommandør, 10/2 1791 ansøger om tilladelse til at bo paa sine Godser i 8 maaneder, hvilket blev tilstaaet, 6/1 1792 fritages for Tjenesten i Adm.- og Kom Kollegiet, hans Orlov prolongeres stadig, 23/10 1795 Afsked efter Ansøgning med Pension, død 9/4 1815 paa Sandbjerg, begravet i Dybbøl Kirke.

Oprettet af Christian Ditlev Reventlow. | EU-persondataforordningen.

Template no. 7