PortrætterSlægten Reventlow:
Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow(1883 - 1963)
Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).
Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.
Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.
1946 Ridder af Dannebrog
Andre slægter:
Christian Friis(1581 - 1639)
Slotte og Herregårde Ahrensburg
Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
Heraldik Erik d 5 Klippings segl
Seglet anvendt i perioden 1265-1284
Gravsten og epitafier Mindestøtte i haven på Christianssæde
CHARLOTTE AMALIE REVENTLOW
Til Minde om den
af sine Børn mest elskede Moder
Charlotte Amalie
Grevinde Reventlow
En Datter af
JOHAN LUDVIG von HOLSTEIN
Greve til Lethraborg
Født 27. juli 1736 Død 13. juni 1792
|