Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlev Reventlow
(1842 - 1908)

Onkel Petit og broderen Fritz

1859 Stud. i Lund, Cand. jur.1862 Kancellist i Finansdepartementet, 1868 i Hofretten o. Skaane og Blekinge, 1871-75 Kancellist i Civildepartementet. Godsägare o. landtbrukare på Finnhult, Malm. län, 1877-99.

Amatør arkeolog, billedkunstner og træskulptør. Han har malet landskabsbilleder, gerne vintermotiver med nyfalden sne, samt fremfor allt välstämda blomsterstilleben.

Foretog sammen med broderen Frederik Ferdinand (Fritz) Reventlow udgravninger ved Ringsjön i Skåne.

Blev i familien kaldt onkel Petit. Var en stor original, elskelig og næsten utrolig høflig. Når jeg om aftenen på Etelsen fulgte ham op på hans stue stødte han sig hver aften på hjørnet af billardet og sagde hver aften "om forladelse" (skrevet af Eduard Reventlow 1883-1964)



Andre slægter:

Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius Reventlow
(1817 - 1878)

Brunsvig, den 7de Februar 1876 Forhenværende Premierlieutenant i den Kongelig Danske Armee, Kammerherre Arthur Christian Detlev Ludvig Eugenius, Greve af Reventlow i Brunsvig, ansøger om den for Deeltagelse i Krigene 1848-50 indstiftede Erindringsmedaille. Til det Kongelige Krigsministerium i Kjøbenhavn. Den allerærbødigst Undertegnede, fød 4de Januar 1817 fra Sandberg i Hertugdømmet Slesvig, er i Aprilmaaned 1848 som Frivillig traadt ind i den under daværende Ritmester osv. Hegermann - Lindenkrones Commando oprettede Garde-Husar-Reserve-Escadron og har i Felttogene 1848-50 gjort Tjeneste i den Danske Armee. Jeg blev 1848 udnævnt til Secondlieutenant og avancerede 1850 til Premierlieutenant á la suite i Armeen uden at henhøre til samme detail. Som Ordonnansofficer hos Generalerne von Bülow og von Krogh har jeg deeltaget i Fægtningerne ved Haderslev, Steppinge, Ulderup, Alssund, Kolding, Gudsø samt i Slagene ved Fredericia og Idste. Under 13de September 1849 blev jeg Decoreret med Dannebrogsordenens Ridderkors. I August 1850 erholdt jeg


Slotte og Herregårde


Rosenholm
Rosenholm

Rosenholm Slot er en herregård på Djursland lidt nord for Hornslet, 25 km nordøst for Aarhus. Hovedbygningen regnes blandt de prægtigste og mest maleriske danske herregårde. Siden grundlæggelsen i 1559 har Rosenholm været i adelsslægten Rosenkrantz' besiddelse, og herregården er Danmarks ældste slægtsgård.


Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738
Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Cum Deo et Tempore



Gravsten og epitafier


Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)
Grevinde Vilhelmina Augusta Reventlow (1704-1749)

f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön

Sarkofag i Dybbøl Kirke
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 118 119 120 121 122 123 124 125 126 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine OG søsteren Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow




LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE 
Fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837


CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE 
Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833

Alt her søde uskyldige smaa Engle være de
Forældrenes Einar og Hilda Reventlows 
Haab og deres Glæde

Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det
mod Ham den algode barnlig henvendte
aandige Menneske vil blive uopfyldt
og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren
til hoiere og varigere Glæde hisset


FilnavnReventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine (1836-1837)1.jpg
Filstørrelse177.3k
Størrelse800 x 588
Knyttet tilChristiane Benedicte Malvine Louise Reventlow (Begravelse); Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 118 119 120 121 122 123 124 125 126 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow