Portrætter

Slægten Reventlow:

Ferdinand Einar Julius Gottlieb Reventlow
(1855 - 1928)



Andre slægter:

Georg Traugott Emil Friedrich Baudissin
(1910 - 1992)



Slotte og Herregårde


Damgård
Damgård



Heraldik


Conrad Reventlow 1644-1708
Conrad Reventlow 1644-1708

Ridder af Dannebrog

Symbolum: A deo et Rege

1672



Gravsten og epitafier


Otto Reventlow og Ada Reventlow f. Grøn
Otto Reventlow og Ada Reventlow f. Grøn

Tillitse Kirkegård, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 133 134 135 136 137     » Lysbilledshow

Indlæser...



udøbt pige datter af Einar og Hilda Reventlow



Ikkun fem Dage var du
uskyldige lille Pige
dine Forældres
Einar og Hilda Reventlows
Haab og Glæde herneden
Men som dine Søstre vil du
berede dem evige Glæder
i Gudsrige


FilnavnReventlow, udbt pige (d.a Einar og Hilda)1.jpg
Filstørrelse171.55k
Størrelse747 x 600
Knyttet tiludøbt pige Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 133 134 135 136 137     » Lysbilledshow