Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Anne Hardenberg
(1540 - 1589)



Slotte og Herregårde


Dansted
Dansted

Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.


Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"



Gravsten og epitafier


Reventlow, Frederikke Louise
Reventlow, Frederikke Louise


Herunder hviler det forgjængelige af

Luise Frederike Reventlow
En Søster til C. D. F. Reventlow

Hun levede et langt og kjærligt Ægteskab med
Grev Christian Stolberg som hun overlevede
og døde i Aaret 1824 i sit 80ende Aar paa Peder
strup, hvor hun tilbragte sine sidste Leveaar
hos Broderen.

Hendes Aand var prydet med de sjældneste 
Livets Gaver thi hun forenede med en udmærket
Forstand og Christelige anskuelser af Fornuftens
evige Sandheder en utrættelige Villie der
med bramfri Virksomhed ikke alene iagttog de
hende nærmest paaliggende Pligter men vidste
saavel ved Læsning som Omgang og Brevvexling
med mange aandrige Mænd og Qvinder at vedlige
holde og udvide den interesse hun stedse 
nærede for den menneskelige Tænknings højeste 
Gjenstande.

Didhen sig hendes Længsler freidigt hæved
op til det sande evige Fædreland
der hendes Aand i ædel stræben leved
skjøndt hendes Flugt her ydmygt følte Støvets Baand

Dog hist hvor Seierspalmen evigt grønnes
de kjære sig i Kjærlighedens Land henrykte møde
der opstod Livets Dag de Dyd skal lønnes
langt over det som Jordeliv formåes at vide

Den Stjerne som for eders svage Øie
forsvandt bag større Lys i Himlens Klarheds Væld
Den straaler useet ned til Trøst og Nøie
For den som kjærligt mindes den i trofast Sjæl
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)




Grevinde
Helene Reventlow 
 født v. Heimbruch 
gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow 
Født den 21 juli 1824 
Død den 16 januar 1911.

Selvopofrende, en sand Moder, et fast 
samlende Kærlighedsbaand imellem sine! 

 Træt af dage, mer end Mennesker saa, 
 længtes du mod Gjenforening med Ham 
 hvis Folk blev dit, hvis Ungdoms Brud, 
 hvis stærke trofaste Hustru du blev! 

 Ydmygt bad du Gud i Jesu Navn
om 
Hjemlov til de evige Boliger!


Plot: I, 3

FilnavnHeimbruch, Helene (1824-1911).jpeg
Filstørrelse82.83k
Størrelse418 x 600
Knyttet tilJohanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow