Portrætter

Slægten Reventlow:

Theodor Reventlow
(1801 - 1873)

På billedet ses fra venstre: Malet af Gröger


Andre slægter:

Sophie Hedevig Raben
(1732 - 1802)



Slotte og Herregårde


Brahetrolleborg
Brahetrolleborg



Heraldik


Reventlow Vaabenskjold
Reventlow Vaabenskjold

Einart greve Reventlow blev i maj 1860 optaget i det Svenske Ridderhus med det Reventlowske vaabenskjold.


Gravsten og epitafier


Henning Reventlow 1640-1705
Henning Reventlow 1640-1705

Hier Ruhet in Gott Der Hoch 
Wohlgebohrne Herr Henning  
Reventlau, Ritter, Herr auf  
Glasau, Altenhoff und Gottes 
gabe Ihro Königl Maj. zu 
Dennemark Norwegen Hoch 
betreuten Geheimbte und Land 
Racht Ambtman zu Flensburg  
ist Gebohren zu Glückstadt  
Anno 1640 den 24sten Januarÿ  
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent 
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30 
sten January umb ein  
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6  
Tage dessen Seele Gott genaedig sey. 
 
Der Gott dem Könige  
Dem Werten Vaterlande  
Den Seinen var getreu  
Ein Teurer Werther Man  
Ein Recht Nathanael.  
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel  
ist wo sie stets  
In Gott sich Freuen kann. 
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)




Grevinde
Helene Reventlow 
 født v. Heimbruch 
gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow 
Født den 21 juli 1824 
Død den 16 januar 1911.

Selvopofrende, en sand Moder, et fast 
samlende Kærlighedsbaand imellem sine! 

 Træt af dage, mer end Mennesker saa, 
 længtes du mod Gjenforening med Ham 
 hvis Folk blev dit, hvis Ungdoms Brud, 
 hvis stærke trofaste Hustru du blev! 

 Ydmygt bad du Gud i Jesu Navn
om 
Hjemlov til de evige Boliger!


Plot: I, 3

FilnavnHeimbruch, Helene (1824-1911).jpeg
Filstørrelse82.83k
Størrelse418 x 600
Knyttet tilJohanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow