Portrætter

Slægten Reventlow:

Benedicte Cathinka Hilda Susanne Emilie Marie Margrethe Anastasia Reventlow
(1911 - 1991)



Andre slægter:

Christen Scheel
(1792 - 1844)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"



Gravsten og epitafier


Jacob Flemming, †1544, med sin hustru Marine Juel
Jacob Flemming, †1544, med sin hustru Marine Juel

ANNO 1544 SØNDAGEN NEST EFTER HELIGE TRE KONIGER DAG DA LOED IEG MARINE IWLL HER NEDERLEGE MIN KIERE SALIGE HUSBONDE IACOB FLÆMING TIL BAVELSE OG FORHOBES MEG MED GUDS HIELP SELFER MED TIDEN AT LIGE HER UNDER GUD UNDE OS EN SALIGE OPSTANDELSE
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 110 111 112 113 114 115 116 117 118 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Ferdinand Carl Otto




Herunder hviler Støvet af 
FERDINAND CARL OTTO 
Greve af REVENTLOW 
til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde 
samt Baroniet Brahe Trolleborg.


Søn af Lehnsgreve
C. D. Reventlow 
 og hans hustru M. B. von Qualen 
født 20 april 1803, død 11 september 1875 
Gift 14 October 1857 med 
 BENEDICTE CHRISTIANE 
født GREVINDE af REVENTLOW 
som med deres eneste efterlevende Søn 
begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader

Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet 
og hvo som troer paa mig, om han end døer, 
 skal han dog leve.

Naar til Afsked Taarer rinde 
Syng da ud med liflig Klang 
"Herrens Venner ingensinde 
mødes skal for sidste gang."



FilnavnReventlow, Ferdinand Carl Otto (1803-1875)1.jpg
Filstørrelse85.48k
Størrelse518 x 600
Knyttet tilGreve Ferdinand Carl Otto Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 110 111 112 113 114 115 116 117 118 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow