Portrætter

Slægten Reventlow:

Friedrich (Fritz) Reventlow
(1755 - 1828)



Andre slægter:

Louise Josephine Eugenie, Prinsesse af Sverige og Norge
(1851 - 1926)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke
Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke



Gravsten og epitafier


Otto Geert Graf von Reventlow (1909-1910)
Otto Geert Graf von Reventlow (1909-1910)

   

Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark


 


Notater:

Breddegrad: 56.265842, Længdegrad: 9.923722999999995


Fødsel

Match 1 til 3 fra 3

   Efternavn, Fornavn    Fødsel    Person-ID 
1 Parsberg, Johanne Valdemarsdatter  ca. 1580I4745
2 Parsberg, Manderup  I21334
3 Parsberg, Manderup  før 1635I6352

Begravelse

Match 1 til 15 fra 15

   Efternavn, Fornavn    Begravelse    Person-ID 
1 Friis, Anne Sophie  I5789
2 Friis, Mette  I8068
3 Lindenov, Christoffer  I7015
4 Lindenov, Laurids  I5153
5 Lunge, Ide  I6244
6 Lunge, Kirsten  17 aug. 1609I4454
7 Podebusk, Predbjørn  I2937
8 Rosenkrantz, Mette Holgersdatter  I5426
9 Sehested, Christen Thomesen  27 aug. 1657I5804
10 Skeel, Albret  I6115
11 Skeel, Birgitte  I5874
12 Skeel, Jørgen  aug. 1631I5042
13 Skeel, Kirsten  27 feb. 1611I4508
14 Skeel, Ove  I5871
15 Skeel, Tønne  I5883

Bopæl

Match 1 til 1 fra 1

   Efternavn, Fornavn    Bopæl    Person-ID 
1 Parsberg, Enevold  I6525

Ægteskab

Match 1 til 4 fra 4

   Familie    Ægteskab    Familie-ID 
1 Bardenfleth / Warrer  F30045
2 Busky-Neergaard / Dinesen  14 feb. 1896F33665
3 Lykke / Parsberg  ca. 1600F28753
4 Westenholz / Holst-Knudsen  F30839