Portrætter

Slægten Reventlow:

Claus Reventlow
(1693 - 1758)

Over Højesteretjustitiarius Claus Reventlow, der døde den 10. Maj 1758, lod hans Enke Arbien udføre en Portraitmedaille, hvis Bagside viste Retfærdighedens Tempel, hvis ene Søjle (Støtte og Pryd: Fulcimen et decus) var faldet. »Enke Fruen lod meget faa Exemplarer slaae og vilde ikke, den skulde blive gemeen« . Suhms Oplysning, at Medaillen var bekostet af Assessorerne i højeste Ret, er saaledes ikke rigtig. I December 1759 gav Kongen Tilladelse til Prægning af Medailler over afgangne Geheimeraad Reventlou.


Andre slægter:

Antoinette Lisbeth Friis
(1675 - 1716)



Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow
Clarelia Ahlefeldt f. Reventlow



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Ditlev Frederik
Reventlow, Christian Ditlev Frederik

       

Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.

Herunder hviler det, som tilhører Jorden af 

Christian Ditlev Frederik, 
Greve af Reventlow,
født 11. Marts 1748, 
død 11. Oktober 1827. 

Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, 
men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og 
godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene 
Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, 
understøttet af mange ædle Medarbejdere, at 
udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.

I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von 
Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. 
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, 
af hvilke 9 overlevede dem. 

De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. 
Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse 
ved Jesus Christus vor Frelser.  

Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, 
Gud betror dig og giv Gud Æren.

De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord 
forefandtes efter hans Død.

Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel!

O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes 
af Danmarks Konge og i den mindre hvori din
Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af
dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af
Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa
uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor
fordi de staae paa den christelige Grundvold som
aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke 
   

Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg

Kvinde 1628 - 1685  (56 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 24 apr. 1628  Schloss Herzberg, Osterode, Niedersachsen, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    • antagelig
    Død 20 feb. 1685  Amalienborg, København, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Notater 
    • Sophie Amalie blev dronning af Danmark i 1648. Hun var datter af hertug Georg af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1643 gift med den senere Frederik 3. Sammen fik de bl.a. Christian 5.

      Der vides intet nærmere om hendes opvækst og ungdom. Da hun i 1640 blev trolovet med den senere Frederik 3., var der antagelig tale om en politisk forbindelse.

      Sophie Amalie elskede jagt, og hun var trods rigets dårlige økonomi midtpunkt for et overdådigt hofliv med eksklusive luksusgenstande og store fester, som kastede glans over kongemagten. I 1669-73 opførtes slottet Sophie Amalienborg, hvor Amalienborg nu ligger; her opholdt hun sig oftest, da hun var blevet enke.

      De første skildringer af Sophie Amalie stammer fra tiden efter kroningen. Hun beskrives som køn, frodig, udadvendt og med behov for fysisk aktivitet. Samtidig ønskede hun del i magten, var hurtig i sine afgørelser og forstod at knytte folk til sig med gunstbevisninger. Desuden var hun modebevidst, gerne fransk orienteret, når økonomien tillod det.

      Sophie Amalie blev det ydre midtpunkt i det nye hofliv, der foldede sig ud i Kbh. efter franske og tyske forbilleder. Allerede i 1649 ankom hendes karet fra Frankrig fulgt af kostbare dragter, toiletgenstande og andet. En tysk kapelmester Kaspar Förster, en “Violon-Bande” under ledelse af franskmanden P. Bence, en fransk dansemester D. de Pilloy og en fransk sanger- og danserinde Anette de la Barre knyttedes til hoffet. Nu opførtes balletter, maskeballer og hyrdeidyller, hvori hoffets damer og herrer og de kgl. børn agerede med dronningen selv som det yndefulde centrum. Ved en ballet i anledning af sønnen, den senere Christian 5.s hyldning i 1655 dansede hun således ikke færre end fem forskellige partier: berømmelsens gudinde, en bondepige med en kurv æg på hovedet, krigens muse, en spansk dame og en amazone. Hun var tillige en lidenskabelig ynder af jagt, frem for alt på svaner, og hun lod sig ofte afbilde som jagtens gudinde Diana. De hermed forbundne udgifter vakte samtidens forargelse, men det danske hof fulgte blot den almene tendens i 1650’ernes Europa, hvor fyrster og aristokrati, på skillelinien mellem stænderstyre og enevælde, overalt kappedes om magt og pragt.

      I den første del af Frederiks regeringsperiode og igen under sønnen Christian 5. fra 1670 havde Sophie Amalie en vis indflydelse på de politiske beslutninger. Hun tog aktivt del i opgøret i begyndelsen af 1650'erne med Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina, som var en ydmygende trussel mod kongeparrets position. Sophie Amalie var formodentlig medvirkende til beslutningen om enevældens indførelse.Det skete, mens kongeparrets popularitet var på sit højeste efter den svenske belejring af København 1658-60.
      Blandt danske dronninger er SA usædvanlig i sin åbenlyse higen efter magt. Ifølge Ludvig Holberg havde hun “Capacitet som en Statsmand” og “Hjerte som en Soldat”, var mere “beundret end elsket” og drev sin hævn over for Leonora Christina “noget for vidt”. Holbergs dom er væsentlig, fordi han skrev før fundet af Leonora Christinas Jammersminde, hvis offentliggørelse 1869 passede som hånd i handske til dansk nationalisme efter nederlaget til Preussen 1864. Derved blev Leonora Christina godheden og Sophie Amalie ondskaben. Først de seneste årtiers historiske forskning har set dem som ligeværdige og normbrydende modstandere i spillet om magten.

    Person-ID I6661  Reventlow
    Sidst ændret 19 apr. 2018 

    Far AnerGeorg af Braunschweig-Lüneburg
              f. 1582  
              d. 1641 (Alder 59 år) 
    Familie-ID F30321  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerFrederik 3, Konge af Danmark
              f. 18 mar. 1609, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 9 feb. 1670, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 60 år) 
      Other partners: Margrete Pape 
    Ægteskab 1 okt. 1643  Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Hun: 15 år og 6 måneder - Han: 34 år og 7 måneder. 
    Børn
    +1. Christian 5, Konge af Danmark
              f. 15 apr. 1646, Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 25 aug. 1699, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 53 år)
     
    Familie-ID F31808  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 24 apr. 1628 - Schloss Herzberg, Osterode, Niedersachsen, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsÆgteskab - 1 okt. 1643 - Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Christian 5, Konge af Danmark - 15 apr. 1646 - Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 20 feb. 1685 - Amalienborg, København, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder 2 Billeder