Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Arent Von Der Kuhla
(1599 - 1658)



Slotte og Herregårde


Brahesborg
Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.


Heraldik


Reventlow, Claus 1693-1758
Reventlow, Claus 1693-1758

Ridder af Elefanten

Symbolum: "Conscia - Mens - Recti"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 281, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand
Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand

CHRISTIAN DITLEV REVENTLOW 28/8 1912 6/4 1928 OG HANS MODER 1884-1984
Og I skal erkende Sandheden og Sandheden skal frigøre eder Joh 8-34 .
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 63 64 65 66 67 68 69 70 71 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)

Grevinde Polly Reventlow
født
comtesse Holck Winterfeldt
F. den 28de. Octbr. 1799 D. den 3die Juni 1867

1. Joh. Brev 4.16
Hvo som bliver i Kjærlighed
bliver i Gud
__________


Det gjorde du Moder!


FilnavnHolck Winterfeldt, Polly (1799-1867).jpg
Filstørrelse110.05k
Størrelse739 x 600
Knyttet tilPolly Holck-Winterfeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 63 64 65 66 67 68 69 70 71 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow