Bertha von Holstein

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg
• Kilde: DAA 1991 p622 6-III-45a

Bertha blev gift med Johan Frederik von Bothmer den 8 mar. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johan (søn af Julius August von Bothmer og Margrethe Eleonore von Petersdorff) blev født den 11 jun. 1658 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 9 mar. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Scheessel, Lauenbruck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Christian Ulrik von Bothmer blev født den 26 apr. 1725.
2. Birgitte Sophie von Bothmer blev født den 11 maj 1726; døde den 19 aug. 1771 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.
3. Rigsgreve Hans Caspar von Bothmer blev født den 30 jul. 1727 i Arpshagen, Klütz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde i 1787 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland.
4. Frederik Johan von Bothmer blev født den 10 nov. 1729; døde i 1787.

Bertha blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 28 apr. 1730. Frederik (søn af Carl von Ahlefeldt og Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig) blev født den 29 dec. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 apr. 1773 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Det fremgår af Bobés bog: "Slægten Ahlefeldts historie" at denne forbindelse vakte kongens mishag, især da Ahlefeldt ikke havde indhentet kongens samtykke til ægteskabet.

1. Christian Ahlefeldt-Laurvigen blev født den 17 maj 1732 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 9 okt. 1791 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

Christian Frederik (Friedrich) von Holstein (8. maj 1678 i Kiel – 29. december 1747 på Cathrinebjerg) var en dansk hofembedsmand, officer og amtmand, bror til Ulrik Adolf, Ditlev og Henning Christopher von Holstein.

Karriere

Han kom tidligt ind i Hæren, blev 1694 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1695 sekondløjtnant, 1699 premierløjtnant, samme år kaptajn, 1701 forsat til Grenaderkorpset og i 1707 oberstløjtnant, dog uden gage og kompagni, i det østsjællandske nationale Infanteriregiment. Senere blev han kammerjunker hos prins Carl og amtmand over prinsens godser, hvilken stilling han fratrådte i 1718, etatsråd og kammerherre, og ved Anna Sophie Reventlows ophøjelse til dronning 1721 overhofmester hos hende og kort efter hvid ridder og overhofmarskal hos kongen. Som sådan blev han af Frederik IV sat i spidsen for det norske matrikuleringsarbejde, og da kongen havde fået øje for, at Holstein sad inde med betydelige administrative evner, afskedigede han ham 1724 fra hofmarskalstillingen og gjorde ham til præses i Politi- og Kommercekollegiet (indtil 1730).

Da den store ildsvåde, som ødelagde det meste af København, udbrød oktober 1728, var Holstein på sin gård Cathrinebjerg. I spidsen for 60 af sine folk og medførende 40 vogne ilede han øjeblikkelig ad den brændende by til for at bringe hjælp, men kunne ikke blive indladt, da Frederik IV havde ladet byens porte lukke for at forhindre soldaterne i at desertere.

Vurdering

Holstein var en hæderlig, arbejdsom og frimodig mand, om han end stundum ved alt for stor frimodighed kunne støde an mod hofetiketten. Også efter at han havde opgivet amtmandskabet over prinsens godser, stod han på den venligste fod med prins Carl og Sophie Hedevig og varetog med iver sit herskabs tarv. Da det under zar Peters ophold i København 1716 blev nødvendigt for alvor at vise zaren tænder, tilbød Holstein kongen i en håndevending at tage samtlige moskovitter og deres zar til fange, hvis kongen for nogle timer ville give ham kommandoen over rytteriet.

I 1729-30 var han stiftamtmand over Sjællands Stift og amtmand i Roskilde og Tryggevælde Amter. Han døde 29. december 1747 på sit gods. Han er begravet i Sengeløse Kirke.

13. juli 1704 blev han gift med Birthe Scheel, f. Schack (20. juli 1680 – 21. september 1729).

Christian blev gift med Berta Scheel von Schack den 13 jul. 1704. Berta (datter af Joachim von Schack og Dorte Sophie Seefeldt) blev født den 20 jul. 1679 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt i Ribe, Danmark, Snerumgaard,Snerum; døde den 21 sep. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Notater:

BESIDDELSER: Buchholz, Grabow,Rossow og Netzeband.Pantherre til Wredenhagen

Amtmand på Furstenberg, overgik 1676 til dansk tjeneste.oberst

Adam blev gift med Catharine Christine Reventlow den 23 apr. 1663. Catharine (datter af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 8 apr. 1647 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1704; blev begravet i Ørslev Kirke, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Tyrstrup, Beckhof og Vandling

Joachim blev gift med Dorte Sophie Seefeldt i 1670 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark. Dorte (datter af Peder Seefeldt og Margrethe Rosenkrantz) blev født i 1650 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; døde i 1682. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Netzeband

Ulrik blev gift med Barbara von Schwerin cirka 1630. Barbara (datter af Joachim von Schwerin og Catharina von Neukirchen) blev født den 23 apr. 1604 i Spantekow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 23 jul. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Reetz, Futterkamp, Neuhof mfl

TITEL: Geheimeråd, tysk kansler.

Han havde købt Futterkamp i 1648 af Bertram Reventlow og lagt til Reetz, havde Neuhof ved Ratzeburg, som var forlehnet af Kongen og Waterneverstorf. Han immatrikulerede 1611 i Greifswald og 1615 i Rosock. HAn var 1624 kammerjunker hos Hertug Adolf Frederik af Meklenburg-Schwerin og 1628 kammerjunker hos Hertug Johan Frederik af Bremen. 1628 blev han afsendt til Tilly og 1630 til Regensburg og 1632dansk Geheimeråd og tysk Kansler. 1633 afsending til Sachsen og blev så 1639-42 Kannik i Hamburg. Han var 1639-42 Lensmand i Romsdalen og 1642 Amtmand i Haderslev og fratrådte 1 maj 1649. Landråd, underhandlede 1661 med Hertugen af Gottorp om salget af Futterup.

------------

Ditlev Reventlow,  4. el. 27.4.1600-13.8.1664, kansler. Født på Ziesendorf i Mecklenburg, død i Kiel, begravet i Slesvig domk. R. studerede i Greifswald 1611, i Rostock 1615, derpå i Strasbourg og rejste så i Frankrig, England, Holland og Italien.

Efter fra 1624 at have været kammerjunker hos hertug Adolf Frederik af Mecklenburg trådte han i tjeneste hos ærkebisp Johan Frederik af Bremen, først som hans råd og kammerjunker, siden som hans marskal, og benyttedes i adskillige diplomatiske sendelser, som 1627 til Sachsen og kejseren, 1628 til J. T. Tilly og A. v. Wallenstein og 1630 til kurfyrstedagen i Regensburg. Imidlertid var Christian IVs opmærksomhed blevet henledt på ham, hvis far havde været i dansk tjeneste; sept. 1632 overdroges det Henrik Rantzau til Schmool at forhandle med ham, og resultatet blev at han endnu inden årets udgang blev gehejmeråd og tysk kansler. Hurtigt blev han kongens meget betroede mand hvem vigtige forhandlinger i Tyskland overdroges.

Allerede dec. 1632 sendtes han til Sachsen for at skille kurfyrsten fra Sverige og virke for underhandlinger om særfred mellem ham og kejseren; fra Dresden tog han til kurfyrst Maximilian af Bayern og derpå til Wallenstein i Prag. Næppe var han kommet tilbage til Kbh. i april 1633 før han i juli på ny sendtes til kurfyrsten af Sachsen for at træffe overenskomst om den udvalgte prins Christians forlovelse med Magdalena Sibylla. I slutningen af 1634 fulgte han hertug Frederik (III) til Bremen stift efter at dette var blevet ledigt ved hans forrige herre Johan Frederiks død, og medvirkede ved afslutningen af overenskomsten med de svenske befuldmægtigede i febr. 1635.

I de følgende år havde han mest ophold i Glückstadt og var derfra en af hovedmændene ved kongens vigtige underhandlinger om fredsmæglingen i Hamburg 1639–42 både med de kejserlige befuldmægtigede Kurtz, Lützow og Auersperg og det engelske sendebud Thomas Roe; 1641 var han desuden i Stade ved forligsforhandlingerne med de nederlandske gesandter; 1643 sendtes han til Braunschweig i anledning af hertug Frederiks ægteskab med Sophie Amalie.

Til alle disse hverv medbragte den smukke, fine og kunskabsrige mand betydelige evner i retning af praktisk dygtighed og talent til at gribe fordelene ved en situation; han var tilmed forsigtigere end Christian v. der jo en tid var Christian IVs egentlige udenrigsminister; men det synes ikke at han har besiddet egentlig større overblik og skarpsynethed eller været i stand til at udkaste større planer. Thomas Roe fremhæver hans protestantiske sindelag og hans uegennyttighed, og der er derfor næppe grund til at fæste lid til en beskyldning imod ham for at have været bestukket af Spanien.

Efter krigens udbrud 1643 forlod R. Glückstadt og tog i flere år ophold i Kbh. som leder af tyske kancelli; i denne egenskab forhandlede han 1644 både med de nederlandske gesandter og med den kejserlige udsending Plettenberg og den franske de la Thuillerie. 1647 sendtes han til Sachsen i anledning af prins Christians død der. – Imidlertid var han 1639 (-46) blevet forlenet med Romsdalen i Norge.

Vigtigst var det dog at han 1642 udnævntes til amtmand over Haderslev amt. Denne udnævnelse vakte den stærkeste misfornøjelse hos det slesvigholstenske ridderskab fordi han ikke var indfødt men mecklenburger, og vistnok tillige fordi han både i hertugdømmerne og, som det synes, i Danmark var anset for at nære udpræget monarkisksindede anskuelser. Den blev også grunden til hans fald; thi de Frederik III ved sin tronbestigelse anså det for rigtigst at være imødekommende mod stænderne blev han i okt. 1648 afsat fra sin amtmandspost. Hertil skal dog have medvirket uvenskab både fra Christian Rantzaus og Corfitz Ulfeldts side og måske også Theodor Lentes bestræbelser for at få magten i tyske kancelli; i hvert fald mistede han også kanslerembedet.

I foråret 1649 forhandledes der dog på ny med ham om at overtage dette embede, men det blev ikke til noget. Endnu s.å. hed det sig at han ville gå i svensk tjeneste, men heller ikke dette skete. Han førte i den følgende tid et ret tilbagetrukket liv, vel dels på sine godser – Reetz og Gitschow i Mecklenburg, Futterkamp (købt 1648) og Neudorf (hvormed Christian IV 1642 forlenede ham) i Holsten (Kr. Pløn) – dels i Hamburg hvor han havde et kanonikat

Familie
Forældre: Henning R. til Ziesendorf og Reetz (1551–1624, gift 1. gang 1590 med Valentine v. Vieregg, 1572–92) og Sophie Sperling (1578–1636). Gift 1636 på Neuhaus med Christine Rantzau, født 1618, død25.1688, begr. i Slesvig domk., d. af Henrik R. til Neuhaus (ca. 1570–1620) og Catharine Rantzau (1590–1655, gift 2. gang 1626 med Volf Buchwald, død 1637). – Far til Conrad R.

Beskæftigelse:
1632 dansk Geheimeråd og tysk Kansler, 1642 Amtmand i Haderslev

Detlef blev gift med Christine Rantzau i 1636 i Neuhaus, Giekau, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Henrik Rantzau og Catharine Rantzau) blev født i 1618 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1688; blev begravet i 1688 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XXII. Linjen Neuhaus-Rantzau

Otto blev gift med Dorothea Von Der Lühe cirka 1626 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Dorothea (datter af Joachim Von Der Lühe og N.N. von Obertzen) blev født cirka 1600 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Margrethe Rosenkrantz den 23 feb. 1641 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Margrethe (datter af Palle Rosenkrantz og Kirsten Abildgaard) blev født cirka 1620 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen