Gabriel Von Der Wisch

Notater:

Han hyldede 1580 og var sygemeldt til Hyldingen 1590, men hyldede 1592. Han betalte 1605 Romertog af Ehlerstorf og bortforpagtede 1609 avlsgården Bankendorf, tidligere kaldet Rathlauskeje i Oldenburgsogn, til Catharine, enke efter den 1608 afdøde Hans Brockdorff til Rosenhof. han skives også 1618 til Ehlerstorf.

Han blev gift med Abel Rathlau, f. Lindau, (datter af Bertram Rathlau og Abel Rantzau) d. Ehlerstorf.

Beskæftigelse:
gårdmand

Claus blev gift med Abel von Rathlou. Abel (datter af Bertram von Rathlou og Abel Rantzau) blev født skønnet 1551 i Lindau, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i Ehlerstorf, Oldenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han købte Grundtoft i 1545 af Matthias von der Wisch og havde del i Ehlersdorf - til hvilken han skrives 1551 og forlehnet med denne 1557 af Hertug Adolf - tjente 1534-40 ved det danske hof og fik 1544 ved det danske Hof og fik 1544 af Hertugen Maarkjær amt i pant for 10000 Rdl. som blev afståe t 1553 til Asmus von Ahlefeldt. Han kaldes 1547 Otto von der Wisch filius Nicolai in Morkarken og svarede 1558 Romertog af Ehlersdorf. Han levede endnu 1564.

Beskæftigelse:
gårdmand

Kilde:
DAA 1982-84 p590 7a*

Otto blev gift med Margrethe Reventlow. Margrethe (datter af Iven Reventlow og Anna von Ahlefeldt) blev født den 29 maj 1522 i Rixdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde efter 1595; blev begravet i Grevesmühlen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Den holstenske linje
• Kilde: DAA 1939 p24 - III,1,2 DAA 1982-84 p590 7a* DAA 1930 p105 - XVII,3,II,3*

Notater:

Margarethe, f. 29 Maj 1522 d. efter 1595;
g. 1° m. Otto von der Wisch til Grundtoft (1545) og Ehlerstorf (1551), levede 1564 (Aarb. XLVIII, 88);
2° m. Henrik Rantzau til Lammershagen ( 1592) død 1598, bgr. i Grevesmuhlen, hvor deres Alliancevaaben endnu ses (Aarb. XLVII, 105).

Margrethe klagede 1587 over, at hendes Mands Kreditorer ville jage hende bort fra Lammershagen

Notater:

Skal 1557 have ladet 10 heksekvinder brænde på én gang ved Boren kirke, på hvis alter ses to store messingstager med indskrifter, der beretter, at han har taget del i krigen mod Ditmarsken og har taget stagerne som bytte til Boren kirke (da han tog stagerne i Ditmarsken var hans hensigt nok ikke helt så ædel, idet han først besluttede sig for donation en næsten 40 år senere, i 1598, samme år han døde), var 1580 ved Hyldningen i Odense, overlod 1598 Lindau til sin ældstesøn og flyttede til Notfeld med sin hustru.

Kilde:
DAA 1982-84 p591 15c* + DAA 1982-84 p601 16b*

Bertram blev gift med Abel Rantzau cirka 1550. Abel (datter af Cai Rantzau og Ida Blome) blev født cirka 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Muligvis datter af Cai Rantzau og Ida Blome, men det fremgår ikke af DAA.

Kilde: Familysearch.org (igi-file)

Kilde:
DAA 1982-84 p591 15c* + DAA 1982-84 p601 16b*

Notater:

Beskæftigelse:
gårdmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; Amtmand i Segeberg
• Ejendom: Lammershagen, Rixdorf, Schönweide, Stocksee
• Family Line: I. Den holstenske linje
• Kilde: DAA 1939 p23: 2,2 DAA 1982-84 I 50* DAA 2018-20 p570: I,60
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Iven_Reventlow

Notater:

til Rixdorf (erhvervet af Broderen), Schöneweide (købt af Hr. Johan Rantzau, blev 1542 af Otto Rantzau til Neuhof indstævnet for Kammerretten i Speier for uretmæssig Tilegnelse af Schöneweide), Stelböck i Selent Sogn (1528 Ventebrev af Hertugen, overdraget 1543 arveligt af Kong Christian III) , Dristorf (købt af Bertram v. Ahlefeldt, mageskiftet mod Jerpelundgaard ved Flensborg), Lammershagen og Lindved

Født. o. 1495, medforseglede 1518 Hertug Frederiks og Prinsesse Sophies Ægtepagt og 1522 Overenskomsten mellem Lübeck og Hertugdømmerne og var da Ridder, hyldede 1523 (14 Apr.) Hertug Frederik paa Gottorp, deltog i Københavns Belejring, beseglede 1525 (til Rixtorp) Kong Frederik og Hertug Christians Skøde paa Hanerau til Clement v, der Wisch, 1526—30 Amtmand i Segeberg, 1526 selvanden Kong Frederik I's Sendebud ved Mødet i Segeberg til Afslutningen af en Reces mellem Kongen og Lübeck vedrørende Bornholm, 1533 Raad og Amtmand paa Gottorp, beseglede 5 Dec. den fornyede Union mellem Danmark og Hertugdømmerne og da Amtmand i Tønder (-1537), s. A. af Kong Frederik sendt til Forhandlingerne i Gent, der førte til Afslutningen af en Forbundstraktat mellem Danmark og Nederlandene, gyldig i 30 Aar,

Havde 1535—61 Torning og Lille Tønder samt Østerland Føhr i Pant for 4000 Mk.; var sammen med Hr. Johan Rantzau Leder af Bevægelsen for at bibeholde de fælles Raader i Hertug-
dømmerne, førte 1542 paa Kong Christian III's Vegne For- handlingerne om Afslutningen af en Traktat mellem Kongen og de pommerske Hertuger, traadte i Nov. 1545 tilbage som Landmarskal og Raad paa Grund af Kongens Modstand mod hans ovfr. anførte Opfattelse og gik over i Hertug Hans' Tjeneste, beseglede 1549 Forliget i Assens, deltog 1550 i Forhandlingerne med Ditmarsken paa Kuxwall og var 1551 Statholder i Hertug Hans' Fraværelse; 1546—60 hertugelig Amtmand i Rendsborg og indtil 1557 tillige paa Femern,

Deltog endnu 1559 i Toget mod Ditmarsken Død o. 25 Okt. 1569, bgr. i Lebrade Kirke, hvor hans Grav endnu ses med en Metalplade, paa hvilken hans egen, hans Søn Gabriels og hans to sidste Hustruer er fremstillet.

Gift 1° o. 1518 m. Anna von Ahlefeldt (F.: Henrik v. A. til Torning og Pronstorf og Catharine Buchwald), f. 3. S. e. Paaske 1488 f 1530; 2° m. Anna Buchwald (F.: Otto Buchwald til Wensin og Benedikte Rant- zau) t 1546; 3° m. Margarethe Rantzau (F.: Otto R. til Bülck og Anna Breide) f 1550; 4° m. Margarethe Rantzau (F.: Claus Rantzau til Rastorf og Catharine) død 1594.



_________


Iven Reventlow war ein Sohn von Joachim Reventlow († 1519) auf Rixdorf und Schloss Gram aus dem holsteinischen Rittergeschlecht Reventlow und dessen Ehefrau Abel, geborene von Buchwaldt († nicht vor 1519). Der Großvater mütterlicherseits war Detlev von Buchwald auf Waterneverstorf, Sierhagen und Borstel. Sein vermutlich älterer Bruder Detlev wurde 1535 der erste evangelische Bischof von Lübeck.

Reventlow ist erstmals 1518 erwähnt, als er den Ehevertrag von Herzog Friedrich I. und Sophia von Pommern mit besiegelte. Die Tatsache, dass er bereits in jungen Jahren derartige Aufgaben übernahm, spricht dafür, dass er aufgrund seiner Abstammung – sein Bruder ist bereits 1515 in herzoglichen Diensten erwähnt – schnell in den führenden Gremien der Ritter und Persönlichkeiten im Umfeld des Landesherren saß. Spätestens ab 1523 galt er als Ritter.

1523 huldigte Reventlow dem inzwischen zum König von Dänemark gekrönten Friedrich I. auf dem Gottorfer Schloss. Danach arbeitete er als dessen Rat und schloss sich dem Gefolge seines Sohnes Christian an, das 1523 Kopenhagen belagerte. In den Folgejahren übernahm er mehrere Stellen als Amtmann:

1526–1530 Segeberg

1533/34: Gottorf

1533–1537: Tondern

1539–1546: Flensburg

1535–1563: Osterland Föhr als Pfandbesitz

Ab 1533 arbeitete Reventlow für Christian III. als Rat in Belangen der Herzogtümer Schleswig und Holstein. Hin und wieder übernahm er diplomatische Aufträge. Dazu gehörten 1533 der Abschluss eines Bündnisses mit den Niederlanden in Gent. 1542 verhandelte er mit den Herzögen von Pommern. 1538 übernahm er die Vertretung seines Vetters Johann Rantzau als Statthalter in den Herzogtümern.

Ab 1543 führte Reventlow als Landmarschall die schleswig-holsteinischen Ritterschaft auf den Landtagen an.[1] In dieser Position wehrte er sich gemeinsam mit Johann Rantzau gegen die Pläne König Christians, die Herzogtümer mit seinen Brüdern zu teilen. Der der König setzte die Landesteilung trotzdem 1544 um. Iven Reventlow, Johann Rantzau und Volf Pogwisch verweigertem den ihnen abverlangten Eid. Im November 1545 mussten sie auf dem Landtag von Schleswig erkennen, dass auch die gemeinsame Regierung der Herzogtümer durch Räte nicht weiter bestehen würde. Rantzau und Reventlow legten daher ihre Ämter nieder und kündigten dem König ihre als Räte geschworenen Eide.

Aufgrund der Auseinandersetzung mit dem König musste Reventlow im Januar 1546 das Amt Flensburg abgeben. Er wechselte umgehend als Rat zu dem Bruder des Königs, Herzog Hans dem Älteren. Dieser gab ihm von 1546 bis 1560 das Amt Rendsburg und von 1550 bis 1557 Fehmarn als Lehen. Insbesondere in den ersten zehn Jahren von Hans' Regentschaft war er der wichtigste Berater des Herzogs. Offensichtlich vertraute Hans der Ältere Reventlow besonders, denn er übertrug ihm alle Geldgeschäfte beim Kieler Umschlag. Von 1546 bis 1547 ließ er ihn auch mit Christian III. über die Voraussetzungen für die Belehnung mit dem Herzogtum Schleswig verhandeln, die zunächst nicht erfolgte. Von 1549 bis 1554 vertrat Reventlow als Statthalter den Herzog, wenn dieser länger abwesend war.

1559 kämpfte Reventlow bei dem Feldzug des dänischen Königs und seines Herzogs gegen Dithmarschen. Dabei erlitt er eine Fußverletzung. Wohl aufgrund des hohen Alters übertrug er seinen Besitz 1561 an die Söhne Detlev und Otto. Es handelte sich um das Gut Rixdorf, das sein Bruder 1520 an ihn abgetreten hatte, und das Gut Schönweide, das er von Johann Rantzau gekauft hatte. 1542 hatte es hierzu eine gegen Reventlow vorgebrachte Anklage vor dem Reichskammergericht gegeben, die erfolglos endete. Zu seinen weiteren Besitztümern gehörten zwischenzeitlich die Güter Lammershagen, Stocksee und Littewitt und ab 1543 das Dorf Stellböken.

Aufgrund fehlender Quellen kann die Persönlichkeit Reventlows nur schwer eingeschätzt werden. Mit seinen politischen Aktivitäten gehörte er neben Johann Rantzau zu den wichtigsten Akteuren der Ritterschaft in Schleswig-Holstein. Hans der Ältere sagte über Reventlow, dass diesem bewusst sei, was das Beste für den Herzog sein und eine gute Aufsicht führen würde.

Begravelse:
Tekst på gravsten
 
HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN
 
DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569 
 
 
Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999.

Iven blev gift med Anna von Ahlefeldt i 1516. Anna (datter af Henrik von Ahlefeldt og Catharine Buchwald) blev født i 1488; døde den 17 dec. 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt
• Kilde: DAA 1982-84 p545 DAA 1939 p23 - 2,2*

Notater:

Død:
Død i Barselsseng

Notater:

Var 1521 page på Gottorp, udeblev 1523 ved hyldningen, var 1524 kgl. råd, beseglede 1533 forbundet i Rendsburg,
samme år høvedsmand ved Københavns belejring, boede 1535 i Aabenraa, 1538-49 (umiddelbart efter
reformationen) forlenet med Halsted kloster (Halsted sgn.,Lollands Nørre hrd., Maribo amt) med forpligtelse
til at yde munkene klæde og føde, skriver sig 1539 "thor Lindowe", 1549 Sørup len. Det må være Otto von
Rathlou, der ved det 16. århundredes midte opførte det hus på Lindau, der i hovedsagen er uændret bevaret som
en del af den nuværende hovedbygning, og som giver et fremragende indblik i de omgivelser, hvori den lavere
adel har levet i det 16. århundrede. I det ydre tager bygningen sig meget beskeden ud, og adskiller sig med
sit stråtag og mønningen med de typiske angelske kragetræer næppe væsentligt fra et bondehus. Et ganske andet
indtryk giver dog husets indre, helt behersket af riddersalen, der optager hele det oprindelige hus fra den
ene ende til den anden, et stateligt rum med svært bjælkeloft og en grundflade på 13 gange 6Ù meter.
Det forekommer rimeligt at tænke sig, at denne bygning oprindeligt kun har været bygget som salshus, og først
senere har fået tilbygninger på næsten alle sider. Trods disse udvidelser fremtræder Lindau dog end nu som et
udpræget arkaisk bygningsværk, det hele er stadig tækket med strå. Fra salen er der nu gennem en rundbuet dør
adgang til en tværfløj, der oprindeligt synes at have haft en åben arkade - de udskårne træsøjler sidder endnu
med regelmæssigt mellemrum i ydervæggen. Vi træffer hans hustru, Abel Brockdorff, sidste gang , måske nær de
90 år, i forbindelse med soningen af det mord, som Frederik Brockdorff på Bürau begik på Gerhard Rantzau til
Bothkamp. I 1588 måtte brockdorff'erne med 36 medlemmer af slægten - 12 fruer, 12 jomfruer og 12 mænd - sværge
soningseden. Og som den første aflagde den gamle frue, her kaldt "Apollonia Brocktorffen til Barn" (hvermed
der sikkert menes sognet Boren), den højtidlige ed.


______________

Nævnt 1512 som ansat ved hertug Frederiks hof på Gottorp, arvede Lindau og overtog godset efter myndighedsalder og efter, at det havde været drevet i arvingsfællesskab, udvidede godset ved tilkøb og kongelige arvelige forleninger, deltog aktivt i hertug Frederiks tronanneksion 1523/24, dels som råd for hertugen ved møde i Lübeck 1523 (4. febr.), dels som høvedsmand under felttoget i Danmark, underskrev samme år (28. febr.) opsigelsesbrevet til kong Christian II, samme år (dec.) fremtrædende i forhandlingerne om Københavns og Malmøs overgivelse.
Fortsatte som råd for kong Frederik I og tillige som långiver og kautionist over for ham og Christian III, skal 1526 i en duel have dræbt en dansk adelsmand, på landdagen i Rendsburg 1533 medunderskriver på "den evige union" mellem Danmark og Slesvig og Holsten, deltog i Grevens Fejde, bl.a. med hvervninger i Lüneburg, 1535 (20. marts) rejsepas fra Danmark til Holsten, 1538-49 forlenet med Halsted Kloster, 1544 arvelig forlenet med en landejendom i Notfeld, fra 1549 Sørupgaard på Falster.

(Ligsten i Boren Kirke).

Kilde:
DAA 1982-84 p600 9c*

Begravelse:
Ligsten i kirken

Otto blev gift med Abel von Brockdorff. Abel (datter af Henrik Brockdorff og Magdalene Rantzau) blev født cirka 1520; døde efter 1588; blev begravet i Boren Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p600 9c*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Linjen Kletkamp-Hanerau

Notater:

Var 1512 hofjunker på Gottorp, 1516 amtmand i Oldenburg, 1518 i Plöen, havde 1521-57 Tritt a u i pant, 1525 amtsmand i Rendsburg, 1531 medlem af statsholderskabet, medbeseglede 1533 un io nen, 1534 såret ved Lübeck, fik samme år Eutin amt i pant, og 1535 tillige byen Oldesloe m e d tolden samt Reinbek kloster, var 1535-41 forlenet med Koldinghus len, havde 1542-47 Rends bo rg amt i pant. Erklæredesig 1540 på landdagen i Rendsburg for den gamle lære (katalocisme n , vi er i reformationsårene), var 1549-53 hertug Adolfs råd, betalte 1558 romertog af Klet ka mp og Hanerau . Under hertugens fraværi 1560 medlem af statsholderskabet. Købte 1533 Gere b y af Schack Rantzau . Købte 1539 af Gotskalk von Ahlefeldt landsbyen Gereby med møllen, Kob be rby og Karby " ....med alle agre, enge, græsgange,skove, olden og oldengæld, moser, krat , su mpe, vande, fisker i med alle indtægter, landgilde , afgifter, tjenester, jagtpenge og a lle h erligheder og friheder". Han nedlagde landsbyen og skabte herregården Gereby. Ved han s dø d i 1560 overtog sønnerne Moritz og Ditlev i fælleskab godset, som Ditlev efter broderen s dø d i 1572 blev eneejer af. Ditlev solgte dog allerede i 1586 til Johan von Ahlefeldt , de r va r gift med Ida von Rathlou og i 1598 videresolgtes Gereby med 13 boel i Winnemar k , 6 i Kobbe rby og 6 gårde i Karby til Godske von Rathlou fra Lensahn for 42.000 rdl. I d e f ølgende sm å 200 år sad slægten Rathlou og deres arvinger, von Brömbsen, på Gereby.

Kilde:
DAA 130 p37

Cai blev gift med Ida Blome i 1511. Ida (datter af Hans Blome og Abel Sehested) døde efter 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]