Vibeke Eriksdatter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p686 65m

Vibeke blev gift med Predbjørn Podebusk i 1486. Predbjørn (søn af Claus Podebusk og Jytte Eversdatter Moltke) blev født skønnet 1460 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 25 dec. 1541 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Holger Podebusk blev født cirka 1494 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark.
2. Claus Podebusk blev født cirka 1495 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1540 i Markie, Anderslöv, Trelleborg, Skåne, Sverige; blev begravet i Lund, Malmöhus Len, Sverige.
3. Otto Podebusk blev født cirka 1496 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark.
4. Henrik Podebusk blev født cirka 1498 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark.
5. Anne Predbjørnsdatter Podebusk blev født før 1500 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde i 1545 i Varberg, Halland, Sverige.
6. Jytte Podebusk blev født cirka 1500 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 5 jul. 1573.
7. Jørgen Podebusk blev født cirka 1504 i Sverige, Runnby,Malmöhus; døde cirka 1535.
8. Sophie Podebusk blev født den 2 okt. 1506 i Rosilde, Odense, Danmark,; døde den 27 mar. 1540.
9. Ingeborg Podebusk blev født cirka 1508 i Rosilde, Odense, Danmark,; døde cirka 1540.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bjørnholm Møgelkær (Bjerre H.) Og Skjern (Middelsom H.)
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459

Beskæftigelse:
1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Kilde:
DAA 1985 p681 26b

Begravelse:
Begravet I Kapel Ved Mariager Kloster. Senere i 1589 Overført Til Hornslet Kirke

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne før 9 feb. 1456. Sophie (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk) blev født cirka 1430; døde i 1477. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

DAA 1926 s 13 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 459+460-61-62

Kilde:
DAA 1985 p681 26b*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer I Viborg
• Bopæl: Bjørnholm og Hevringholm
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 375-76 + DAA 1985-87 pg 678-679



OTTE NIELSEN (ROSENKRANTZ)

Otte Nielsen var en dansk adelsmand, der levede i 1400-tallet. Han var ud af den jyske adelsslægt, som i 1500-tallet antog slægtsnavnet Rosenkrantz. Otte Nielsen var en af sin tids mægtigste herremænd.

Slægt
Otte Nielsen blev født ca. 1395 og døde 1477. Han var søn af ridderen Niels Jensen, som tilhørte den nørrejyske linje af den adelige slægt, som først i 1500-tallet begyndte at kalde sig ved slægtsnavnet Rosenkrantz. For nemheds skyld bruger historikere også dette slægtsnavn om slægtens ældre led. Slægten kan spores tilbage til første halvdel af 1300-tallet, men steg først op i den øverste elite i 1400-tallet. Denne opstigen skyldtes i høj grad Otte Nielsens personlige indsats og navnlig hans nære tilknytning til kongemagten kombineret med et indbringende giftermål.

Gods
Otte Nielsens arvegods bestod af en andel i hovedgården Hevringholm på Djursland med tilhørende bøndergods. Det gods, han kunne råde over, forøgedes meget betydeligt ved ægteskabet (senest 1426) med den betydeligt ældre Else Holgersdatter (Krognos). Hun var enke efter et medlem af Hvideslægten og indbragte Otte Nielsen en andel i denne slægts hovedsæde, Bjørnholm (nuværende Høgholm) ved Tirstrup, og store godsbesiddelser på Djursland. Otte Nielsen forøgede selv disse ejendomme med omfattende godserhvervelser, især i områder, hvor han som kongelig lensmand stod stærkt. I 1450’erne opkøbte han f.eks. godset Skjern mellem Randers og Viborg fra en række lavadelige godsejere, og i 1449 skødede Christian 1. ham Hassens Birk, Ebeltoft og øen Hjelm, dog med genkøbsret for kronen. En del af dette omfattende gods blev allerede i Otte Nielsens levetid overdraget til parrets eneste overlevende barn, Erik Ottesen, og resten af godset gik efter Otte Nielsens død i arv til samme søn.

Politisk karriere
Første gang, man hører om Otte Nielsen, er, da han ca. 1420 såres under et slag i Erik af Pommerns krig om Sønderjylland. Otte Nielsen synes at have tjent sig op under denne konge, men deltog siden i hans afsættelse og var blandt mændene bag indkaldelsen af Christoffer af Bayern i 1438. Otte Nielsen var senest 1436 (måske allerede 1434/35) medlem af rigsrådet, og senest 1444 blev han udnævnt til rigshofmester, som var det højeste politiske embede i Danmark næst efter kongens. Christoffer af Bayern forlenede ham endvidere med Kalø Slot og Len i 1439. Da Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var Otte Nielsen blandt hovedaktørerne i indkaldelsen af Christian 1. til den danske trone. Det nære forhold til Christian 1. fremgår bl.a. af de usædvanligt vidtgående personlige privilegier, Otte Nielsen modtog af kongen. I 1452 måtte kongen pga. et skifte i unionspolitikken afskedige Otte Nielsen som rigshofmester, men embedet blev i 1456 givet til Otte Nielsens søn, Erik Ottesen, og Otte Nielsen selv bevarede sit sæde i rigsrådet og forblev en af Christian 1.s mest betroede mænd.

Fejder
Otte Nielsens magt- og godsudvidelse bragte ham på kant med konkurrerende jyske stormænd. Det førte til en række konflikter, hvoraf nogle blev løst ved rettergang, mens andre brød ud i åbne fejder. I 1454 opstod fjendskab med biskoppen af Aarhus, Jens Iversen (Lange), som følge af stridigheder om bl.a. kirkelige afgifter og rettigheder. Fejden, der kostede menneskeliv på begge sider og førte til voldelige opgør i Aarhus’ gader, var udslag af en mere generel magtkamp mellem kongemagt og kirke, hvor Otte Nielsen uofficielt repræsenterede kongemagten. Kongens støtte til Otte Nielsen var baggrunden for, at rigsrådet i 1458 ved et forligsmøde gav Otte Nielsen medhold i de fleste af hans klagepunkter, og at Århusbispen i 1459 blev fradømt de kongelige rettigheder i Aarhus, hvilket i realiteten gav Otte Nielsen sejren i fejden. Året efter, i 1460, kom Otte Nielsen og broderen Stygge Nielsen i fejde med herremanden Lage Brok af Gl. Estrup. Denne meget voldsomme strid, der bl.a. drejede sig om rettigheder til agrare ressourcer, men også havde politiske implikationer, varede helt til 1475. På det tidspunkt havde sønnen Erik Ottesen dog overtaget Otte Nielsens rolle som Lage Broks argeste fjende. Undervejs i fejden havde Otte Nielsen i 1466/67, da Lage Broks parti en overgang nød kongens gunst, mistet forleningen med Kalø som følge af anklager om embedsmisbrug.

Religiøsitet og alderdom
Otte Nielsen organiserede og finansierede en række kirkebyggerier, dels af ægte religiøs interesse, dels fordi det var med til at styrke hans image som from herremand. Inden 1458 havde han ladet rydde skov ved Ryomgård og bygget Marie Magdalene Kirke fra grunden. Omkring 1465 nedrev og genopbyggede han Tirstrup Kirke, og han og/eller Erik Ottesen stod bag en omfattende udbygning af Dråby Kirke ved Ebeltoft. I en sen tradition omtales han som en af Mariager Klosters stiftere, både han og sønnen var i hvert fald med sikkerhed klosterets verdslige beskyttere, og Otte Nielsens hustru, Else Holgersdatter, skænkede gods til det. Efter Otte Nielsens tilbagetræden fra sine politiske og administrative hverv omkring 1466 synes han hovedsageligt optaget af religiøse spørgsmål frem til sin død 1477. Otte Nielsen og Else Holgersdatter, der var død 1470, blev begravet i et kapel i Franciskanerkirken i Randers, som de selv havde bekostet.

kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/otte-nielsen-rosenkrantz/

Beskæftigelse:
1434 Rigsråd, 1438 Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 Høvedsmand på Kalø, 1441 / 1443 Ridder, 1444 Rigshofmester

Kilde:
DAA 1985 p678 14b

Begravelse:
I 1562 Overført Til Hornslet Kirke.

Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos før 6 feb. 1426. Else (datter af Holger Gregersen (Krognos?) og Karen Eriksdatter Saltensee) blev født i 1379 i Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige; døde cirka 1470 i Lolland, Danmark; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p678 14b*

Begravelse:
Senere overført til Hornslet Kirke

Notater:

DAA 1926 s 9 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 459

Beskæftigelse:
Rigsråd

Henrik blev gift med Anne Mogensdatter Munk. Anne (datter af Mogens Munk og Kirsten Pedersdatter Thott) blev født cirka 1400; døde cirka 1462. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s459 DAA 1905 s 298

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Og Tange
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Tange er beliggende i Gudme sogn, som han 1391 sammen med Øxendrupsogn indløste fra Otte Strangesen Bild. Beseglede samme år ti lvitterlighed med Albert Andersen Eberstein og var da ridder. I 1399 ligeledes med hr. Niels Iversen Rosenkrantzog fører skaktavle-våbnet. Var 1405 med denne og sin broder forlover for Brock'erne ved ordfejden i Helsingborg. Beseglede 1411 forliget i Kolding. Skrev sig 1412 til Tange . Nævnes endnu i holstenernes klageskrift ved processen 1424.

Kilde:
DAA 1985 p677 8a

Niels blev gift med Anne Ottesdatter Skinkel cirka 1382 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anne blev født cirka 1356. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Notater:

DAA 2006-08:

Hidtil anset som tilhørende slægten Krognos, men iflg DAA 1986 pg 777 er dette ikke korrekt:

”Gregers Pedersen af Vittskövle tilhører altså ikke denne slægt, men Hak-slægten. Øvrige der anførte oplysninger stammer udelukkende fra Thale Ulfstands Slægtebog, så det er vel tvivlsomt, om der hareksisteret en Gregers Pedersen i Krognos-slægten. Dennes formente søn hr Holger Gregersen (Krognos) var altså gift med Margrethe Ovesdatter af en slægt, der førte to hjortevier. Hn døde 1383 i forbindelse med dronning Margrethe I’s indtagelse af borgen Turestrupsø i Skåne fra hans slægtning og allierede hr Tuve Galen.”

(kilde: DAA 200608, der citerer: A. Bøgh. Sejren i kvindens hånd. Kampen om magten i Norden ca 1365-89 (2003) 160, meddelt af lektor dr. phil Anders Bøgh)

____________________________

Dansk Biografisk Leksikon år 1887-1905:

Krognos, Holger Gregersen, –1382,

hørte til en rig Adelsslægt i Skaane og ejede Vidskøfle. Allerede i Valdemar
Atterdags Tid opnaaede han Ridderværdigheden, og ved Kongens Død hørte
han til de mest fremragende Mænd i Skaane - han var blandt dem,
der tilraadede Jyderne at vælge Oluf til Konge, og nævnes baade
i denne Konges Haandfæstning og i den store Reces, der 1377 udgik fra Danehoffet i Nyborg.

1381 var han en af Hovedmændene for at afslutte en Særfred mellem
Skaane og Kong Albrecht i Sverige, hvad der næppe
har været ganske efter Dronning Margrethes Hjærte. I
denne Traktat nævnes H. G. umiddelbart efter Skaanes
Gjældkjær, den mægtige Tuve Galen (V, 544); Aaret
efter blev denne imidlertid afsat, og Dronningens
Tropper indtoge hans Borg Tustropsø. Ved den Lejlighed
blev Hr. H. dræbt, og det er da ikke helt grebet
ud af Luften, naar adelige Slægtebogssagn lade ham
blive ombragt paa Dronningens Foranstaltning, «fordi
han var hende alt for mægtig»; en Udpyntning er det
derimod vel nok, naar det hedder, at H. G. myrdedes
af en Mand, som Margrethe lige forud havde adlet med
det underlige Navn Sankepil, og som hun 8 Dage efter
lod henrette.

C.F.Bricka

____________________

Finn Holbeks hjemmeside angiver: (http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I112&tree=2)

Ægteskaberne angives i 1893 med Margrethe som 1. hustru, men iflg. rettelsen i 1942 må hun have været hustru nr. 2, hvilket medfører at Holger Holgersdatter må være af andet ægteskab, da hun er født efter faderens død.

til Hejreholm (Færs H.?) og Vidskøfle, nævnes 1355, var 1363 Ridder, beseglede 1376 den skaanske Adels Fuldmagt til Kong Olufs Hylding og Kongens Haandfæstninger 1376-77, levede endnu 1381, skalvære blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot; efter Nogle havde Dronningen selv anstiftet Drabet, efterAndre lod hun Morderen henrette; maaske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs Indtagelse.

Forbehold: Henregnet til slægten Krognos, men må med rettelsen i DAA 2006-08:777 anses for at være af usikker afstamning, jfr. ændring ved den hidtidige "fader", Gregers Pedersen, som har vist sig at være af slægten Hak (Egeside).

CDR’s bemærkninger:

Jeg er af den opfattelse, at der rent faktisk er tale om 3 ægteskaber:

Margrethe Skarsholm

Karen Eriksdatter Saltensee

Margrete Åkesdatter Steeg (d.a. Ove/Åke Steeg)

Se iøvrigt efterfølgende:
_____________

på Geni.com fremgår bl.a følgende (citat fra Roskildehistorie.dk):

f. Krabberup 1346 † Hejreholm 1382
Begravet Vidskøfle kirke

Til Vidskøvle og Hejreholm
Ridder 1365. Snikmyrdet av en tjener.


Han ejede også Vidskøfle og nævnes 1355. Han var 1363 Ridder og beseglede 1376 den skånske Adels fuldmagt til Kong Olufs Hyldning og Kongens håndfæstning 1376-77. Han levede endnu 1381 og skal være blevet snigmyrdet af Henrik Sankepil, der havde tjent ham og var blevet "adlet" af Dronning Margrethe og forlehnet med Helsingborg Slot, efter nogle havde Dronningen selv anstiftet drabet, efter andre lod hun Morderen henrette. Måske skete Drabet 1382 ved Tustrupsøs indtagelse .

-------------------- Til Hejreholm og Vidskøfle --------------------

Gift tre gånger:

1. Margrethe Skarsholm

Barn:

Else Holgersdatter Krognos (født i 1360 i Krabberup, Luggude - døde i Lolland)
Kirsten Holgersdatter Krognos (født i 1365 i Krabberup, Luggude)

2. Karen Eriksdatter Saltensee

Barn:

Margaretha Holgersdatter Krognos

3. Margrethe Åkesdatter

Barn:

Else Holgersdatter Krognos

Margareta Holgersdatter Krognos

Holger Holgersdatter Krognos

I boken, "Den gamla gården Olastorp, Broby, Ö Göinge, en släktkrönika 1584-1990", av Erik Hedin står på sid: 21

Några Brahe-rötter. Holger Gregersön Krognos är ägare av Vittskövle 1379.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Holger Gregersen Krognos (død 1382) var en skånsk adelsmand.

Holger Gregersson, som stupade 1382 vid striderna omkring gelkaren Tuve Galens starkt befästa borg Thurestorp vid det nuvarande Havgård i Vemmenhögs härad. Han hørte til en rig adelsslægt og ejede Vidskøvle og Snogeholm (da kaldet Hejreholm).

Under Valdemar Atterdag blev han ridder og var ved kongens død blandt de mest fremtrædende mænd i Skåne. Han var blandt dem, der anbefalede jyderne at vælge Oluf til konge.

I 1381 var han en af hovedmændene bag at slutte en særfred mellem Skåne og Sverige, hvad der næppe har været dronning Margrethes ønske. I fredstraktaten nævnes han umiddelbart efter Skånes gældkær, dvs. kronens højeste embedsmand, Tuve Galen. Året efter blev sidstnævnte imidlertid afsat, og dronningens tropper indtog hans borg Tustropsø. Ved den lejlighed Holger Krognos dræbt, efter sagnet på dronningens foranledning.

Nedanstående vill endast vara en orienterande översikt över ett intressant och till stor del outforskat kapitel i Kullabygdens historia, i någon mån belysande den roll, som spelats av den till Krapperup under flera århundraden knutna medeltidssläkten Krognos.

Krognos är ett namn, som aldrig burits av släkten själv utan endast förekommer i de adliga släktböckerna, tydligen ett öknamn på grund av de väldiga örnnäsor, som utmärkt dess medlemmar och varom också det enda autentiska porträttet av en Krognos bär ett tydligt vittnesbörd. Ätten är rent skånsk till sitt ursprung och har i flera sekler spelat en framträdande roll som en av de rikaste och mäktigaste släkterna i Skåne.

En av dess medlemmar Olof Stigsson bär också namnet ”den rike”. Blott de även urskånska släkterna Hack och Thott kunna göra den rangen stridig. Många av Skånes främsta herrgårdar räkna bland sina ägare medlemmar av Krognosätten. Så Krapperup, Vittskövle, Heireholm i Sydskåne (nu försvunnet), Bollerup, Karsholm, Stora Markie m.fl. En stor del gårdar i det nuvarande Danmark voro också i släktens besittning. Krognosarna voro befryndade med de gamla riksrådssläkterna, såsom Thott, Lövenbalk (en oäkta gren av Valdemarerns kungastam), Kyrning, Skarsholmssläkten, Saltensee, Hvide, Rosenkrantz, Galen,Podebusk, Bille, Gyldenstierne osv. Själv hade de ständigt säte i riksrådet och de flesta av dem innehade riddarevärdigheten. Så redan den förste kände medlemmen Nils Holgersson, som förekommer som riddare år 1302. Dess siste manlige medlem Olof Mauritsson, död den 25 juni 1573, var 1572 riksråd.

I sitt vapen förde Krognosarna en svart örnflykt i gyllene fält och på hjälmen 5 a 13 påfågelsfjädrar. Enligt gamla traditioner skall Krapperup vara stamgodset. Redan på 1000–talet ägdes, förtäljdes det, denna gård av Kjell Krognos. Han berättas hava varit den förste kristne i släkten. Det säges ock, att det funnits en runsten med Krognosvapnet. Allt detta är emellertid alldeles ohistoriskt. Omöjligt är bl.a. att en vapensköld funnits på en runsten. Vapenbilder började ej användas förrän i början av 1200–talet.
Att Krapperup skulle vara Krognosarnas urhem är också mer än problematiskt. Tvärtom synes det som om denna gård ej kommit i deras ägo förrän i mitten av 1300–talet.

Den förste, som bevisligen skrivit sig till Krapperup, är riddaren Peder Stigson, som förekommer i dokumenten åren 1354–65. I Liber Daticus finns det emellertid en uppgift om dödsdagen för en Sophia ”uxor domini Stigothi Paeterson de Krappathorp militis” (hustru till riddaren hr Stig Petersson till Krapperup). Denne var fader till Peder. Det är därför möjligt, att redan Stig ägt gården och att handå troligtvis fått den genom gifte med en dotter till den riddare Johannes Jonaeson, som 1316 skrev sig till Krapperup (död enligt Liber Daticus den 31 maj, året okänt). För ett sådant antagande talari viss mån, att Stigs ene son heter Johannes. Vilken släkt, Johannes Jonaeson tillhörde, är ej känt. Det är till andra delar av Skåne Krognossläkten ursprungligen synes knuten. Bl.a. nämnes i äldsta släktleden en gård, som heter Togaethorp, till vilken förut nämnde Stig Petersson skriver sig redan 1327. Det är troligt, att detta Togaethorp är identiskt med det nuvarande Tågerup i Saxtorps socken.Ännu några år längre tillbaka äger hr. Holger Nilsson Färlöv i Ö. Göinge härad. Krapperup var emellertid i Krognosarnas besittning under ett par århundraden, ehuru icke till släktens utdöende, enär genom giftermål i mitten av 1500–talet Podebuskarna inträdde såsom ägare.

Bland framstående medlemmar av Krognosläkten må nämnas den förut omtalade Nils Holgersson, förste historisk kände Krognosen, vilken 1320 beseglade Kristoffer II:s konungaförsäkran, domprosten i Lund Holger Pedersson, som var en av dem, som medverkade till att Skåne övergick till Magnus Smek, Holger Gregersson, som stupade 1382 vid striderna omkring gelkaren Tuve Galens starkt befästa borg Thurestorp vid det nuvarande Havgård i Vemmenhögs härad, Stig Petersson, vilkens namn och sigill finnas under drottning Margaretas hyllningsakt 1387, och som ligger begraven i Lunds domkyrka, Maurits Oloffson, som spelade en framstående roll under mitten av femtonhundratalet samt hans son, släktens sista man Olof, som bl.a. var länsherre på Hälsingborgs slott.

Även en kvinnlig medlem har utmärkt sig, nämligen förutnämnde Holger Gregerssons efter faderns död födda och efter honom uppkallade dotter Holgere. Hon satt som änka på Vittskövle i många år och avvärjde 1452 ett angrepp på borgen av Karl Knutssons trupper, då dessa gjorde sitt beryktade rövartåg genom Skåne. Krognossläkten var alltid ganska fåtalig. Dess utdöende äger rum under en period, som betydde en katastrofal nedgång i de gamla medeltida adelsätternas antal i Danmark.

______________

af mail, dateret 25.01.2001 fra Henrik P Jensen fremgår: (vedr. en tidligere version af databasen)

Jeg har besøgt din hjemmeside og deriblandt http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmped.cgi/n=reventlow?I1189; hvor du skriver, at Holger Gregersen Krognos, i ægteskabet med Karen Eriksdatter Saltenseevar far til Else Holgersdatter (Krognos); samt at hans far Gregers Pedersen Krognos var søn af Peder Stigsøn Krognos og Regitze Christoffersdatter.

Her er der indsneget sig en fejl. Det er rigtigt, at i Danmarks Adels Aarbog 1893 (s.272) står, at Gregers Pedersen (Krognos) var søn af Peder Stigsen (Krognos) og Regitze Christoffersdatter (Løvenbalk). Problemet er bare, at i DAA 1906 (s.492) rettes denne oplysning og man skriver, at Gregers Pedersen (Krognos) var farbror til Peder Stigsen (Krognos) i stedet, og dermed bortfalder afstamningen til kong Christoffer ad den vej. Rent tidsmæssigt hænger det også meget bedre sammen, for Gregers Pedersen (Krognos)'s søn nævnes første gang i 1355 og næsten samme tidspunkt nævnes hans tidligere far (Peder Stigsen) også, nemlig i 1354 - de passer meget bedre sammen som fætre.

Det andet problem er, at I anfører Holger Gregersen (Krognos)'s datter - Else Holgersdatter (Krognos) (1379-1470) - som en datter af hans hustru Karen Eriksdatter Saltensee. Sådan står der også i DAA.1893, s.273; hvor Karen anføres som 2.hustru; men S.O.Brenner ("Nachkommen Gorms des Alten", s.281) skriver, at Holger var gift (1.) med Karen og gift (2.) med Margrethe Åkesdatter (Steeg).

Dette hænger sammen med, at sidstnævnte i 1401 nævnes som enke efter sin 2.mand, og det kan ikke lade sig gøre, hvis hun var Holgers 1.hustru. I 1401 pantsatte hun nemlig al sin arv efter sin datter Margrethe Holgersdatter (Krognos) til Axel Brahe. Desuden så ved vi, at Holger sidst nævnes i 1381 og formentlig er død o.1382, hvilket passer fint med, at den 2.datter (Holger Holgersdatter (Krognos))i Holger's 2.ægteskab er født efter hans død og gift senest o.1405/1415 med Axel Brahe, fordi hendes søn Peder er født senest o.1410/1415. Denne tidsrække passer fint med det faktum, at den ældre søster Else er født 1379 og dermed kun et par år ældre end søsteren Holger, som blev født efter faderens død. Else er dermed ikke en datter af Karen, men af Margrethe.

Konklusionen er altså, at der er indsneget sig to fejl, som rigtig mange har begået, fordi de ikke læser HELE Danmarks Adels Aarbog, d.v.s. også rettelserne, og på internettet spreder fejlen sig med lynets hast, så jeg håber, at du vil være med til at stoppe misforståelsen.




Titel:
Ridder

Død:
Ifølge traditionen snigmyrdet af Henrik Sankepil

Holger blev gift med Karen Eriksdatter Saltensee den 8 nov. 1365. Karen (datter af Erik Nielsen Saltensee) blev født den 1 nov. 1339. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1926 s 7 : om hvem intet sikkert vides, var død 1401. Skal have været gift med Anne Vendelbo Christensdatter, iflg. anerne for Sophie Rud på dennes ligsten gift med en Rosenkrantz.

Knud blev gift med Anne Christensdatter Vendelbo. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s459 DAA 1905 s 297-98

Mogens blev gift med Kirsten Pedersdatter Thott. Kirsten (datter af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe) blev født cirka 1375 i Danmark; døde cirka 1461. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1900 s 416