I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde

Symbolum: Fides in Deum, fides in Regem

LUDVIG CHRISTIAN DITLEV FREDERIK 
LEOPOLD ERNST REVENTLOW


SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV
FREDERIK OG TREDJE SØN AF CHRI-
STIAN DETLEV OG MARGRETHE BE-
NEDICTE REVENTLOW FØDT DEN 16.
JUNI 1806. GIFT IKKUN NOGET OVER
3 MAANEDER MED ADELHEIT VON
DER DECKEN, BLEV DEN 5.NOVEMBER
1835 VED DØDEN VEL FOR EN TID
SKILT FRA OS, MEN FOR EVIGT AT-
TER FORENET MED DEN ELSKEDE
MODER OG MED DIG DU EVIG ELSKE-
DE CHRISTIAN OG SAA MANGE
ÆDLE FORUDGANGNE.
 
LUDVIG! SKJØNT LYKKELIG I ALLE
DIT YDRE LIVS FORHOLD, DROGES
DOG DET BLIK, SOM FORSTOD AT
SKATTE DIG, HEN TIL DEN HIER-
TETS RENHED, HVORFRA ALE-
NE EN VÆRDIGERE LYKKE TAGER
SIN UDSENDING OG DERFOR VENDE
VI MED VEMODENS LÆNGSEL
AANDENS ØIE MOD SJÆLENES
LAND, HVORHEN DU KALDTES TIL
HØJERE LYKSALIGHED, TIL MERE
UDVIDET VIRKEN, OG HVOR VI EN-
GANG VERDIGERE SKULLE PRISE
GUD FOR DET STÆRKE KIERLIG-
HEDS BAAND, HVOR MED HAN
KNYTTEDE OS TIL DIG OG HVOR-
AF INTET SKAL TABES!
 
ELSKEDE SØN! MINDET OM DIN
FASTE VILLIE DIT ÆDLE HIERTE
DIN INDERLIGE KIERLIGHED, DER
BANDT DIG TIL DIN FROMME
ADELHEIT OG TIL ALLE DINE
KIERE OG HVER EN ANDEN LIGHED
MELLEM DIG OG DIN ÆDLE BRO-
DER CHRISTIAN SAMLER VORT
LÆNGSELSFULDE BLIK I ET HIM-
MELSK BILLEDE I HVILKET VI SEE
EDER FORENEDE MED DEN ELSKEDE
MODER, MED HENDE HVIS FROMME
KIERLIGHED SAA BLIDT LEDEDE
EDERS DE FØRSTE TRIN PAA DEN
VEI, HVOR PAA I UDEN AT SVIGTE
VANDREDE MOD EVIGHEDENS MAAL.
 
I HAVE VEL EN BEDRØVELSE, MEN
JEG VIL SE EDER IGEN OG EDERS
HIERTE SKAL GLÆDES, OG INGEN
SKAL DA TAGE EDERS GLÆDE FRA
EDER.

Ioh Evg 16.22