Sophie Amalie Moth

Notater:

TITEL: Blev grevinde af Samsøe jan. 1679

Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsø 1654-1719
Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth.
Som den yngste af seks søskende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlæge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige Sophie Amalie skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjælland og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten.
I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve.
Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen.

I 1682 fødte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af Hendes Majestæt Dronning Charlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Samsø.

Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Københavns Slot, og kongen førte stolt bruden frem.
Efter Christian 5.s død i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdtsig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten.

Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud oversit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden. Sophie Amalie Moth døde 17. januar 1719 om formiddagen i fløjlsværelset på hendes elskede Jomfruens Egede.
Sophie Amalie Moths efterkommere, de uægte kongebørn, som idag bærer navnet Danneschiold-Samsøe er efterkommere af den Oldenburgske kongeslægt som sluttede med den barnløse Kong Frederik d. 7.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian 5, Konge af Danmark. Christian (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg) blev født den 15 apr. 1646 i Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 aug. 1699 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 19 okt. 1699 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Christiane Gyldenløve blev født den 7 jul. 1672; døde den 12 sep. 1689 i Gråsten, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark.
2. Christian Gyldenløve blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.
3. Sophie Christiane Gyldenløve blev født i 1675; døde i 1684.
4. Anna Christiane Gyldenløve blev født i 1676; døde den 11 aug. 1689.
5. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678; døde i 1719.

Notater:

TITEL: Livmedicus


Moth, Poul, o. 1601-1670, Læge, var født 16. Sept. 1601 (ell. 3. Sept. 1600) i Flensborg, hvor hans Fader, Matthias M., der havde været Læge hos Kejserne Rudolph og Matthias, men for sin lutherske Tros Skyld havde maattet forlade Wien, boede; Moderen var Ingeborg Jørgensdatter fra Rensborg.

Efter at have besøgt Gymnasiet i Hamborg og 3 Aar studeret Medicin i Kønigsberg fortsatte han i 2 Aar sine Studier i Kjøbenhavn under Thomas Finkes og Ole Worms Vejledning, samtidig med at han underviste den siden saa berømte Thomas Bartholin o. fl., indtil han 1632 begav sig udenlands; i Løbet af 8 Aar besøgte han, snart alene, snart som Hovmester for andre, Nederlandene, England, Frankrig og Italien, erhvervede 1637 Doktorgraden i Basel og bosatte sig 1640 i sin Fødeby, hvor han praktiserede indtil 1644, da han, tvungen af Krigsurolighederne, flyttede til Lybek, som han efter et Par Aars Forløb forlod for at nedsætte sig i Odense. Her fra kaldtes M. 1651 til Kjøbenhavn som Hofmedikus hos Frederik III, og snart efter blev han ansat som Livlæge, hvorhos Kongen betroede ham at lede Kronprins Christians første Undervisning og foruden hans reglementerede Lønning 1652 aflagde ham med et indbringende saakaldet Regnskabsprovsti i Vendsyssel. Ogsaa til andre Forretninger anvendte Kongen M., der i 1659 endog fungerede som en Art Regnskabsfører for Flaaden. Baade ved sin Embedsstilling og ved sin fremragende Dygtighed som Læge skaffede han sig megen Praxis, især i de højere Stænder.

Ikke længe efter, at han havde staaet ved sin Herres Dødsleje, døde M., 6. Maj 1670. Hans Skrifter ere ikke betydelige; foruden sit Fag dyrkede han med Held de gamle Sprog, Historie, Musik og især Mnemoteknikken. 1. Marts 1641 havde han ægtet Ida Burenees (f. 1. Dec. 1624), Datter af Borgmester i Kiel Rudolph B. og Ida Rothfelsen; da det lykkedes hende kort efter M.s Død at føre Datteren Sophie Amalie sammen med den unge Konge, lønnedes hun af denne baade med Penge og Æresbevisninger, ja kort før sin Død, 25. Sept. 1684, fik hun Rang med Gehejmeraadinder.

Univ. Progr. Moller, Cimbria lit. I. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 504.

G. L. Wad.

Beskæftigelse:
Hofmedicus og livlæge hos Kong Chr. V.

Poul blev gift med Ida Dorothea Bureneus. Ida blev født den 1 dec. 1624 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 sep. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Læge hos Kejserne Rudolph og Matthias i Wien, men havde for sin lutherske Tros Skyld maattet forlade Wien. Gift med Ingeborg Jørgensdatter fra Rensborg.

Mathias blev gift med Ingeborg Jørgensdatter den 30 sep. 1599 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ingeborg blev født cirka 1575 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bartskærer i Flensborg.


Beskæftigelse:
Kirurg/barber i Flensborg

Paul blev gift med Margaretha Volradsdatter Schröder den 9 jul. 1566 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Margaretha (datter af Volrad Schröder og Margaretha Petersdatter Laverentzen) blev født før 1543 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 9 mar. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]