Elsebe Tygesdatter Krabbe

Notater:

Krabbe, Elsebe, 1514-78, Adelsdame. F. 12. April 1514 paa Helsingborg Slot, d. 8. Marts 1578 paa Laholm Slot, begr. i Østbirk K. Forældre: Tyge K. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Febr. 1535 paa Helsingborg Slot med Peder Skram (s. d.).

Som Barn var E. K. i Huset først hos sin Mormoder og senere hos sin ældre Søster Magdalene. Under den bekendte Herredag i Kbh. ved St. Hansdags Tid 1533 trolovedes hun under stor Højtidelighed og i Nærværelse af en talrig og meget repræsentativ Forsamling med Peder Skram. Den paafølgende Borgerkrig, hvori hendes Fæstemand i saa høj Grad udmærkede sig, gjorde det længe nødvendigt at udskyde Brylluppet.

Efter Krigens Afslutning boede ægteparret i ti Aar paa Helsingborg Slot, som Peder Skram havde overtaget efter sin Svigerfader; senere var deres Liv mest knyttet til Halland, hvor E. K. havde bragt sin Mand Herregaarden Skedal, og hvor han fra 1558 til sin Død var Slotsherre paa Laholm. Ægteskabet var meget harmonisk og selv efter den Tids Maalestok usædvanlig frugtbart; E. K. fødte sin Ægtefælleikke mindre end atten Børn, hvoraf dog kun de syv overlevede Forældrene; alene 1566 mistede de fire voksne Senner.

Ogsaa paa anden Maade bragte Syvaarskrigen dem alvorlige Ulykker; Halland hærgedes af Fjenden, Skedal brændte, og Laholm belejredes baade 1565 og 1568; begge Gange lykkedes det dog at afslaa Angrebet.Til Minde herom forfattede E. K. en endnu bevaret Takkesalme. Hun havde i det hele taget sin Slægts udprægede Sans for boglig Syssel i Arv. Navnlig har hun gjort sig fortjent ved at skildre sin MandsBedrifter; men desuden efterlod hun sig i Haandskrift en Samling danske Ordsprog foruden forskellige Bønner og genealogiske Optegnelser. Hendes Breve til Veninden Birgitte Gjøe giver et godt Indtryk af hendes djærve, noget mandhaftige Karakter, hvis Kraft i Modgang umiskendeligt havde sin Rod i alvorlig luthersk Gudsfrygt.

Elsebe blev gift med Peder Skram den 4 mar. 1535 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige. Peder (søn af Christiern Skram og Anne Knudsdatter Reventlow) blev født i jul. 1503 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 20 aug. 1581; blev begravet i Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Johanne Pedersdatter Skram døde i 1620.
2. Christiern Skram blev født i 1527; døde den 21 aug. 1566; blev begravet i Østbirk Kirke, ,.
3. Tyge Skram blev født i 1527; døde før 4 nov. 1566.
4. Karen Pedersdatter Skram blev født i 1544; døde den 20 nov. 1625.
5. Niels Skram blev født den 8 apr. 1555 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 26 jun. 1601 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1601 i Østbirk Kirke, ,.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bustrup i Salling og Vegeholm i Skåne

Notater:

Var 12 år gammel smådreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsmødet i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved Rødebro. Var 1501 lensmand på Københavns slot .

I 1503 ridder. Deltog i de følgende år i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skånske adel mod Åke Hansson Thott's svenske rytterstyrke og tilføjede ham ved Fantehullet et nederlag. Kort efter udnævnt til rigsråd. Deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmø. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hærens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lån til kongen , som fratog ham det samme år. Trak sig derefter krænket tilbage til Bustrup og var en af hovedmændene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnævnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .

Var fra nu af det katolske rigsrådspartis hovedfører. Dæmpede 1524-25 bondeopstande i Skåne og slog bønderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kæmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod Søren Norbys folk. Tog i 1531 i København del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skæbne og var en af de fire danske rigsråder, over for hvem kong Frederik I. måtte forpligte sig til at holde kongen fangen på livstid.

Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab på kong Christians vegne og sad som grevens høvedsmand på Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde. Beholdt eller fik efter Københavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men måtte afstå Helsingborg slot til sin svigersøn, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skånske adel i forliget 1539 med Jørgen Kok.



12 Aar gammel var han allerede som "Smaadreng" hos KONG HANS og deltog i dennes Togt til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans` Hunde at passe i en 6-7 Aar "og havde", som han selv skriver, "mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær". Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestogt et og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og Selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, er de Hovedtræk, man senere oftere sporer i Krabbe Færd.

Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. Krabbe en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram var han i Modsætning til Mogens Gøye ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T.Krabbe Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II's Navn.
Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. Krabbe ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian.

T.Krabbe havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme.

Krabbe døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe).

Krabbe blev trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels Rosenkrantz, Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504).
Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget afblegede Æt til dens største Højde."

Kilde: Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist. II. A. Heise.

se: https://www.facebook.com/j.k.marcussen/posts/944376885667646



Kilde:
DAA 1928, II 11 ff - DAA 1985 p691 93h*

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz i 1505. Anne (datter af Niels Eriksen og Birgitte Olufsdatter Thott) blev født i 1495 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark; døde den 1 jun. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skedal
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p691 93h

Notater:

Var 1478 vitterlighedsvidne sammen med Mourids Nielsen Gyldenstierne. Deltog sammen med sin hustru i skiftet efter Mogens Mogensen Due.

Hans enke fik i 1505 pavens tilladelse til at vælge sin egen skriftefader.

Mogens blev gift med Elsebe Tygesdatter Lunge. Elsebe (datter af Tyge Ovesen Lunge og Anna Nielsdatter Kabel) blev født cirka 1450 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde efter 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bjørnholm, Skjern Hovedgård og Vallø
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Niels Eriksen, --1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503).

Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson.

Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nydeog beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad.

Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, FruAnne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold.

Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslagi hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaardei Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltesstærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528.

Beskæftigelse:
1487 Rigsråd, fik 1488 Koldinghus i pant. 1501-04 Hofmester for tronfølgeren Christiern (2), 1513 Rigshofmester

Kilde:
DAA 1985 p685 57e

Begravelse:
Senere overført til Tirstrup Kirke

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott cirka 1487 i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. Birgitte (datter af Oluf Axelsen Thott og Anne Jensdatter Present) blev født cirka 1460; døde i 1528 i Skjern, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet i Skjern Kirke Senere Ført Til Tirstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p685 57e*

Notater:

Nævnes 1450 til vitterlighed med Per Eriksen Løvenbalk. Ligeså i 1460.I 1446 næ v n e s h a n f o r f ørste gang til Bustrup. Udnævnt til rigsråd i1468. Fra 18. juni 1471 t i l 2 2 . ma j 14 73 l an dsdo mmer i Nørrejylland.

Morten blev gift med Karen Mogensdatter Glob. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1902 s 311

Tyge blev gift med Anna Nielsdatter Kabel cirka 1429 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Anna (datter af Niels Lauridsen og Abel Henningsdatter Kabel) blev født cirka 1400 i Christianssæde, (før: Tostrup), Skørringe, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde efter 1460; blev begravet i Gråbrødre Hospital, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1899 s 223

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bjørnholm Møgelkær (Bjerre H.) Og Skjern (Middelsom H.)
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459

Beskæftigelse:
1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester

Kilde:
DAA 1985 p681 26b

Begravelse:
Begravet I Kapel Ved Mariager Kloster. Senere i 1589 Overført Til Hornslet Kirke

Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne før 9 feb. 1456. Sophie (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk) blev født cirka 1430; døde i 1477. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark

Notater:

DAA 1926 s 13 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 459+460-61-62

Kilde:
DAA 1985 p681 26b*

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,
• Beskæftigelse: 1434; Rigsråd
• Beskæftigelse: 1441, Vordingborg, Danmark; Lensmand
• Beskæftigelse: 1442, Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; Lensmand
• Beskæftigelse: 1449, Gotland, (Gulland), Sverige; Lensmand

Notater:

Oluf Axelsen (Thott) til Vallø og Hjulebjerg studerede i Leipzig.
1438 var han rigsråd og beseglede den fornyede Kalmarunion.
1439 beseglede han opsigelsen af kong Erik af Pommern
og indkaldelsen af kong Christoffer.
1440, 1449 var han høvedsmand på Ålholm, 1447 rigsmarsk.
1449 førte han som admiral en flåde til Gotland, som han fik i len.
1452 førte han en flåde til Stockholm og
deltog 1456 i Bornholms belejring.
1459 var han rigsadmiral.
Han blev kaldt ”den onde” eller ”den uretfærdige”.
Med Karen Falk fik han 1 datter.
Med Anne Present fik han 6 børn, hvoraf 4 døde som små.
Derudover havde han en uægte søn: Jørgen Olsen.



Oluf Axelsen Thott (død 16. september 1464 på Gulland) var en dansk rigsmarsk og en af de mægtige Axel-sønner.

Han var søn af Axel Pedersen Thott og dennes første hustru, og han blev 1414 immatrikuleret ved Leipzig Universitet. I 1419 lovede Henning Podebusk at udlægge ham den ene halvdel af Vallø med tilliggende gods, mens Henning samtidig pantsatte til hans far den anden halvdel (som Axel Pedersen senere overdrog Oluf), og Oluf har således sikkert allerede da været gift eller trolovet med Karen, datter af den forrige ejer af Vallø, Jens Eskilsen Falk, og søster til Henning Podebusks hustru.

Oluf Axelsen var medbesegler af et brev fra kongen til svenskerne i Stockholm 1434 og nævnes i det følgende år som rigsråd.

I Erik af Pommerns sidste regeringstid er der imidlertid øjensynlig opstået et spændt forhold mellem Oluf og kongen. I 1439 taler kongen om, at rigsrådet havde skullet skaffe ham lejde af Oluf, men ikke havde gjort det, så at kongen ikke har anset sig for sikker på liv og gods. Oluf er da også, i modsætning til sin far, blandt de rigsråder, der i 1438 henvendte sig til Christoffer af Bayern, og blandt dem der ved et brev af 1439 opsagde kongen sin troskab.

Han opnåede da også hurtigt betydelige begunstigelser under den ny regering. Ridderslaget fik han formentlig ved kong Christoffers kroning i Sverige i 1441. I 1442 var han lensmand på Vordingborg, og ligeledes var han under Christoffer af Bayern blevet lensmand på Ålholm, en stilling, han beklædte endnu i september 1448. Og 1443 var han marsk og beholdt også dette embede efter kongens død, om end der i 1449 nævnes en anden indehaver. Oluf var blandt dem, som kong Christoffer i sit testamente indsatte til sine eksekutorer.

I 1448 foretog den ny svenske konge, Carl Knutsson, et angreb på Gulland. Men kong Erik på Visborg satte sig i forbindelse med Christian 1., og straks efter påske 1449 ankom kong Eriks tidligere fjende Oluf med en del danske skibe til øen; han trængte ikke ind i Visby havn, der var spærret af svenskerne, men kom ad en hemmelig vej i forbindelse med slottet, som nu fik dansk besætning, mens kong Erik sejlede bort. Midt i juli 1449 sluttede Oluf, der ved denne lejlighed kalder sig høvedsmand på Visborg, en overenskomst med den svenske høvedsmand på Gulland, Magnus Gren, om, at hver af parterne skulle beholde, hvad de havde, indtil en domstol af danske og svenske rigsråder afgjorde, om hele øen tilkom Danmark eller Sverige. Men snart efter ankom Christian 1. med den danske hovedstyrke, og skønt Oluf skal have udtalt til svenskerne, at han ville lade sig dræbe for kongens fødder, førend denne skulle bryde det indgåede forlig, forsøgte de danske ved overrumpling at få magt over Visby stad. Forsøget mislykkedes, men alligevel sluttedes der en ny overenskomst, i følge hvilken spørgsmålet om retten til øen ganske vist, ligesom tidligere bestemt, skulle afgøres ved en dom, men indtil da skulle de danske råde over hele øen, idet de svenske straks skulle forlade den.

Den dom, som skulle fældes, blev imidlertid aldrig afsagt, og de danske var altså nu atter i besiddelse af Gulland. Oluf blev indtil sin død siddende som lensmand på Gulland, som han, uvist hvornår, fik i pant, og som en følge af øens beliggenhed midt i Østersøen kom han til at spille en fremtrædende rolle i Danmarks forhold til Sverige, men næsten endnu mere til Hansestæderne. Allerede i slutningen af 1451 lod han hærge på de svenske kyster, i 1452 var han tillige med Magnus Gren anfører for en dansk flåde, der foretog et mislykket angreb på Stockholm og det østlige Sverige, og i 1457, efter ærkebiskop Jøns Bengtssons oprør, ankom han med en flåde for Stockholm længe før Christian 1. selv.

I hans stilling som lensmand på Gulland var det ikke blot hans optræden over for skibbrudne, der fremkaldte vrede hos hanseaterne; det samme galdt hans hindringer for handel på Sverige, så snart der var fjendskab i forhold til Danmark. Et forlig mellem Christian 1. og Hansestæderne i Flensborg 1455 indeholdt endog en særlig bestemmelse om, at kongen skulle få Oluf Axelsen til at ophøre med sine kaperier; men da hanseaterne samtidig i følge kongens fremstilling lovede at afholde sig fra al handel på Sverige og Preussen, kan det ikke undre, at Oluf og andre danske stormænd samme sommer med et antal skibe er ved Estlands kyst for at hindre denne handel. En del år senere, i 1462, tog han tillige med sine brødre Åge og Erik del i en strid om Øsel stift, idet han med våbenmagt hjalp den ene af kandidaterne til bispestolen.

Foruden Gulland havde Oluf ved sin død også Stevns og Bjæverskov Herreder i pant. Hans vigtigste ejendom var Vallø, som han skrives til endnu i sine senere år; derimod havde han afstået sin ret i gården Hjuleberg til broderen Åge. I 1451 fik han Skullerupholm i Voldborg Herred i pant af Steen Basses enke, Eline Johansdatter Bjørn, hvis værge han var, ligesom han fik Lykkesholm i Vinding Herred overdraget af hende; men om disse to ejendomme kom han i strid med andre, til hvem han måtte afstå forskellige dele.

Med sin første hustru, Karen Jensdatter Falk, havde han datteren Birgitte. Om Karens forhold til Oluf hedder det i slægtsbøger, at «hendes Vis befaldt hannem ikke», og at han derefter sad ugift i 22 år, hvilket sidste dog sikkert er urigtigt; i alt fald var han i 1430 gift på ny, med Johanne Nielsdatter Brock af Vemmetofte, der vistnok levede 1445, hvorimod hun var død 1456. Efter hende giftede han sig med Anne Jensdatter Present, der ved mandens død overtog styret af Gulland sammen med hans halvbror Philippus, men dog allerede det følgende år havde forladt øen. Af hendes og Olufs børn er det mest kendte en anden datter Birgitte, som senere giftede sig med Niels Eriksen Rosenkrantz. Anne Jensdatter levede 1485, men var død 28. marts 1487.

Oluf blev gift med Anne Jensdatter Present. Anne døde cirka 1486; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]