Elisabeth, Prinsesse af Brandenburg

Notater:

Titel:
Kurfürst

Joachim blev gift med Elisabeth von Oldenburg den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Elisabeth (datter af Hans, Konge af Danmark og Christine af Sachsen) blev født den 30 jul. 1485 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 20 jul. 1555 i Spandau, Brandenburg,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1485-1555)

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen den 21 sep. 1476. Margareta (datter af Wilhelm III von Sachsen og Anna von Habsburg) blev født i 1449 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 22 aug. 1501 i Spandau, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_af_Danmark

Notater:

Danmarks og Norges Konge 1481 - 1513, Sveriges Konge 1497 - 1513. Hans blev født i 1455 og døde i 1513. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. I 1478 giftede han sig med Christine af Sachsen. Efter en gammel aftale skulle Hans, efter Christian den 1.s død i 1481, vælges som konge i Danmark, Norge og Sverige. På et stændermøde i maj 1482 valgtes han som konge i Danmark, året efter anerkendte det norske rigsråd ham som konge og håndfæstningen kunne underskrives. Senere på året fulgte det svenske rigsråd efter; men den svenske rigsforstander, Sten Sture, formåede at udskyde kroningen. Realiteterne var, at Sten Sture regerede Sverige, men dog undlod at lade sig krone for ikke at bryde åbenlyst med kong Hans` ret til tronen.
Men Sten Sture forstod ved møder og underforhandlinger at holde Hans hen, så at der gik mange år inden han virkelig fik Sverige i sin magt.

I året 1497 brød imidlertid det gamle fjendskab mellem Sten Sture og rigsrådet ud i åben kamp. Da greb kong Hans lejligheden, drog til Sverige med en stor hær, og indesluttede rigsforstanderen i Stockholm. Dalkarlenes undsætningshær blev slået af danskerne ved Rotebro, og idet sejrherrerne vendte tilbage, gjorde Sten Sture et udfald, der endte med et stort nederlag for ham.

Han gav da endelig efter og anerkendte Hans mod selv at få Finland til len. Hans blev kronet, og hans søn Christian hyldet som hans efterfølger. Således fornyedes unionen netop 100 år efter kroningen i Kalmar. Tre år efter led kong Hans sit store nederlag i Ditmarsken, og Sverige rejste sig påny.

De højere stænder var ikke altid tilfredse med kong Hans, der med strenghed hævdede sin magt. For borgerstanden viste kong Hans forkærlighed, og lod en kort tid sin søn Christian opdrage hos en Københavnsk købmand, Hans Bogbinder. I det hele var han jævn og afholdt for sin danskhed. Han var den første indfødte konge efter Valdemar Atterdag.Men med sin godmodighed, kunne han være vilkårlig, uretfærdig og af et tungt sind. Det er de samme egenskaber, som i højere målestok genfindes hos sønnen.



Titel:
Konge af Danmark

Begravelse:
Begravet i Odense Gråbrødrekloster, senere flyttet til St. Knuds Kirke i Odense.

Hans, blev gift med Christine af Sachsen den 3 okt. 1478. Christine (datter af Ernst von Sachsen og Elisabeth von Wittelsbach) blev født den 25 dec. 1461 i Torgau, Sachsen, Tyskland; døde den 17 jan. 1522 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Franciskanerkloster, (Gråbrødre kloster), Odense, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christine-af-sachsen-1461-1521 https://da.wikipedia.org/wiki/Christine_af_Sachsen

Notater:

Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.

I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.

18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.

Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.

I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L

Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.

Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære.

Titel:
Dronning af Danmark, Norge og Sverige

Begravelse:
Senere blev hun - i anledning af Gråbrødrekirkens forestående nedlæggelse - i 1805 overført til Odense Domkirke

Notater:

Titel:
Kurfürst

Albrecht blev gift med Margarethe Zähringen den 9 dec. 1446. Margarethe (datter af Jakob Zähringen og Catherine de Lorraine) blev født den 6 feb. 1431; døde den 29 nov. 1457 i Ansbach, Mittelfranken, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen

Wilhelm blev gift med Anna von Habsburg den 29 jun. 1446. Anna (datter af Albrecht V von Habsburg og Élisabeth de Luxembourg) blev født den 18 maj 1432; døde den 20 dec. 1462 i Eckartsberga, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Sachsen

Notater:

Christian 1. blev født i 1426 og døde i 1481.

I 1448 døde Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen børn benyttede det svenske rigsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesomdet lykkedes dem også at få ham anbragt i den norske trone.

Kalmarunionen – den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tid var i realiteten gået i opløsning, for var der noget danskerne ikke ønskede, var det at fmen hele Slesvig-Holsten til riget – menden 47-årige hertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet på sin nevø, den unge grev Christian af Oldenborg.

Efter at hertug Adolf fik Christian til at forpligte sig til aldrig at forene Danmark og Sønderjylland under én herre, og rigsrådet fik den 18-årige enke til Christoffer, Dorothea af Brandenburg, giftmed den kun fire år ældre Christian af Oldenborg, var vejen banet for at han kunne hyldes som konge. Christian 1. blev valgt på Viborg landsting den 28. september 1448 og året efter kunne han og enkedronning Dorothea lade sig krone i Frue Kirke i København.

Ved et stort dansk-svensk rigsrådsmøde i Halmstad i 1450 om genoprettelse af unionen, gik Christian 1. ind på de betingelser adelen stillede. Aftalen blev at Karl Knutsson fortsat skulle være konge iSverige, men måtte opgive kravet på Norge. Christian 1. skulle være konge i Danmark og Norge – og den l i 1457 nok. Kong Karl blev afsat, måtte flygte til Danzig og Christian 1. blev hyldet som konge i den genopståede union.

I 1459 døde hertug Adolf 8. og adelen i Slesvig-Holsten pegede på Christian 1. som efterfølger mod et løfte om, at hertugdømmerne skulle forblive sammen evig udelte. Den kompensation kongen måtte udrede for udvidelsen af riget, oversteg langt hans økonomiske formåen. Størsteparten af de len Christian 1.s riger bestod af, ejedes af nogle få magtfulde adelsslægter der ikke betalte kongen skat. Den økonomiske nødsituation i hertugdømmerne tvang den efterhånden noget fattige Christian 1. til at optage store lån og øge skattetrykket i de len der skulle aflevere indtægter til kongen.

I 1464 kom det til endnu et oprør i Sverige. Denne gang var det Christian 1.s tur til at blive afsat. Den landflygtige Knut Knutsson var var ikke sen til at gribe chancen og vendte i 1467 tilbage tilden svenske trone. Samtidige hjemlige problemer med højadelen kom til udtryk ved, at kongen i nogle tilfælde rettede hårde slag mod adelen.
Den mægtige Thott adelsslægt fik konfiskeret deres godser, da gotlandske og skånske dele af slægten allierede sig med svenskerne. Konfiskationerne rettede lidt op på Christian 1.s skrantende økonomi og var med til at befæste kongemagten.

Som en følge af disse begivenheder sammenkalder Christian 1. i 1468 danmarkshistoriens første stændermøde.

I 1470 døde Karl Knutsson og Christian 1. øjnede straks en mulighed for atter at blive svensk konge. Året efter fik han, trods sin dårlige økonomi, samlet en flådestyrke på 70 skibe, og sejlede med 3.000 mand ombord mod Stockholm. I slaget ved Brunkeberg uden for Stockholm den 10. oktober led han et knusende nederlag og undgik med nød og næppe selv at blive hugget ned. Ved den efterfølgende fredsslutning blev det bestemt, at man ved voldgift skulle finde ud af hvordan Christian 1. kunne genindsættes som svensk konge. Det skete aldrig – i stedet valgte det svenske rigsråd Sten Sture som rigsforstander.

I et forsøg på yderlige at underminere adelens magt, rejste Christian 1. 1474 til Rom, hvor han indgik en aftale med Paven, der gav ham ret til at besætte de højeste kirkeembeder i Danmark og Sverigesamt åbne et universitet i København. Det lykkedes ham også senere at få sat skik på den holstenske adel og få eftergivet en større del af den gæld han havde til hertugdømmerne, så mod slutningen af hans regeringsperiode stod kongemagten forholdsvis stærkt.

Christian 1. døde i 1481 og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn, Hans.


konge af Danmark (1448 - 21. maj 1481), kong av Norge (maj 1450-1481), konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf von Holstein (1460) (Christian von Oldenburg)
Greve af Oldenborg. Danmarks Konge 1448 - 1481, Norges Konge 1449 - 1464, Sveriges Konge 1457 - 1464. Christian 1. blev født i 1426 og døde i 1481. I 1448 døde Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen børn benyttede det svenske rigsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesom det lykkedes dem også at få ham anbragt i den norsketrone. Kalmarunionen ? den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tid var i realiteten gået i opløsning, for var der noget danskerne ikke ønskede, var det at få en svensker som konge. Fra dansk side var man mere interesserede i at få Sønderjylland genforenet med kongeriget. Ved at pege på Adolf 8., hertugen af Slesvig-Holsten, som konge, var der udsigt til at knytte, ikke blot Sønderjylland, men hele Slesvig-Holsten til riget ? men den 47-årige hertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet på sin nevø, den unge grev Christian af

Titel:
Konge af Danmark

Christian blev gift med Dorothea af Brandenburg den 29 okt. 1449 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Markgraf Johan af Brandenburg og Barbara von Sachsen-Wittenberg) blev født i 1430; døde den 16 dec. 1495 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Blev som 14 årig i 1445 gift med Christoffer III. Året efter kongens død, bliver hun 29. Oct 1449 gift med hans efterfølger, Chr I. Konge af Danmark


Titel:
Queen of Danmark

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen

Ernst blev gift med Elisabeth von Wittelsbach den 16 dec. 1460. Elisabeth (datter af Albrecht III von Wittelsbach og Anna Welf) blev født den 7 feb. 1443 i München, Bayern, Tyskland; døde den 10 apr. 1484 i Leipzig, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern