Aner til Otto Adolf von Holstein-Rathlou: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Jutta Birgitte Friederiche Christensen(1807 - 1868)

Description Bildnis der Jutta Gräfin zu Reventlow. Oval. Brustbild nach Rechts. In smaragdgrünem Biedermeierkleid, einen roséfarbenen Organzaschal um die Schultern. Rechts am Rand signiert "Stelzner". Rückseitig auf altem Zettel dänisch bezeichnet. H 6,2; B 4,9 cm. Silbervergoldeter Kapselrahmen. Carl Ferdinand Stelzner (Flensburg 1805 oder 1806 - Hamburg 1894). Literatur: Vgl. Schidlof, Miniature in Europe, Graz 1964, Vol. II, S. 783 ff. Jutta Birgithe Gräfin zu Reventlow, geb. Christensen (1807 - 1868) war die Ehefrau des Grafen Frederik Detlev (1792 - 1851), dänischer Kammerherr, Geheimer Rat und Gesandter in London.

Andre slægter:

Wolf Ernst Hugo Emil Baudissin(1867 - 1926)

Slotte og Herregårde

Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.

Heraldik

Reventlow, Christian Detlev 1775-1851

Ridder af Dannebrog

Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"

Gravsten og epitafier

Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.