Portrætter

Slægten Reventlow:

Hilda Louise Caroline Emma Adelheid Reventlow
(1847 - 1914)

Jakob Fürst skriver: På baksidan av fotografiet av Hilda och Malvine står det: "Hilda Reventlow läser för Malvine Reventlow (hennes moster)". Det är min oldemor Ebbas handstil. Som kuriosa kan nämnas, att tant Malvines blodlilja fortfarande finns kvar hos oss på Oshult! Det är ganska svindlande att tänka att denna ännu levande växt har tillhört en person som föddes 1806 och som växte upp med C.D.F.R. m.fl.


Andre slægter:

Magdalene Charlotte Hedevig Schubart
(1757 - 1816)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


reventlow_segl_1320.jpg
reventlow_segl_1320.jpg



Gravsten og epitafier


Anne Reventlow d. 1587
Anne Reventlow d. 1587

Her ligger begrawen ærlig og velburdig Jomfru Anne Reffvetlow til Søboe som var salig Anders Reffvetlow og salig Fru
Cissel Langes Datter af Søboe og lefde hun christeligen på
det LXV Aar og døde saligen her paa sin Gaard Søboe den næste Søndag efter Sct. Mortens dag Aar 1587 om Aftenen der Klochen vaar VII slet. Gud give hende med alle tro christne en glædelig og salig Opstandelse på Dommedag. Amen

   

Udskriv

Taastrupgaard



 

Foreslå en ændring: Taastrupgaard