Danmarks kirkebøger, 1813-1919: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog

Andre slægter:

Carl Frederik Rantzau(1846 - 1925)

Slotte og Herregårde

egeskov1.jpg

Heraldik

Reventlow1673.jpg

Gravsten og epitafier

Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.


Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.


Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".


Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.

På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.


I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.


Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.

Kildeoplysninger

Titel	Danmarks kirkebøger, 1813-1919
Udgiver	MyHeritage
Kilde-ID	S35348
Tekst	Den lutheranske kirke i Danmark begyndte at registrere livsbegivenheder i 1645 som følge af et kongeligt dekret, hvor gejstligheden på Sjælland blev pålagt at registrere dåb, ægteskaber og begravelser. Samme dekret blev gældende i 1646 for resten af kongeriget. Visse præster have allerede registreret data tidligere. Første sogn var byen Nakskov i 1572.Efter begivenhederne omkring reformationen, anerkendte kronen, med nogle få undtagelser, kun den evangelske lutheranske kirke. Den reformerede kirke blev anerkendt i 1747 og den jødiske menighed blev anerkendt i 1814. I 1849 anerkendte den danske grundlov yderligere kristne trosretninger, men man stillede krav om at alle retninger indberettede alle fødsler og dødsfald i forsamlingen, til præsten i det lokale lutheranske sogn.I 1814 blev registrenes form standardiseret som en hjælp til de lutheranske gejstlige i indsamlingen af registreringer. Denne samling indeholder disse standardiserede registreringer fra 1814 til 1920. Yderligere tilføjelser til samlingen er under forberedelse, og vil indeholde de ikke-standardiserede registreringer fra de tidligste registreringer til slutningen af 1813.I starten var praksis omkring krav til registrering begrænset til dåb, ægteskaber og begravelser. Konfirmationer blev registreret fra 1736. Tidligt i 1800 tallet ramte en alvorlig koppeepedemi Danmark, og resulterede i en lov om vaccination fra 4. marts 1810. Præster der ofte udførte vaccinationerne, registrerede disse i deres sogneregistre. Omkring 1812 begyndte visse sogne at registrere til- og fraflytninger i sognet.Andre typer ikke-standardiserede kirkeregistreringer, eksempelvis altergang, syndsforladelser, blev generelt set ikke registreret efter overgangen til den standardiserede formular, så disse informationer er ikke medtaget i denne omgang.En kort gennemgang af hver registreringstype er angivet nedenfor:Birth (Fødte) or Baptisms (Døbte) - Børn blev normalt døbt indenfor nogle få dage fra fødslen. Fødsels- og dåbsregistreringer indeholder normalt barnets og forældrenes navne, legitimitet, dato samt navne på vidner og gudforældre. Enkelte gange registreres barnets fødselsdato, faderens beskæftigelse samt familiens bopæl. I de fortrykte registre er drenge og piger normalt registreret hver for sig.Marriages (Copulerde or Viede) - Ægteskabsregistreringerne indeholder bryllupsdato sammen med navne på brud og brudgom og deres bopæle. Efter 1814 er det almindeligt at de indeholder supplerende information om brud og gom, som f.eks. alder, beskæftigelse, fædrenes navne og indimellem fødesteder. Endelig kan disse registreringer indikere hvorvidt de var singler eller enker/enkemænd samt angive navne på vidner som ofte, men ikke altid er andre familiemedlemmer.Death (Døde) or Burials (Begravede) - Begravelser skete normalt indenfor nogle få dage efter dødsfaldet. Begravelser i Danmark blev registreret i det sogn, hvor begravelsen fandt sted. Registrene indeholder afdødes navn, døds- eller begravelsesdato, begravelsessted samt afdødes alder. Efter 1814 kan informationerne også indeholde hvor afdøde boede, dødsårsag samt navn på overlevende ægtefælle eller nærmeste slægtning. Nogle gange angives afdødes fødselsdato og fødselssted samt forældrenes navne. Registreringer efter 1814 blev udformet separat for mænd og kvinder.Confirmations (Konfirmerede or Confirmerede) – I 1736 krævede kirken at unge mennesker blev undervist i den lutheranske katekismus samt bestå en simpel prøve hos præsten før den første altergang - normalt omkring 14 års alderen. Konfirmationsregistreringerne indeholder personens navn, bopæl og ofte også alder. Efter 1814 opgøres listerne separat for mænd og kvinder og indeholder også forældrenes navne og lejlighedsvis sted og dato for fødsel eller dåb.Vaccinations (Vaccinerede) – Kravet om vaccination startede i 1810, hvor alle skulle have en koppevaccination, medmindre personen allerede havde haft kopper. Vaccinationerne skete normalt på mindre børn. Registreringerne nævner normalt personens navn, dato for vaccinationen, alder og fødselsdato samt faderens navn. En persons vaccinationsdato kunne også blive registreret i deres konfirmationsregistrering, og hvis de flyttede fra sognet kunne det være nævnt i deres afgangs- og tilgangslister.Moving In (Tilgangsliste) and Moving Out (Afgangsliste) Records – Startede i 1812 og lister personers flytning fra og til et sogn. Registreringerne kan indeholde navn, alder og fødselsdato, beskæftigelse, opholdssted, vaccinationsdato, flyttedato samt hvorfra, og hvortil flytning.Surnames and Searching:Efternavne i dansk slægtsforskning kan være temmelig forvirrende. Patronyme efternavne, efternavne konstrueret af faderens fornavn med tillægget "sen" eller "datter", blev lovmæssigt afskaffet i 1826, hvor myndighederne ønskede at folk skulle tage efternavnet i stedet for. Imidlertid tog det adskillige årtier før de patronyme efternavne stoppede helt; faktisk benyttede de fleste almindelige mennesker patronyme efternavne helt op til midt 1800 tallet. Af den grund er det umuligt for en forsker at vide hvilket efternavn i person var registreret med i data fra 1826 til omkring 1870. Derfor har MyHeritage tilføjet det således, at personer i denne periode er angivet med begge efternavne. Uanset hvilket efternavn du søger dine forfædre under, vil denne forøgelse sikre de bedste matcher selvom søgeresultatet umiddelbart kan se forkert ud.