Gravsten: Reventlow, Ferdinand Carl Otto: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Ernst Christopher Detlef Reventlow(1786 - 1859)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.

Andre slægter:

Mads Helenius Mikkelsen Ahle(1890 - 1954)

Slotte og Herregårde

Stensballe

Stensballegård er en gammel hovedgård, der nævnes første gang i 1341 og ligger i den sydlige del af Stensballe. Gården ligger i Vær Sogn i Horsens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1692-1693 ved Ernst Brandenburger, tilbygget i 1867-1943. Stensballegård Gods er på 381 hektar. Stamhuset Stensballegaard var et dansk stamhus, oprettet 3. november 1748 af to mostre til lensbaron Jens Krag-Juel-Vind til baroniet Juellinge (1724-1776). Stamhuset omfattede bl.a. Stensballegård. Stamhuset ophørte med lensafløsningen 1920.

Heraldik

Eiler Grubbe

Våbenskjold på kirkestol i Kongsted Kirke

Gravsten og epitafier

Henning Reventlow 1640-1705

Hier Ruhet in Gott Der Hoch 
Wohlgebohrne Herr Henning  
Reventlau, Ritter, Herr auf  
Glasau, Altenhoff und Gottes 
gabe Ihro Königl Maj. zu 
Dennemark Norwegen Hoch 
betreuten Geheimbte und Land 
Racht Ambtman zu Flensburg  
ist Gebohren zu Glückstadt  
Anno 1640 den 24sten Januarÿ  
des Abens um 5 Uhr: Im Herrn ent 
schlaffen zum Kiel Ao 1705 den 30 
sten January umb ein  
Uhr seines Alters 64 Jahr 7 Monate und 6  
Tage dessen Seele Gott genaedig sey. 
 
Der Gott dem Könige  
Dem Werten Vaterlande  
Den Seinen var getreu  
Ein Teurer Werther Man  
Ein Recht Nathanael.  
Ruht hie verscharrt im Sande Die Seel  
ist wo sie stets  
In Gott sich Freuen kann.

1803 - 1875 (72 år)

Indlæser...

Reventlow, Ferdinand Carl Otto

Herunder hviler Støvet af FERDINAND CARL OTTO Greve af REVENTLOW til Grevskaberne Reventlow og Christianssæde samt Baroniet Brahe Trolleborg.

Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow og hans hustru M. B. von Qualen født 20 april 1803, død 11 september 1875 Gift 14 October 1857 med BENEDICTE CHRISTIANE født GREVINDE af REVENTLOW som med deres eneste efterlevende Søn begræder tabet af den kjærligste Mand og Fader
Joh. Ev. K 11. v 25. Jeg er Opstandelsen og Livet og hvo som troer paa mig, om han end døer, skal han dog leve.
Naar til Afsked Taarer rinde Syng da ud med liflig Klang "Herrens Venner ingensinde mødes skal for sidste gang."

Filnavn	Reventlow, Ferdinand Carl Otto (1803-1875)1.jpg
Filstørrelse	85.48k
Størrelse	518 x 600
Knyttet til	Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

Portrætter

Slotte og Herregårde

Heraldik

Gravsten og epitafier

Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow