Gravsten: Eduard Vilhelm Reventlow: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Juliane Frederikke Christiane Reventlow(1759 - 1793)

Andre slægter:

Frantz Christoffer von Jessen(1870 - 1949)

Slotte og Herregårde

Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.

Heraldik

Reventlow våben Altenhof.jpg

Reventlow våben Altenhof

Gravsten og epitafier

Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:

Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde
år 1535.

Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.

Begge deres kiære børn, som ere:

Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.

E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.

E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom

E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
 E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.

E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.

E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.

E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.

E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.

Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.

E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen

Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.

E: W: = Ærlig og Welbyrdig.

» Vis alle «Forrige «1 ... 32 33 34 35 36 37 38 39 40 ... 141» Næste» » Lysbilledshow

Indlæser...

Eduard Vilhelm Reventlow

EDUARD VILHELM greve REVENTLOW
yngste Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow
og Benedicte, født von Qualen
født den 8. april 1810, Gift den 12. juli 1844
med Magdalene von Heimbruch
død den 20 sept. 1808

Din Kierlighed, Det var den styrke stor
Den lyste over dit Liv på Jord
som Solen en dejlig Morgen
Mindet om den vil følge dit Navn
og pege opad mod Kjærlighedens Havn
og lette de elskende Sorgen

Filnavn	Reventlow, Eduard Vilhelm (1810-1868)1.jpg
Filstørrelse	77.04k
Størrelse	413 x 600
Knyttet til	Greve Eduard Vilhelm Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 32 33 34 35 36 37 38 39 40 ... 141» Næste» » Lysbilledshow