Portrætter

Slægten Reventlow:

Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken
(1781 - 1845)

Hieronymus von der Decken, hvis datter var gift med min grandpapas ældrebroder Johan Ludvig Leopold Reventlow. Sidstnævnte var født i 1808 på Pederstrup og død i 1835 som ltnt i den Hannoveranske Hestgarde. Tante Adelheid døde 1895 i Verden. Hun gav afkald på at arve Etelsen. Nærmeste arving til Etelsen var dernæst min Grandmama Helene Reventlow f v. Heimbruch, der gav afkald. Derved blev min fader arving til Etelsen. (skrevet af Eduard Reventlow)


Andre slægter:

Kirsten Kaas
(1766 - 1842)



Slotte og Herregårde


Krengerup
Krengerup



Heraldik


Reventlow, Friedrich 1755-1828
Reventlow, Friedrich 1755-1828

Ridder af Dannebrog

Symbolum: NIHIL HUMANI A ME ALIENUM PUTO



Gravsten og epitafier


Reventlow_Hildeborg_1864-1918.jpg
Reventlow_Hildeborg_1864-1918.jpg

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 32 33 34 35 36 37 38 39 40 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Eduard Vilhelm Reventlow




EDUARD VILHELM greve REVENTLOW
yngste Søn af Lehnsgreve C. D. Reventlow
og Benedicte, født von Qualen
født den 8. april 1810, Gift den 12. juli 1844
med Magdalene von Heimbruch
død den 20 sept. 1808


Din Kierlighed, Det var den styrke stor
Den lyste over dit Liv på Jord
som Solen en dejlig Morgen
Mindet om den vil følge dit Navn
og pege opad mod Kjærlighedens Havn
og lette de elskende Sorgen


FilnavnReventlow, Eduard Vilhelm (1810-1868)1.jpg
Filstørrelse77.04k
Størrelse413 x 600
Knyttet tilGreve Eduard Vilhelm Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 32 33 34 35 36 37 38 39 40 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow