Portrætter

Slægten Reventlow:

Louise Malwina Genoveva Reventlow
(1806 - 1891)

Hildeborg Sophie Reventlow (1804-1868) (til højre), Eduard Vilhelm Reventlow(1810-1868) bagerst og Luise Malvine Reventlow (1806-1891) til højre


Andre slægter:

Daniel Rantzau
(1529 - 1569)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Nicolaus v Reventlow Segl 1469
Nicolaus v Reventlow Segl 1469



Gravsten og epitafier


Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)
Rosenkilde, Hanne Caroline (1806-1884)

  

Salige er de som sørge, Thi de skulle hussvales. 
Matth 5.C.4V

Herunder hviler det forgiængelige af 
 HANNE CAROLINE REVENTLOW 
datter af afdøde Conferentsraad Rosenkilde 
Født den 15 iuni 1806. Ægteviet 4. iuni 1829 
til Greve CONRAD REVENTLOW
Ved Guds Naade gienforenet med Mand Børn 
og Forældre 24. October 1884
Begrædt af en efterladt Søster.
   

Komtesse Charlotte Augusta Agnes Reventlow

Komtesse Charlotte Augusta Agnes Reventlow

Kvinde 1790 - 1864  (73 år)


 

Indlæser...

Reventlow, Charlotte Augusta Agnes




I kjærligt Minde 
lever den i Herren hensovende 
CHARLOTTE AGNES AUGUSTA 
comtesse REVENTLOW 
født d. 13. januar 1790 
død d. 12. januar 1864 
 Gud er Kjærlighed 
og hvo som
bliver i Kjærlighed 
bliver i Gud 
og Gud i ham



FilnavnReventlow, Charlotte Agnes Augusta (1790-1864)_2.jpeg
Filstørrelse184.88k
Størrelse800 x 544
Knyttet tilKomtesse Charlotte Augusta Agnes Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.