Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Pauline Schiær
(1850 - 1924)

* 1876 m. Christian Benedict Reventlow (1845-1922)

Sophie Pauline Schiær var datter af skolelærer i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde.



Andre slægter:

Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg
(1863 - 1955)

Malet af Teresita Reventlow, f Sparre


Slotte og Herregårde


Brahetrolleborg
Brahetrolleborg



Heraldik


Reventlow, Heinrich 1796-1841
Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto



Gravsten og epitafier


von Holstein, Charlotte Amalie - gift Reventlow (1736-1792)
von Holstein, Charlotte Amalie - gift Reventlow (1736-1792)

     

Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG

Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.

Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.

Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver

Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____

Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 118 119 120 121 122 123 124 125 126 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine OG søsteren Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow




LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE 
Fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837


CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE 
Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833

Alt her søde uskyldige smaa Engle være de
Forældrenes Einar og Hilda Reventlows 
Haab og deres Glæde

Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det
mod Ham den algode barnlig henvendte
aandige Menneske vil blive uopfyldt
og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren
til hoiere og varigere Glæde hisset


FilnavnReventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine (1836-1837)1.jpg
Filstørrelse177.3k
Størrelse800 x 588
Knyttet tilChristiane Benedicte Malvine Louise Reventlow (Begravelse); Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 118 119 120 121 122 123 124 125 126 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow