Gravsten: Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.

Andre slægter:

Emilie Augusta Teresita Sparre af Søfdeborg(1863 - 1955)

Malet af Teresita Reventlow, f Sparre

Slotte og Herregårde

Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.

Heraldik

Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto

Gravsten og epitafier

Christensen, Jutta gift Reventlow

 
Helliget Mindet om 
 Jutta Frederikke 
Birgitte Reventlow, 
født Christensen. 
Enke efter Gehejmekonferensråd 
Grev Frederik Ditlef 
Reventlow 
 født d. 7 Febr 1807 
Død d. 10 Nov 1868 

 Hvi Bruser Du, Min Sjæl og hvi Er Du 
Urolig inden i Mig. 
Mit Hjerte, bi efter 
Herren. Han er din Saligheds Gud og 
 der er megen Frelse for Hans Aasyn. 
 Pslm 42 V 12 

Udsmykning: 
Kristus hoved i marmor påsat der hvor korsarmene mødes. 
Inskriptionen er skrevet på en rulle. 

Psalme 42 v 12 lyder: 
Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? 
Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, 
mit Åsyns Frelse og min Gud!

1788 - 1867 (79 år)

Indlæser...

Reventlow, Einert Carl Ditlev OG Hildeborg Sophie Reventlow

Herunder hviler støvet af EJNAR CARL DITLEV greve REVENTLOW og af hans Hustru HILDEBORG SOFIE grevinde REVENTLOW Til Pugerup i Sverrig
I ømme Ægtefæller, kjærlige Forældre og sande Menneskevenner, Eders ædle Stræben og kjærlige Virksomhed vii længe mindes med Taknemmelighed
Ejnar Carl Ditlev Reventlow født den 6. Januar 1788 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 1. Mai 1867. Var den næstyngste Søn af Statsminister, Lehnsgreve C.D.F Reventlow og Hustru født v. Beulewitz Hildeborg Sofie Reventlow født den 21 December 1804 Formælet den 21. Juni 1829 ✝︎ den 6 Mai 1868. Var den ældste Datter af Lehnsgreve C.D. Reventlow og Hustru født von Qualen.

Filnavn	Reventlow, Einar Carl Ditlev (1788-1867)1.jpg
Filstørrelse	110.46k
Størrelse	526 x 600
Knyttet til	Greve Einert Carl Detlef Reventlow (Begravelse); Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

Portrætter

Slotte og Herregårde

Heraldik

Gravsten og epitafier

Greve Einert Carl Detlef Reventlow