Portrætter

Slægten Reventlow:

Weipart Ludolf Hieronymus Wigand von der Decken
(1781 - 1845)

Hieronymus von der Decken, hvis datter var gift med min grandpapas ældrebroder Johan Ludvig Leopold Reventlow. Sidstnævnte var født i 1808 på Pederstrup og død i 1835 som ltnt i den Hannoveranske Hestgarde. Tante Adelheid døde 1895 i Verden. Hun gav afkald på at arve Etelsen. Nærmeste arving til Etelsen var dernæst min Grandmama Helene Reventlow f v. Heimbruch, der gav afkald. Derved blev min fader arving til Etelsen. (skrevet af Eduard Reventlow)


Andre slægter:

Folmer Wisti
(1908 - 2000)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg
Reventlow, Detlev 1680-1755 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Candide Et Constanter



Gravsten og epitafier


Reventlow, Benedicte Christiane
Reventlow, Benedicte Christiane

    

Herunder hviler 
BENEDICTE CHRISTIANE 
GREVINDE REVENTLOW 
til Grevskabet Christianssæde 
Født på Aalstrup 17. januar 1834 
Givt 14 October 1857 
med Geheimeconferentsraad 
 FERDINAND CARL OTTO 
GREVE REVENTLOW 
til grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
samt Baroniet Brahetrolleborg 
død i København 17 januar 1893 

 Aldrig er jeg uden Vaade 
Aldrig dog foruden Naade 
Altid har jeg Suk og Vee 
Altid kan jeg Jesum see 
 * * 
 Salige ere de barmhjertige 
Thi dem skal vederfares Barmhjertighed
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 116 117 118 119 120 121 122 123 124 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)




Herunder hviler støvet af 
 HILDA BENEDICTE 
REVENTLOW 
Født den 12. september 1870 
Død den 14. september 1870


og af hendes lille broder 
født og død den 29. November 1871


Børn af Lensgreve 
FERDINAND REVENTLOW 
og hans hustru 
BENEDICTE født REVENTLOW


Urandsagelige ere dine veie, o Gud. 


FilnavnReventlow, Hilda Benedicte (1870-1870)1.jpg
Filstørrelse79.96k
Størrelse414 x 600
Knyttet tilKomtesse Hilda Benedicte Reventlow (Begravelse); udøbt dreng Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 116 117 118 119 120 121 122 123 124 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow