Gravsten: Reventlow, Louise Sybille (1783-1848): Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow(1864 - 1929)

Andre slægter:

Niels Skeel(1480 - 1561)

Slotte og Herregårde

Rudbjerggaard.

Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.

Heraldik

Reventlow, Cay Friedrich 1753-1834

Ridder af Elefanten

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet

Gravsten og epitafier

Anders Jacobsen Reventlow og Cecilie (Sidsel) Lange

Anders Jacobsen Reventlow [på Fyn] (-1518-1535) 
til Søbo på S-Fyn, lensmand Og hustru 
Cecilie (Sidsel) Lange (-1553)

Teksten i yderkanten af stenen:
Her hvil(es) erlig from || ma(n)ds bee(n) A(n)d(e)rs refve(n)tlof vnder ten(n)e stee(n) Med cicilie 15 || lange sin hustru Ætlæ
bo || af Søbo Gud gifve th(enne)m roo
Siden kom sig so | i lav
ha(n) blef her lavd || S(anc)te M(ar)g(re)te dav 1535

Teksten på øverste bånd:
O h(e)re gwd myskw(n)elig wi bede tig ydmydelig
at tv est os barmhiertelig ANO MDXXXV

Teksten på nederste bånd:
o søde h(e)re ihesv christ tw est vor ene frelsere vist gif os ten evige gledis trøst

» Vis alle «Forrige «1 ... 119 120 121 122 123 124 125 126 127 ... 141» Næste» » Lysbilledshow

Indlæser...

Reventlow, Louise Sybille (1783-1848)

LOUISE SYBILLE REVENTLOW Fød den 30te Juni 1783 Indgik til det bedre Liv den 1ste Mai 1848 Lykkelig den der lever saa Gud hengiven saa opofrende og kjerlig som Du! Lykkelig her, Lykkelig hisset!!
.

Filnavn	Reventlow, Louise Sybille (1783-1848)1.jpg
Filstørrelse	107.15k
Størrelse	800 x 574
Knyttet til	Komtesse Louise Sybille Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 119 120 121 122 123 124 125 126 127 ... 141» Næste» » Lysbilledshow