Portrætter

Slægten Reventlow:

Ada Jessie Howard Grøn
(1891 - 1983)



Andre slægter:

Christine Wilhelmine Zu Ysenburg-Büdingen
(1756 - 1826)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke
Vaabenskjold fra prædikestol i Hammel Kirke



Gravsten og epitafier


Christian Ditlev Frederik Reventlow
Christian Ditlev Frederik Reventlow

Inskription på gravstenen på Horslunde Kirkegård.
Herunder hviler det, som tilhører Jorden af Christian Ditlev Frederik, Greve af Reventlow, født 11. Marts 1748, død 11. Oktober 1827.
Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, understøttet af mange ædle Medarbejdere, at udrette meget til Guds Alre og Danmarks Tarv.
I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid.
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, af hvilke 9 overlevede dem. - De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse ved Jesus Christus vor Frelser. — Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, Gud betror dig, og giv Gud Æren.
De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord forefandtes efter hans Død.
Velsignet være Fader dit Minde! Fulgt være dit Eksempel!
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 63 64 65 66 67 68 69 70 71 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Holck Winterfeldt, Polly (1799-1867)

Grevinde Polly Reventlow
født
comtesse Holck Winterfeldt
F. den 28de. Octbr. 1799 D. den 3die Juni 1867

1. Joh. Brev 4.16
Hvo som bliver i Kjærlighed
bliver i Gud
__________


Det gjorde du Moder!


FilnavnHolck Winterfeldt, Polly (1799-1867).jpg
Filstørrelse110.05k
Størrelse739 x 600
Knyttet tilPolly Holck-Winterfeldt (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 63 64 65 66 67 68 69 70 71 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow