Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1750 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Andre slægter:

Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn
(1857 - 1915)

* 1877 m. Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (1853-1909)


Slotte og Herregårde


tranekaer1.jpg
tranekaer1.jpg



Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Detlev Christian Reventlow & Edith Engel
Detlev Christian Reventlow & Edith Engel

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 106 107 108 109 110 111 112 113 114 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853)



Herunder hviler det forgjængelige af
Anny Frederikke Sofie Cecilie Reventlow
Født d. 14. april 1830
Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for-
udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow.
Dybt savnet og inderlig begrædt af
hendes efterladte Moder og Søster.


Vær stærk i Troen og vær
overbevist om at Gud gjør alt vel.


Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster
forinden din troende ved mange Lidelser
lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i
din unge Alder inddrog til det bedre Land
hvorefter du længtes.


Over din frigjorte Aand, du kjære
udbreder der sig her i de himmelske Boliger
Jesu Fred og dit rette Fædrelands
bedste Velsignelse.


FilnavnReventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853).jpg
Filstørrelse118.65k
Størrelse503 x 600
Knyttet tilKomtesse Anna (Anny) Frederikke Sophia Cicilia Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 106 107 108 109 110 111 112 113 114 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow