PortrætterSlægten Reventlow:
 Detlef de Reventlou(1712 - 1783)
Andre slægter:
 Adolph Wilhelm Dinesen(1845 - 1895)
Slotte og Herregårde
 Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg
Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.
Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.
Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.
Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.
1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.
I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
 Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Ridder af Dannebrog
Symbolum: Betænksom og Beslutsom
Gravsten og epitafier
 Reventlow, Frederik Detlef
Frederik Detlef greve af Reventlow, Gehejmeconferentsraad, Kammerherre, Storkors af Dannebrogen og Dannebrogsmand. Kongelig overordentlig gestandt og befuld- mægtiget minister ved det Storbrittaniske hof. Født den 25de november 1791 - Død i Glasgow den 6te october 1851
Hvad enten vi leve eller vi døe hørre vi Herren til. (Rom 14 8) Denne tro besjælede dig.
Derfor elskede Gud din redelige stræben og gav dig kraft til at virke til Fædrelandets Gavn i Faderens Sted. Hvo der kendte Dig, du ædle Hensovede, veed hvad alle have tabt. Du var den trofaste og kjærlige ægtefælle, den øverste fader over dine børn, Kongens og fædrelandets tro og nidkjære tjener, utrættelig var du i dine bestræbelser for at hævde Danmarks ret og ære for at bidrage dit til at føre fædrelandet uskadelige gennem de Skjæbnesvangre Prøvelser hvormed Forsynet hjemsøgte det.
Dit minde lever til velsignelse Du elskelige Vi tabte, men du vandt.
Kommer hid min Faders velsignede arver det rige som eder er beredt før verdens grundvold blev lagt. (Matth 25.34) |
|
|
| |
» Vis alle «Forrige «1 ... 120 121 122 123 124 125 126 127 128 ... 141» Næste» » Lysbilledshow
Indlæser... Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
LUDVIG CHRISTIAN DITLEV FREDERIK LEOPOLD ERNST REVENTLOW
SØNNESØN AF CHRISTIAN DITLEV FREDERIK OG TREDJE SØN AF CHRI- STIAN DETLEV OG MARGRETHE BE- NEDICTE REVENTLOW FØDT DEN 16. JUNI 1806. GIFT IKKUN NOGET OVER 3 MAANEDER MED ADELHEIT VON DER DECKEN, BLEV DEN 5.NOVEMBER 1835 VED DØDEN VEL FOR EN TID SKILT FRA OS, MEN FOR EVIGT AT- TER FORENET MED DEN ELSKEDE MODER OG MED DIG DU EVIG ELSKE- DE CHRISTIAN OG SAA MANGE ÆDLE FORUDGANGNE. | | LUDVIG! SKJØNT LYKKELIG I ALLE DIT YDRE LIVS FORHOLD, DROGES DOG DET BLIK, SOM FORSTOD AT SKATTE DIG, HEN TIL DEN HIER- TETS RENHED, HVORFRA ALE- NE EN VÆRDIGERE LYKKE TAGER SIN UDSENDING OG DERFOR VENDE VI MED VEMODENS LÆNGSEL AANDENS ØIE MOD SJÆLENES LAND, HVORHEN DU KALDTES TIL HØJERE LYKSALIGHED, TIL MERE UDVIDET VIRKEN, OG HVOR VI EN- GANG VERDIGERE SKULLE PRISE GUD FOR DET STÆRKE KIERLIG- HEDS BAAND, HVOR MED HAN KNYTTEDE OS TIL DIG OG HVOR- AF INTET SKAL TABES! | | ELSKEDE SØN! MINDET OM DIN FASTE VILLIE DIT ÆDLE HIERTE DIN INDERLIGE KIERLIGHED, DER BANDT DIG TIL DIN FROMME ADELHEIT OG TIL ALLE DINE KIERE OG HVER EN ANDEN LIGHED MELLEM DIG OG DIN ÆDLE BRO- DER CHRISTIAN SAMLER VORT LÆNGSELSFULDE BLIK I ET HIM- MELSK BILLEDE I HVILKET VI SEE EDER FORENEDE MED DEN ELSKEDE MODER, MED HENDE HVIS FROMME KIERLIGHED SAA BLIDT LEDEDE EDERS DE FØRSTE TRIN PAA DEN VEI, HVOR PAA I UDEN AT SVIGTE VANDREDE MOD EVIGHEDENS MAAL. | | I HAVE VEL EN BEDRØVELSE, MEN JEG VIL SE EDER IGEN OG EDERS HIERTE SKAL GLÆDES, OG INGEN SKAL DA TAGE EDERS GLÆDE FRA EDER.
Ioh Evg 16.22 | |
Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark
Notater: Theophili gravsted
Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.
Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.
Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.
Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder. » Vis alle «Forrige «1 ... 120 121 122 123 124 125 126 127 128 ... 141» Næste» » Lysbilledshow
| |
.jpg)
.jpg)
.jpg)
.jpg)