Portrætter

Slægten Reventlow:

Claus Detlev Frederik Ferdinand Reventlow
(1928 - 2008)

Iven (tv) og Claus (th) Reventlow


Andre slægter:

Henrik Rantzau
(1526 - 1598)



Slotte og Herregårde


Christianslund (Ørum v. Randers)
Christianslund (Ørum v. Randers)

Christianslund er en herregård i Ørum Sogn, Galten Herred i det tidligere Randers Amt. Den er dog langt fra nogen gammel gård, da grundlæggelsen sker i 1798. Jorden havde tidligere hørt under Stamhuset Frisenvold, men 1798 får stamhusbesidderen greve Christian August Hardenberg-Reventlow tilladelse til at afhænde stamhusets ejendomme. Frisenvold blev solgt til forvalter August Strøver, der umiddelbart efter bortsolgte flere parceller af tilliggendet. To parceller inklusive den forholdvis nyoprettede skovridergård Christianslund blev erhvervet af ritmester Werner Therodor baron Rosenkrantz, der nu ophøjedes til hovedgård. Gårdens navn skyldes uden tvivl ovennævnte greve Reventlow.

I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow



Heraldik


1767 vaaben.jpg
1767 vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow, Charlotte Johanne Christiane Hildeborg
Reventlow, Charlotte Johanne Christiane Hildeborg

   

Herunder hviler det forgjængelige af 
CHARLOTTE HANNE CHRISTIANE 
 HILDEBORG REVENTLOW 
født d 20. marts 1835 
gjenforenet den 6. juni 1854 med 
hendes fader Greve Conrad Reventlow 
og med hendes d. 17 april 1853 
forudgangne eneste Søster Anny 
efterladende sig sin sørgende Moder

Salige ere de rene af hjertet 
thi de skulle see Gud

Reen af Hjertet var du elskelige Lotte 
thi en Engels var din Vandring hernede 
til en Engel fuldførte du den.

Kjærlighed varer evig 

Efter disse dine sidste trøstende Ord til 
 Din moder svang din herlige efter Jesu 
velsignelse stræbende Aand sig op til sin 
Gud og Frelser hjemme i Englenes Boliger
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

Heimbruch, Johanna Amalie Magdalene Elisabeth (1824-1911)




Grevinde
Helene Reventlow 
 født v. Heimbruch 
gift med Greve Eduard Vilhelm Reventlow 
Født den 21 juli 1824 
Død den 16 januar 1911.

Selvopofrende, en sand Moder, et fast 
samlende Kærlighedsbaand imellem sine! 

 Træt af dage, mer end Mennesker saa, 
 længtes du mod Gjenforening med Ham 
 hvis Folk blev dit, hvis Ungdoms Brud, 
 hvis stærke trofaste Hustru du blev! 

 Ydmygt bad du Gud i Jesu Navn
om 
Hjemlov til de evige Boliger!


Plot: I, 3

FilnavnHeimbruch, Helene (1824-1911).jpeg
Filstørrelse82.83k
Størrelse418 x 600
Knyttet tilJohanna Amalie Magdalene Elisabeth von Heimbruch (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow