Gravsten: Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Sophie Charlotte Reventlow(1779 - 1846)

Fra venstre Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47) Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50) Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822 Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57) (på moderens skød) Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53) Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42) Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55) Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54) Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56) Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51) Samt ammen Lola. Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.

Andre slægter:

Casper Wessel(1693 - 1768)

Slotte og Herregårde

Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.

Heraldik

Eiler Grubbe

Våbenskjold på kirkestol i Kongsted Kirke

Gravsten og epitafier

Stolberg, Christian


        Herunder hviler det Forgjængelige afChristian greve af Stolberg

I en lang Række af Aar var han Amtmand i Reinbek
Tremsbüttel og Trittau og siden Aaret 1800 
Eier af Godset Windeby ved Eckernförde hvor 
han døde i Januar 1820 efter at have levet et
langt og kjærligt Ægteskab Luise Frederike Reventlow

Han agtedes høit af alle dem som i ham kjendte 
den ligesaa ædle blide Embedsmand og Videnskabs-
dyrker som trofaste Ven og aandrige Digter

Ved hans faders, Dronning Sophie Magdalenes Over-
hofmesters Forslag og Tilskyndelse tilvejebragtes
nogle af de første Skridt til forbedrede Kaar
hos Bondestanden i de tidligere Hirschholms Amt 
benævnte kongelige Domæner og hine Bondestan-
dens sande Venner og hver god Sags Befordrere
Danmarks Andreas Petrus Bernstorff, Christian 
Ditlev Frederik Reventlow til Christianssæde
og Johan Ludvig Reventlow til Brahetrolleborg
vare hans nøie med ham forenede Svogre

Det var i hans sidste Øieblikke at han mindede
om Frelserens trøstefulde Forjættelse i Lucas 
Evangelium 11te cap 9nde Vers hvor det hedder, Beder 
saa skal eder gives - Leder, saa skulle I finde,
Banker paa, saa skal eder oplades, dertil føjede:

Ich suchte dich und flehte dir
nur stehe Ich klopfend an der Thür

Mærkelige Ord som med Blikket hæftet paa den i
Troen på Christi guddommelige Tilsagn døende
fromme Stolberg saaledes kunde gjengives:

Dig søgte jeg og bønhørt bad til Dig
nu banker jeg og Døren aabner sig

1884 - 1984 (99 år)

Indlæser...

Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand

CHRISTIAN DITLEV REVENTLOW 28/8 1912 6/4 1928 OG HANS MODER 1884-1984
Og I skal erkende Sandheden og Sandheden skal frigøre eder Joh 8-34.

Filnavn	Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, Lucie Marie (1884-1984).jpg
Filstørrelse	146.73k
Størrelse	800 x 558
Knyttet til	Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow (Begravelse); Greve Christian Detlev Eberhard Preben Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

Portrætter

Slotte og Herregårde

Heraldik

Gravsten og epitafier

Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karola Hedevig Haugwitz-Hardenberg-Reventlow