Portrætter

Slægten Reventlow:

Else Sophie Nathalie Bardenfleth
(1884 - 1964)

* 1910 m. Eduard V. S. C. Reventlow (1883-1963)


Andre slægter:

Ulrika Augusta von Hausmann
(1683 - 1759)

Ao 1721 HAVER KONGEL. MAYTS ETATSRAAD TILLIGE AMPTMAND OVER MÖEN CASPAR GOTTLOB MOLTKE LADET FORFÆRDIGE DENNE BEGRAVELSE, OG SAMME TID GIVED TIL DENNE STEGE KIRCHE 50 RIXDLR FOR STEDEN. SAA OG 100 RIXDLR FOR DESSEN VEDLIGE HOLDELSE, MED DE VILKOR AT INGEN ANDEN AND HANS OG FRUENS LIIG MAA SELGES AF DERES ARVINGER, KIRCHENS PATRONER ELLER AF NOGEN ANDEN.


Slotte og Herregårde


Wulfshagen
Wulfshagen



Heraldik


1767 vaaben.jpg
1767 vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Ellen Gilberg
Ellen Gilberg

* 1. august 1914
† 23. juni 2001

Ellen Gilberg var efterkommer efter Conrad Georg Reventlow
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 116 117 118 119 120 121 122 123 124 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand




Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavneduardvilhelmchristianferdinandreventlow.JPG
Filstørrelse81.22k
Størrelse640 x 462
Knyttet tilGreve Eduard Vilhelm Christian Ludvig Ferdinand Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 116 117 118 119 120 121 122 123 124 ... 141» Næste»     » Lysbilledshow