Portrætter

Slægten Reventlow:

Kurt Reventlow
(1834 - 1914)

Kurt Graf von Reventlow, Jurist, Klosterprobst geb. 6.11.1834 in Kiel, gest. 13.10.1914 in Damp; Eltern: Friedrich Graf von Reventlou (1797-1874); Louise geb. Freiin Löw von und zu Steinfurt (1807-1864). Ehefrau: Luise von Qualen (1850-1932). Jurastudium in Bonn und Berlin, 1867-1877 Landrat im Landkreis Guben in Brandenburg, Mitglied im Provinziallandtag von Schleswig-Holstein, Vorsitzender des Provinzialausschusses, Klosterpropst in Preetz, Wirklicher Geheimer Rat, Oberleutnant a. D. der Landwehr. (3 Reventlou, Kurt Graf von) Literatur: Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985


Andre slægter:

Heinrich Carl Schimmelmann
(1724 - 1782)



Slotte og Herregårde


Vallø
Vallø

Grevskabet Vallø blev oprettet i 1713 af kong Frederik 4. til Dronning Anna Sophie. Anne Sophie Reventlow bestyrede som dronning til venstre hånd selv grevskabet. Hun tilkøbte Lellinge og Tågerød, der begge indlemmedes i grevskabet 1721 (som dermed kom op på 2500 tdr. hartkorn). Efter kongens død 1730 måtte hun imidlertid afstå de fleste af sine ejendomme – herunder Grevskabet Vallø – til Kronen.


Heraldik


Reventlow, Friedrich 1755-1828
Reventlow, Friedrich 1755-1828

Ridder af Dannebrog

Symbolum: NIHIL HUMANI A ME ALIENUM PUTO



Gravsten og epitafier


Reventlow, Einar Joachim (født og død 1892)
Reventlow, Einar Joachim (født og død 1892)

   

Lensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow

Lensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow

Mand 1864 - 1929  (64 år)


 

Indlæser...

Reventlow, Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard


CHRISTIAN EINAR REVENTLOW
Kammerherre Lensgreve
Besidder af Baroniet Brahetrolleborg
Grevskaberne Christianssæde og Reventlow
18. juli 1864 - 2. februar 1929

Elsket af alle

Salige ere de rene af hjertet
Thi de skulle se Gud


Ejer/Kilde© www.gravsted.dk
Dato2013
Filnavnchristianeinarreventlow.JPG
Filstørrelse117.54k
Størrelse640 x 480
Knyttet tilLensgreve Christian-Einar Ferdinand Ludvig Eduard Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.