Portrætter

Slægten Reventlow:

Einar Reventlow
(1893 - 1974)



Andre slægter:

Caroline Tugendreich Friedeborn
(1730 - 1795)



Slotte og Herregårde


Dansted
Dansted

Ved Christian Ditlev Reventlows død i 1775 overgik Dansted til sønnen den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow.
Under Christian Ditlev Frederik Reventlow oplevede Dansted en periode med fremgang. Han lagde nye fæstegårde til gården ved at føje fæstegodset fra Bukkehave gods til Dansted, der derved igen fik hovedgårdsstatus, ligesom han lod opføre et nyt stuehus. Det var desuden på Dansted, at C.D.F. Reventlow først iværksatte sine landboreformer. Han introducerede således det holstenske kobbelbrug, ligesom han drænede jorden, øgede jordtilliggendet og oprettede et teglværk.
I 1773 fik C.D.F. Reventlow kongelig tilladelse til at indlemme Dansted under grevskabet Christianssæde, som ligeledes var ejet af greve Reventlow, og gården kom derefter til at indgå i række af forpagtergårde på grevskabet. Allerede i 1812 blev Dansted på grund af økonomiske vanskeligheder igen udskilt fra Christianssæde og solgt. Den indkomne kapital skulle benyttes til afbetaling af gæld på grevskabet og til forbedringer på de andre forpagtergårde under grevskabet.


Heraldik


Reventlow, Claus 1693-1758
Reventlow, Claus 1693-1758

Ridder af Elefanten

Symbolum: "Conscia - Mens - Recti"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 281, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)
Reventlow, Christian Detlev (1775-1851)

  

Herunder hviler det jordiske Klædebaand af 
Christian Ditlev Greve af Reventlow 
Til Grevskaberne Christianssæde og Reventlow 
Født den 28. April 1775 
Gift den 24. Juni 1800 med Margrethe Benedicte von Qualen 
Død den 31. Januar 1851 
________ 
 Guds og Sandheds Erkjendelse i Christo 
var din rastløse Stræben 
din utrættelige Virken i Kjærlighed 
Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel! 
________ 
 Du søgte ærligt efter Sandheds Spor 
med Alvor efter Vejen til Guds Rige 
Nu ser i Lys du hvert et dunket Ord 
og Veiens Maal du fandt, du elskelige.
   

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 136 137 138 139 140 141 Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...

von Qualen, Emma Sophie Dorothea Anna Benedicte Christine


HER HVILER STØVET AF
EMMA SOPHIE DOROTHEA
ANNA BENEDICTE CHRISTINA
VON QUALEN
F. 12.9.1802 D. PAA PEDERSTRUP 25.5.1888
DATTER AF MAJOR OTTO VON QUALEN
OG HANS HUSTRU F. BARONESSE HAMMERSTEIN
KOM DU TILBAGE MIN SIÆL
TIL DIN RO, THI HERREN HAVER
GIORT VEL IMOD DIG
PSALME 116:7


FilnavnQualen, Emma Sophie Dorthea Anna Benedicte Christina (1802-1888).jpg
Filstørrelse101.48k
Størrelse462 x 600
Knyttet tilEmma Sophie Dorothea Anna Benedicte Christine von Qualen (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 136 137 138 139 140 141 Næste»     » Lysbilledshow