PortrætterSlægten Reventlow:
 Benedicte Margrethe Brockdorff(1678 - 1739)
* 1691 m. Jørgen Scheel (1656-1695)~~* 1700 m. Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)
Andre slægter:
 Bogislaw X Hertug af Pommern-Stolp-Stettin(1454 - 1523)
Slotte og Herregårde
 Vindeholme
I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Heraldik
.jpg "Reventlow, Claus 1693-1758") Reventlow, Claus 1693-1758
Ridder af Elefanten
Symbolum: "Conscia - Mens - Recti"
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 281, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
.jpg "Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)") Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Ludvig! Skjønt lykkelig i alle
dit ydre Livs Forhold, droges
dog det Blik, som forstod at
skatte Dig, hen til den Hier-
tets Renhed, hvorfra ale-
ne en værdigere Lykke tager
sin Udsending og derfor vende
vi med Vemodens Længsel
Aandens Øie mod Sjælenes
Land, hvorhen Du kaldtes til
højere Lyksalighed, til mere
udvidet Virken, og hvor vi en-
gang verdigere skulle prise
Gud for det stærke Kierlig-
heds Baand, hvor med Han
knyttede os til Dig og hvor-
af Intet skal tabes! |
