Frederik von Ahlefeldt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie Elisabeth von Ahlefeldt den 10 okt. 1760 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie (datter af Bendix von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 25 dec. 1719 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1769 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de største og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgårde og mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse,
adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.

"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvæsenet, hvor han skaffede læger, dyrlæger og uddannede
jordemødre til Langeland. Han var også blandt de allerførste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umådelig meget for teater og var i en årrække direktør for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opførtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lå ridebanen, og syd for
hestestalden opførtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegården skyldes også hans virke.

"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere på sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklæret umyndig på
grund af den kolossale gæld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han døde i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at være rammen
om slægtens liv.

Aka (Facts Pg):
Generalen

Beskæftigelse:
Godsejer, officer (generalmajor)

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Charlotte Louise Hedemann den 29 jul. 1785. Charlotte (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 21 maj 1762 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1812 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ida Catharine Leth den 17 apr. 1816. Ida blev født den 5 jan. 1798 i Aalykkegård, Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 6 jun. 1871 i Ll. Grunnet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Ida blev gift med Peter Seehusen i apr. 1795. Peter blev født i 1759 i Steinberghaff Angeln, ,; døde den 22 jul. 1826 i Nybølgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Uetersen

Maria blev gift med Henrik von Brockdorff den 13 okt. 1797 i Lemvig, Danmark. Henrik blev født den 27 mar. 1765 i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; døde den 13 dec. 1830 i Aa-mølle, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (10. juni 1764 på Bjørnemose – 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af generalmajor, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede 1788 Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig.

Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes oplysningslitteratur og derefter Den franske Revolution satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i 1791 udgivne arbejde "Hingeworfene Gedanken über Regierung" viser ham som en tilhænger af den oplyste enevælde med tanken om betydningen af pressefrihed, offentlighed i finansstyrelsen, standslighed og ophævelse af privilegievæsenet, ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se Rasmus Nyerups Lit. Lex.) fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem de skandinaviske stater, snart fremhæver han betydningen af almindelig værnepligt og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 16 dec. 1760; døde den 17 feb. 1820. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Joachim Garlieb Schmidt i 1803 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim blev født den 25 maj 1752 i Nortorf, ,; døde den 29 mar. 1819 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Anna blev gift med Erich von Hedemann den 17 jul. 1795 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 pg 687 31b
• Bopæl: 1805, Taarnholm, Korsør, Danmark; Taarnholm blev 1805 af købt af et konsortium, som bestod af grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, Salomon Lindegaard og Rasmus Møller. Disse købte gården med videresalg for øje, en meget normal skæbne på denne tid for herregårde, men gården viste sig at være et godt aktiv, hvorfor de tre beholdte den. Dette holdte dog kun indtil Napoleonskrigens afslutning i 1815, hvorefter landbrugskonjunkturerne faldt kraftigt. I 1819 blev Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen eneejer af Taarnholm, da de to andre sprang fra. Han kunne dog heller ikke i længden klare sig økonomisk og måtte derfor erklære sig fallit, hvorefter statens Direktion for Statsgælden og den synkende Fond overtog gården.

Notater:

Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt

'Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt-Laurvigen (auch:Carl Wilhelm Ferdinand von Ahlefeldt) (* 5. August 1769 in Bjørnemose; † 24. Juni 1852 in Birkelse Gods) war Domherr des Domkapitels des LübeckerDoms.

Ahlefeldt war Herr auf der Insel Langeland und von Laurvigen in Norwegen und trug den Titel „Graf von Langeland und Laurvigen“. Er war der Sohn von Christian von Ahlefeldt-Laurvigen (1732–1791) und dessen Frau Elisabeth geb. Juel (1742–1803). Er war in erster Ehe (∞ 1798) mit Edel Dyre geb. Brockenhuus von Løwenhielm (1774–1804) verheiratet. Aus dieser Ehe gingen fünf Kinder hervor. Nach dem Tod seiner ersten Frau heiratete Ahlefeldt 1806 die bürgerliche Claudine Bang (1789–1838), die Tochter des Claus Bang (1740–1805) und dessen Frau Pallene Urne geb. Rosenvinge (1755–1812). Aus dieser Ehe entstammten ebenfalls fünf Kinder.

Er studierte 1791 an der Christian-Albrechts-Universität zu Kiel wurde ab 6. September 1775 Domherr von Lübeck und trat im selben Jahr zurück. Sein Nachfolger wurde Detlev Hans von Schmettau (Domherrab 15. November 1775, gestorben 1794). Ahlefeldt war ebenfalls Träger des Dannebrogordens

Quellen

292 Lübecker Domkapitulare vorwiegend des Adels 1570-1803
Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks, Seite 12 (Schleswig 1869)


Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren

Beskæftigelse:
Domherre

Beskæftigelse:
1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondløjtnant, 1795 afsked

Titel:
Domkapitular i Lübeck

Vilhelm blev gift med Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm i okt. 1798 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Edel blev født den 7 nov. 1774 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 22 mar. 1804 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Claudine Bang den 21 okt. 1806 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Claudine (datter af Claus Bang og Pallene Urne Rosenvinge) blev født den 16 dec. 1789 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 3 mar. 1838 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet i Vinge Kirkegård, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren

Carl blev gift med Julie Mattstedt den 26 aug. 1805 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark, og blev skilt den 20 apr. 1819. Julie blev født den 8 jan. 1787; døde den 28 sep. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ursula Catharine Bøchmann den 30 apr. 1819 i Rudkøbing, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Ursula blev født den 14 nov. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1885 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Christine blev gift med Johan Georg Sitzler den 13 nov. 1801. Johan blev født den 10 dec. 1772 i Eichtersheim, ,; døde den 18 apr. 1848 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erich von Hedemann den 2 okt. 1801 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Elise blev gift med Generalmajor Adolf Ludwig Wilhelm von Lützow den 20 mar. 1810 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Adolf blev født den 10 maj 1782 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 6 dec. 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Uddrag af artikel i Fyens Stiftstidende 07.08.2005

Den falske forstmand
Knudegreven blev født 1789 i Altona ved Hamborg og fik navnet Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvig. Hustruen boede det meste af tiden på en herregård på Fyn, så greven muntrede sig med tjenestepiger og andet hunkøn hjemme på Langeland. Resultatet blev en masse børn, hvoraf nogle i kirkebøgerne står opført som sønner og døtre af "Forstmand Christiani". - Og selv om "uægte" børn dengang som regel stod bagest i kirken, når de skulle konfirmeres, sørgede Knudegreven for, at hans børn kom til at stå forrest, beretter Preben Ahlefeldt-Laurvig. - Vi ved også, at han tog sig godt af børnenes mødre, som han fik afsat til hæderlige bønder. Og han tog det ikke så nøje, om han virkelig var faderen. Hvis andre var kommet galt af sted, påtog han sig såmænd også gerne faderskabet. Tilnavnet Knudegreven skyldtes en knude på halsen. Han blev i 1856 opereret i Paris, men døde af operationen.

- Knudegreven hævdede selv at have 90 børn, siger hans tiptipoldebarn, den nuværende lensgreve, Preben Ahlefeldt-Laurvig. - I kirkebøgerne har vi dog kun fundet bevis for 35, tilføjer han.

______________________

Lige syd for Tranekær Gæstgivergård ligger to lange bindingsværkshuse af lidt fornemmere præg end de andre smukke gamle bygninger. Husene stod oprindeligt ved Lundsgård nær Kerteminde, men blev flyttet hertil af "Generalen", for at tjene som boliger for de musikanter og skuespillere, der optrådte ved "Generalens" teaterforestillinger og spillede ved koncerterne. Nogle af musikerfamilierne huskes endnu i Tranekær, således skulle der have boet to valdhornister fra Slesvig, brødrene Christian og Ludvig Falck, i hver sin ende af det første hus. De var gift med to søstre, men trods det nære familieskab omgikkes de to familier ikke hinanden. I den sydligste af de to lejligheder flyttede senere organist Wagner ind. Han vat oboist i "Generalens" kapel, og ernærede sig senere som organist ved Tranekær Kirke. Desuden gav han privatundervisning, bla. for Constance Leth´s søn på Egeløkke.

Midterlejligheden der er forsynet med kvist, var en overgang var en overgang beboet af en musiker fra Dresden, Eigler. Senere, da "Generalens" pengesager var kommet i en sådan forfatning at han blev umyndiggjort anden gang, boede godsets administrator, Baron V. Bretton i denne lejlighed. Her var "generalen" til the, da han fik det slagtilfælde, der blev begyndelsen til enden. Da han senere slog øjnene op var hans første bemærkning at baronesse V. Brettons skønhed havde gjort så dybt et indtryk på ham, at han besvimede.

Det andet hus har formodentligt også været et musikanthus, men navnene på beboerne er nu glemt. Senere boede snedkermester Rasmussen i den nordlige ende af huset. Han var især kendt for sine møbler -ja man sagde på Langeland at hvis herskabet på Tranekær Slot eller en af de andre herregårde på Langeland skulle have nye møbler, skulle de være fra snedker Rasmussen i Tranekær, ellers duede de ikke.I midterlejligheden boede slottets hovmester, og i den sydlige lejlighed en fru Emilie Staack, der havde en række børn med "Knudegreven", grev Christian A-L. Greven anerkendte børnene som sine, gav dem navnet Christiani, og fulgte dem til kirkedøren ved deres konfirmation.

Slotsgade 57, er et smukt gammelt bindingsværkshus, der undgik branden i 1875, formodentlig fordi det havde tegltag. Her levede Knudegreven i de første år efter "generalens" død, mens han overvejede om han skulle vedgå arv og gæld efter den forgældede farbroder. Den nye lensbesidder var dog heldigvis en god økonom, og i løbet af få år fik han det hele på fode igen. Dette kom bla. generalens enestedatter, Elise, til gode. Hun havde ikke arvet en skilling efter sin fader, men hendes fætter sikrede hende en rundelig apanage.

Jægergården er et ret stort grundmuret hus, bygget til jæger Peter Nielsen, der var "Knudegreven", grev Christian Ahlefeldt-Laurvig´s personlige tjener. Jæger Nielsen var med "Knudegreven" på den sidste rejse til Paris,hvor han skulle opereres for den knude, der var årsag til hans øgenavn. Jæger Nielsen ventede udenfor operationsstuen, og da denne var overstået fik han lov at komme ind. Operationen var imidlertid ikke lykkedes, for greven udåndede i Jægerens arme. Hans lig blev bragt hjem til Langeland, hvor han blev stedt til hvile i Tranekær Kirke.

Død:
Døde under en operation for en knude på halsen

Christian blev gift med Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg den 1 maj 1812. Juliane (datter af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 20 maj 1791 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 13 aug. 1877 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Revninge Kirkegård, Revninge, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Dr.jur., Stiftsamtmand over Viborg Stiftsamt

Frants blev gift med Charlotte Helene Louise Farbricius den 25 apr. 1826 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Charlotte blev født den 19 maj 1800 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 sep. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frants blev gift med Anna Dorothea Christine Hansen den 16 dec. 1832. Anna blev født den 1 sep. 1794 i Frederiksnagore, Bengalen, Indien; døde den 3 jul. 1884 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

TITEL: greve

Beskæftigelse:
Geheimekonferensraad, Oberst, Hæren, Hofchef for Prinsesse Wilhelmines Hof, Overceremonimester

Carl blev gift med Antoinette Nancy Krag-Juel-Vind-Frijs den 11 jul. 1818 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Antoinette (datter af Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs og Frederikke Juliane Holstein) blev født den 6 apr. 1797 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 12 apr. 1797 i Halsted Kirke, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 apr. 1883 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forst- og Jagtjunker

Christian blev gift med Agnes Friederike Lemmich den 2 sep. 1826 i Taarnholm, Korsør, Danmark. Agnes blev født den 27 aug. 1790 i Altona, Hamburg, Tyskland; døde den 13 mar. 1874 i Silkeborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tollestrup
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Johan blev gift med Charlotte Juliane Alexandrine Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen den 20 okt. 1833 i Humble Kirke, ,. Charlotte (datter af Carl Christian Greve Ahlefeldt-Laurvigen og Julie Mattstedt) blev født den 18 feb. 1806 i Møllegård Longelse, ,; døde den 4 nov. 1897 i Tollestrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Guinea,
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.jur., Assistent

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Priorinde i Roskilde

Titel:
Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Toldkasserer i Århus

Carl blev gift med Caroline Marie Thjellesen den 7 dec. 1839, og blev skilt i 1855. Caroline blev født den 17 apr. 1798 i Ærøskøbing, Ærø Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 29 okt. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Auguste Henriette Pauline Eleonore Daue den 20 okt. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Auguste blev født den 2 apr. 1818 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 maj 1900 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Edel blev gift med Frederik Christian von Arenstorff den 25 feb. 1825 i Taarnholm, Korsør, Danmark. Frederik blev født den 18 dec. 1803 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde den 13 maj 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Jørgen Erik Frederik Skeel den 12 apr. 1833. Jørgen (søn af Sophus Peter Frederik Skeel og Amalie Hedevig Comtesse Trampe) blev født den 20 maj 1802 i Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1849 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet i Kapeller Aaby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Erik Wilhelm Robert Skeel den 2 dec. 1859. Erik (søn af Jørgen Erik Skeel og Abrahamine Christiane Budde) blev født den 22 feb. 1818 i Rørby Præstegård, ,; døde den 5 nov. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Iflg Finn Holbek havde Vilhelm Valdemar Ahlefeldt Laurvig et forhold til en Ane Marie Abrahamsdatter Johansen. Se bemærkninger på Finn Holbek's hjemmeside:
https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I29947&tree=2

Beskæftigelse:
Forpagter af Neisum under Stamhuset Birkelse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Roskilde , Stamhusbesidder

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Johan Adolph Greve Ahlefeldt-Laurvigen den 20 okt. 1833 i Humble Kirke, ,. Johan (søn af Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm) blev født den 10 dec. 1800 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1849 i Blegholm, Tullebølle, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Frederik blev gift med Nathalie Clothilde Septima Ryge den 27 mar. 1848 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Nathalie blev født den 9 aug. 1819 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 nov. 1895 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Elias Ahlefeldt-Laurvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Elias Carl Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig (9. august 1816 på Frederiksberg – 18. april 1864 ved Dybbøl) var en dansk officer, far til Theodor Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af kammerherre, oberst Carl Christian Ahlefeldt-Laurvig (1770-1851, gift 2. gang 1819 med Ursula Cathrine Böckmann, 1790-1885) og Juliane Caroline Mattstedt (1787-1860, gift 2. gang 1820 med premierløjtnant, krigsassessor Jacob Elias Hoffmann, 1771-1845).

Han indtrådte 1831 i Hæren som volontør, blev landkadet 1836 og i 1839 sekondløjtnant i Prins Christian Frederiks Regiment. I 1847 blev han premierløjtnant og deltog ved 16. bataljon med hæder i Treårskrigen. 1850 udnævntes han til karakteriseret kaptajn og Ridder af Dannebrog, blev 1852 virkelige kaptajn og gjorde tjeneste ved 14., 17. og 11. bataljon. I 1864 rykkede han i felten som kompagnichefved 11. Regiment og udmærkede sig under kampen ved Selk 3. februar (se Vort Forsvar, nr. 142 A). Derefter deltog han i kampen ved Sankelmark 6. februar og blev i marts bataljonschef ved 9. regiment. Som sådan deltog han under oberst Paul Scharffenberg i 8. brigades berømte angreb på Dybbøl 18. april, således at han fremhævedes i rapporten, men fandt tillige heltedøden. Ved 9. og 20. regiments berømte modangreb førte Ahlefeldt-Laurvig sin bataljon "i Kugleregnen med en Ro og Orden, som var det paa en Exercerplads".

Ahlefeldt-Laurvig blev gift 15. oktober 1860 i Garnisons Kirke med Jacobine Dorothea Petersen (af familien Dufour) (2. februar 1820 i København – 1. juni 1908 sammesteds), datter af væversvend Jacob Petersen eller Jochumsen (1773-1820) og Anna Lucie Jensen (senere gift Lund). Inden ægteskabet havde de dog fået sønnen Theodor Ahlefeldt-Laurvig.

Han er begravet på Garnisons Kirkegård.

Han er gengivet i xylografier fra 1864 (Illustreret Tidende, nr. 261, 25. november 1864) og 1889. Fotografi af Thorvald Hammerom. Mindesmærke ved Dybbøl.
Kilder

Peder Nieuwenhuis, "Elias Ahlefeldt-Laurvig", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

Elias blev gift med Jacobine Dorothea Petersen Dufour den 15 okt. 1860. Jacobine blev født den 8 feb. 1820 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 jun. 1908 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lolland, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter af Vestergaard

Carl blev gift med Laura Christiane Adolphine Marie Louise Madsen den 14 nov. 1853 i Humble Kirke, ,. Laura blev født den 28 jul. 1825 i Lindelse, Langeland Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1899 i Carlseje, Haugbølle, Humble, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolph blev gift med Cecilie Pouline Rosenørn den 28 aug. 1829. Cecilie (datter af Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn og Juliane Marie von Schack) blev født den 31 jul. 1804 i Dønnerup (tidl: Benzonslund), Holmstrup Sogn, Skippinge Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1872 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]