Ulrich Adolph Holstein-Holsteinborg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark
• Family Line: III. Den Grevelige Linie til Holsteinsborg
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Ulrik_Adolf_Holstein_(storkansler)
• Ordner: 1699; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1712; Ridder af Elefanten

Notater:

Holstein, Ulrik Adolf Greve, 1664-1737, Storkansler.

Han var født 14. April 1664; hans Fader, Adam Christoffer v. H. (f. 1631 d. 1690), der ejede Netzeband og Buchholtz i Meklenborg, var traadt i dansk Tjeneste som Rytterofficer; Moderen hed Cathrine Christine Reventlow af Futterkamp (f. 1647 d. 1704). Allerede som Dreng var H. bleven Page ved Christian V’s Hof, hvor han ansattes til hos Kronprinsen, den senere Frederik IV, der den Gang var 7 Aar gammel.

Han vedblev nu at staa i Prinsens personlige Tjeneste, denne fattede efterhaanden stort Venskab for ham, og da han besteg Tronen, gjorde han ham strax til Overkammerjunker. Der var ingen, han hellere vilde have med sig paa sine Rideture, og det var et tydeligt Udtryk af hans Venskab, da han optog ham i Friherrestanden og skjænkede ham det til Kronen hjemfaldne Fiurendal som Lensbaroni (Sept. 1700). Tilsyneladende skiltes Vennerne dog snart.

Da Frederik IV i Aaret 1703 forelskede sig i den preussiske Statsafsending Baron Vierecks Datter, maatte han for at føje Elskerinden, der hadede H., fjerne denne fra Hoffet. Han blev i Vinteren 1703-4 Amtmand i Flensborg Amt, og han beklædte dette Embede en Række Aar. Imidlertid gav Kongen ham et Bevis paa, at han ikke havde glemt ham, da han 1. Jan. 1708 ophøjede ham til Lensgreve.

Samtidig blev Fiurendal tillige med Godset Trolholm, som H. havde kjøbt det foregaaende Aar, gjort til et Grevskab under Navn af Holsteinborg. Det var en Elskerinde, der havde søgt at drage Kongen bort fra ham; men senere skulde Frederik IV ved at forelske sig i en anden Kvinde blive bragt i et særlig nært Forhold til H.; det var, da han (1712) bortførte Anna Sophie Reventlow, en Halvsøster til H.s Hustru, fra Clausholm og lod sig vie til hende ved venstre Haand. Der falder en stærk Mistanke paa H. for at have begunstiget denne Forbindelse.

Trods dette Svogerskab gik der adskillige Aar hen, inden H. kom til at optræde paa en større Skueplads. Det var først i den store nordiske Krigs sidste Aar, at han fra sin Amtmandsplads kaldtes til egentlig Statsmandstjeneste.

Han var i 1718 en af de 28 høje, dels fungerende, dels forhenværende Embedsmænd, hvis Raad Frederik IV æskede om, hvad der vilde være den rette Politik under Øjeblikkets , og snart efter sendtes han i et vigtigt Ærende til England for at forsøge at skabe en nærmere Sammenslutning imellem Kong Georg I og Frederik IV.

Han optraadte ved denne Lejlighed med Dygtighed og viste baade Ihærdighed og et klart Blik paa de forskjellige Forhold i den forviklede Stilling, som der maatte tages Hensyn til. Hans Opfattelse af den Politik, der i denne Tid burde følges, faldt sammen med den, hans fjærne Slægtning J. G. Holstein havde; han mente med andre Ord, at Frederik IV under den Splid, der den Gang var udbrudt imellem Zar Peter og Georg I, burde forene sig med denne sidste.

Da Frederik IV efter den store nordiske Krigs Slutning kom i et spændt Forhold til Rusland, syntes Tilslutning til England særlig at maatte anbefale sig, og dette var en Grund mere til, at Kongen, der allerede 29. Sept. 1719 havde givet H. Sæde i Konseillet, 2 Aar senere stillede ham paa den øverste Plads i Embedsklassen ved at gjøre ham til Storkansler, saaledes at baade danske og tyske Kancelli lagdes under ham (20. Juni 1721).

Samme Aar blev han Patron for Universitetet. Men den vigtigste Grund til denne Ophøjelse var dog utvivlsomt, at Kongen i April s. A. havde ladet sig vie ved højre Haand til hans Svigerinde Anna Sophie og 30. Maj havde kronet hende til sin Dronning. Hvid Ridder var H. imidlertid allerede bleven 1699, Ridder af Elefanten havde han været siden 1712.

Efter at H. var bleven hævet saa højt, som en Undersaat kunde blive det, vedblev han at hævde denne Plads, saa længe Frederik IV levede. Men det er et Spørgsmaal, om han fuldt har udøvet en Indflydelse, der svarede til Stillingen. I det mindste havde i flere Aar Admiral Gabel utvivlsomt mere Kongens Øre end han, og i Frederik IV’s sidste Aar holdt denne mere af at afgjøre de danske Kancellisager iForbindelse med Oversekretæren Møinichen end ved Forhandling med H.

Hvor lidt han dog havde tabt noget i Kongens personlige Velvilje, derom var blandt andet det et Vidnesbyrd, at denne bevilgede allehans ægte Descendenter Sæde og Gang med Lensgrever og Lensgrevinder. Derimod var det en Selvfølge, at han mødte en mindre god Stemning hos Kronprinsen, den senere Christian VI. Denne hadede sin Stifmoder Anna Sophie alt for stærkt til ikke at overføre en Del Uvilje paa hendes nærmeste Slægtninge, og altsaa ogsaa paa hendes Søster Grevinde H. og selve Storkansleren. Han var derfor næppe kommen paa Tronen, førend han afskedigede H. fra hans høje Stillinger (Okt. 1730). Da han imidlertid ikke med Føje kunde sigte ham for nogen Brøde, og det desuden ikke havde været H., der i Frederik IV’s sidste Regeringsaar havde haft mest at sige hos denne, gav han ham en anselig Pension (4000 Rdl.), og han viste ham tillige det Hensyn, at han lod ham saa vel som hans Hustru spille en ret fremragende Rolleved hans egen Salving. Fra nu af forsvandt H. i Privatlivet, og han døde faa Aar senere (21. Avg. 1737).

Hvor vigtige Embeder H. end beklædte, er det dog vanskeligt at danne sig en klar Forestilling om, hvad han har udrettet. Man tager næppe fejl, naar man antager, at hans Virksomhed som Patron ved Universitetet var betydningsløs, og der er Træk ved Kancellisagernes Behandling i hin Tid, som tyde paa, at det skortede ham paa Energi. Flere franske Diplomater have fældet blodige Domme, snart om hans Karakter, snart om hans Evner; men de ere vitterlig saa partiske, at man ingenlunde fuldt kan stole paa dem. Selv om der vistnok var noget smaaligt ved hans Forretningsførelse, der kunde gjøre det til en Plage at forhandle med ham, saa havde han dog flere gode Egenskaber, han var en forstandig Mand, tillige forsigtig og ikke let at overliste, og han havde en vis Sejhed, som undertiden var paa rette Plads ved de meget trælsomme Forhandlinger af forskjellig Slags, som der den Gang var fuldt op med, blandt andet netop over for de franske Diplomater. I personlig Omgang var han behagelig og venlig; en engelsk Diplomat, der havde meget med ham at gjøre, har endog karakteriseret ham som en meget god Mand, og han førte et gjæstfrit Hus.

Den Kjendsgjerning, at hans Hustru var en Halvsøster til Dronning Anna Sophie, virkede, som ovfr. antydet, ubestridelig til at styrke hans Stilling. Men ogsaa hendes egne personlige Egenskaber havde deres Betydning. Hun, hvis Pigenavn var Christine Sophie Komtesse Reventlow, var en Datter af Storkansler, Grev Conrad R. og Anna Margrethe Gabel, og hun var født 30. Okt. 1672. 16 Aar gammel blev hun gift med Grev Niels Friis til Frijsenborg, og da han døde 1699, ægtede hun det følgende Aar (24. Dec. 1700) H.

Ogsaa denne sin anden Mand overlevede hun-, hun døde først i sin høje Alderdom 27. Juni 1757, og efter at hun i sin Ungdom havde set Christian V i sit Hus, kunde hun som gammel Kone opleve at have dennes Sønnesøns Sønnesøn Christian VII, der den Gang var Dreng, som Gjæst hos sig. Forudensom U. A. H.s Hustru at være Lensgrevinde paa Holsteinborg bevarede hun stedse efter sin første Mands Død Indtægterne af de med Frijsenborg forenede Godser Boller og Møgelkjær.

Det var en imponerende Stilling, denne Kvinde indtog i det selskabelige Liv. Hendes Skjønhed lovprises i samtidige Beretninger i de stærkeste Udtryk, og hun forstod at forøge Virkningen deraf ved en ædel Anstand og en behagelig Talestemme. Hertil kom endelig ypperlige Evner, der satte hende i Stand til at udøve en betydelig Indflydelse paa sin Mand, om hvem det blev fortalt, at han betroede hendealle sine Hemmeligheder. Samtidig dermed gjaldt hendes Ord meget hos Halvsøsteren Dronning Anna Sophie, og derved i adskillige Tilfælde ogsaa hos selve Kongen. Da hun var gjæstfri ligesom hendes Mand, var det intet Under, at hendes Salon blev den første i Kjøbenhavn og i adskillige Aar Samlingsstedet for den fine Verden og de fremmede Diplomater. Lige saa lidt kan man undres over at se, hvorledes forskjellige Mænd i høje Stillinger søgte at vinde hendes Velvilje. Statens Diplomater vare ivrige for at udføre Smaahverv for hende i Udlandet, og de fremmede Statsafsendinger i Danmark satte Pris paaat staa paa en god Fod med hende. Hun var deres Tilflugt, naar det gjaldt om at fjærne forskjellige Vanskeligheder, som Etikettevæsen voldte, eller om at bryde igjennem det smaalige og pedantiske, der var ved Manden.

For saa vidt det er sandsynligt, at hun har begunstiget Søsterens Forbindelse med Frederik IV, falder der en vis Skygge over hende; men ellers hører man ikke noget ufordelagtigt om hende, og hun synes som gammel Kone i sin egen Slægt at have været Gjenstand for stor Pietet. Et afgjort tiltalende Træk hos hende var den varme Interesse, hun viste de danske Skuespil i Frederik IV’s Tid. I hendes og Storkanslerens Ægteskab fødtes 6 Børn.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon 1905

Beskæftigelse:
Storkansler

Titel:
Greve

Ulrich blev gift med Komtesse Christine Sophie Reventlow den 24 dec. 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christine (datter af Greve Conrad Reventlow og Anna Margrethe Gabel) blev født den 30 okt. 1672 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1757 i Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Joachim von Brockdorff den 3 dec. 1721. Joachim (søn af Wulf von Brockdorff og Lucia Rantzau) blev født den 18 sep. 1695; døde den 14 sep. 1763 i Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Krusendorf Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Basnæs Og Det Holsteinske Palæ

Notater:

Beskæftigelse:
Officer

Titel:
Lensgreve, 1723 Kammerherre, 1727 hvid ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Gret Götjen. Gret (datter af Hans Götjen og Margrethe Bock) blev født den 31 aug. 1706 i Krusendorf Sydslesvig, ,; døde før 1769. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friederich blev gift med Lucia Henriette Blome den 22 jun. 1729. Lucia (datter af Heinrich Blome og Elisabeth Rantzau) blev født den 26 jul. 1713 i Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt i St. Michaelis-Kirche, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 15 apr. 1772 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 30 apr. 1772. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Amtmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine Elisabeth von Holstein. Catharine (datter af Hans Joachim von Holstein og Charitas Emilie von Lente) blev født i 1712 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1750 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anne Plum den 26 maj 1766 i Esbønderup Kirke, ,. Anne blev født i 1743 i Vordingborg, Danmark; blev døbt den 21 dec. 1743 i Vordingborg, Danmark; døde den 5 jan. 1833 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Notater:

Titel:
Baron

Notater:

Titel:
Lensgreve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindeved

Notater:

Titel:
Komtesse

Christine blev gift med Christian Adolph Friedrich Gottlieb Castell-Remlingen den 8 jul. 1757 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Karl Friedrich Gottlieb Zu Castell-Remlingen og Friederike Eleonore Zu Castell) blev født den 22 feb. 1736 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 jul. 1762 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Gustav Gotthard von Blücher den 31 aug. 1769. Gustav blev født den 3 jun. 1737 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 30 dec. 1808; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Og Det Holsteinske Palæ

Notater:

Titel:
Lensgreve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Grevskabet Holsteinsborg Watersneverstorff Farve Det Holsteinske Palæ Og Det Blomeske Frihus I Kiel

Notater:

TITEL: Greve

Hinrich blev gift med Friderica Christiane Maria Rantzau den 22 sep. 1781 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friderica (datter af Frederik Rantzau og Friederica Lovisa Amoena Castell-Remlingen) blev født den 4 okt. 1762 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 nov. 1831 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Overpræsident

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 10 børn og efterko m m e r e k e n d t til 13. generation.

Agneta blev gift med Hans Nicolai Arctander den 13 jun. 1789 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Hans blev født den 18 feb. 1757 i Borge, Norge,; døde den 21 okt. 1837 i Fredensborg, Asminderød Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 7 børn og efterko m m e r e k e n d t til 15. generation.

Frederik blev gift med Marie Elisabeth Schmidt i 1801. Marie blev født i 1777; døde i 1845. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 4 børn og efterko m m e r e k e n d t til 17. generation.

Elisabeth blev gift med Peter Christian Schulmeister i 1805. Peter blev født i 1764; døde i 1829. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) sognepræst i Nø r h å , s e n e r e i Sorø; 9 børn og efterkommere kendt til 13. generation.

Bolle blev gift med Sophie Hedevig Galberg den 8 nov. 1793. Sophie blev født i 1771; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Susanne Maria Jensen i 1798. Susanne blev født i 1782; døde i 1867. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) ugift

Notater:

10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 6 børn og efterko m m e r e k e n d t til 12. generation.

Claus blev gift med Lycke Marie Larsen i 1810. Lycke blev født i 1789; døde i 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Joachim Frederik Bernstorff den 9 maj 1795 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Joachim (søn af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 5 okt. 1771 i Dreilützow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 26 okt. 1835 i Cismar, Ostholstein, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Itzehou

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

F.A. Holstein, Frederik (Friedrich) Adolph Holstein,  18.10.1784-21.5.1836, lensgreve, godsejer, politiker. Født på Waterneverstorf, død på Holsteinborg, begravet sst.

H. fik sin første uddannelse ved tyske universiteter idet han blev indskrevet ved universitetet i Kiel og studerede nogle år her og i Göttingen. Derefter kom han 1807 til Kbh. hvor han n.å. tog den latinske juridiske eksamen. S.å. giftede han sig og flyttede ind på Holsteinborg der under hans umyndighed var blevet bestyret af Chr. D. Reventlow (1748–1927). 1808–36 sad H. som godsherre her, og mankan trygt sige at intet gods i Danmark har haft en mere omsorgsfuld og human leder i de vanskelige år i begyndelsen af 1800-tallet. Han tiltrådte sin ansvarsfulde stilling midt i en vanskelig overgangsperiode, og under hans styre faldt den sværeste økonomiske krise som dansk landbrug længe havde oplevet. H. red stormen af for sig og sine mange undergivne, og det var ligesom de onde år ansporede ham til at gøre en yderligere indsats for det lille "kongeriges" beboere hvis velfærd forsynet havde betroet ham. H. følte tungt dette ansvar. Hans ungdom var faldet i de mærkelige og løfterige år da det menneskelige ideal havde krystalliseret sig i ønsket om at blive en god og nyttig borger, og hvor en rastløs virketrang udfoldedes for at nå dette mål. Også for H. lød disse toner, men modsat så mange af tidens rationalistiske personligheder havde dette kald for ham en langt dybere betydning. H. var en alvorlig og dybt greben kristen for hvem kravet om omsorg for næsten var et helligt bud og ikke en borgerlig pligt, og det ansvar der hvilede på hans skuldre bestod ikke blot i at sørge for de undergivnes timelige, men også deres åndelige vel. Denne dybt forankrede pligtfølelse drev ham til ustandselig til at sysle med forbedringer og planlægge forandringer.

Undertiden greb hans rastløse ånd fejl. Han så nok det rigtige men overså at forholdene ikke var modne for forandringen, og han evnede ikke altid at finde de nødvendige medhjælpere. Men trods mange fejlslagne forsøg og skuffede forventninger bevarede han stadig sin ungdommelige begejstring og sin levende virketrang, og mens mange af hans standsfæller i de onde år efter 1814 mistede deres ungdomsdrømme bevarede H. sine friske og levende. Med utrættelig iver kastede H. sig ud i arbejdet for sit store gods' økonomiske udvikling. 1809–11 afløstes hoveriet, og hovedgårdens drift blev betydelig forbedret. Desuden arbejdede han på en forstandigere drift af bondejorden og sørgede for ved nye fæstebreves udstedelse at der blev indføjet faste regler for sædskifte. Også havedyrkning og husflid fremmede han ligesom han tog initiativet til oprettelse af håndgerningsskoler. En sparekasse og en assurancekasse for heste og kvæg blev indrettet på godset og havde god fremgang mens derimod forskellige fabriksanlæg strandede.

De vanskelige år efter 1818 lagde naturligvis utallige hindringer i vejen for H.s mange foretagender, men da tiderne blev bedre tog han atter arbejdet op og stiftede 1833 Sorø amts landøkonomiske selskab. På egen bekostning oprettede H. flere skolebygninger og med stor iver kastede han sig over skoleplanernes indretning og deltog også i den offentlige debat om gavnligheden af den indbyrdes undervisning. Han var en flittig besøgende i de forskellige skoler og arrangerede hvert år fester for børnene i Holsteinborgs store have. For de lidt ældre børn og for de voksne indrettedes der aftenskoler.Gennem skolen håbede H. ikke alene at dygtiggøre sine undergivne til dagens arbejde, men de skulle også herigennem modtage en gavnlig åndelig påvirkning. Derfor blev religionsundervisningen et af de vigtigste fag, og H. overvågede med flid at børnene blev oplært i troen på Guds faderlige kærlighed og at de lærte at leve et fromt og godt liv. Derimod ønskede han i begyndelsen ikke at "Syndsforladelsen for Christi Skyld" skulle berøres. På dette punkt skete der en afgørende ændring da H. i 20erne kom under påvirkning af Lauenburgeren J. Freytag som han havde engageret til huslærer for sine børn.Denne mand vakte endvidere H.s interesse for missionssagen. Han oprettede et særligt missionsselskab der 1833 forenedes med det af B. F. Rønne stiftede, og han tog initiativet til udgivelsen af et missionsblad. Selskabet arbejdede hovedsagelig ved uddeling af bibler og traktater. Også på et andet punkt kom H.s voksende religiøse interesse til syne. Den gudelige bevægelse fik et fristed på Holsteinborgs gods. H. var ivrig efter at få ansat præster der havde brudt med rationalismen, og han gav en af de ivrigste forsamlingsmænd, R. Ottesen, en gård i fæste og tog en anden af lederne, Rasmus Sørensen, til skolelærer. Det stred mod hans opfattelse at formene almuefolk at samles om bibellæsning og salmesang, men da disse møder udviklede sig til store forsamlinger hvor man agiterede og kritiserede på en voldsom og heftig måde forsøgte han at skride ind, bl.a. ved udgivelsen af et lille skrift Nogle Ord til Christendommens Venner paa Grevskabet Holsteinborg, 1834, men uden nævneværdigt resultat.

Med stor interesse beskæftigede H. sig med filantropiske spørgsmål. Fattigvæsenets bedre indretning i land og i by var disse års vanskeligste problem, og i det nærliggende Slagelse gik pastor Hans Bastholm i gang med spørgsmålet med stor iver. H. fik lyst til at efterligne ham, og 1811 oprettedes i hovedbygningen på Fuirendal et såkaldt hospital hvortil der var knyttet en art fabriksvirksomhed. Men forsøget glippede, og hele anstalten kostede mange penge. Kun den del af virksomheden opretholdtes der havde til formål at tage sig af fattige og hjælpeløse børn. På H.s sølvbryllupsdag indviede manet særligt institut der skulle have til formål at uddanne disse børn til gode agerdyrkere, og H. havde den lykke i bestyrer Anders Stephansen fra Ålborg at få en mand der evnede at lede dette foretagende frelst gennem skærene. Efter H.s død flyttedes institutionen bort fra Fuirendal til Hjortholm hvor den fik navnet Holsteinsminde. Også for "moralsk fordærvede" børns forbedring interesserede H. sig, en del af disse optoges midlertidigt på anstalten i Fuirendal, men da de ikke passede her købte H. gården Flakkebjerg til dem.

Den mangesidige virksomhed på Holsteinborg optog i flere år ganske H.s arbejdskraft og forhindrede ham i i større grad at beskæftige sig med problemer der lå uden for godsets område. Dog må det nævnesat Ejdsvoldforsamlingens sammentræden 1814 begejstrede ham i den grad at han på eget initiativ udarbejdede et helt forfatningsforslag som han oversendte prins Christian. I dette forslag havde han nedlagt sine ønsker om at befolkningen måtte få indflydelse på regeringen og samtidig tilladelse til i skrift og tale at slå til lyd for forbedringer. Selv deltog han i den offentlige debat om skolespørgsmålet, og da filhellenismen i 20erne som en bølge gik hen over Europa, udsendte han et lille skrift Grækernes Sag i Danmark, 1827, og to år senere offentliggjorde han Bidrag til Danmarks Krønike for Aaret 1828.

Det er kun naturligt at en mand med H.s interesse for det almene vel med begejstring 1831 modtog budskabet om at landsfaderen havde besluttet sig til at give landet en forfatning. I løbet af kort tidhavde han et lille skrift færdigt Om de danske raadgivende Provindsiaistænders Væsen og Værd, 1831, hvori han søgte at vejlede sine medborgere om de nye pligter og rettigheder som forfatningen ville give. Samtidig havde han naturligvis til hensigt at påvirke regeringen under dens arbejde med at udforme de nærmere bestemmelser, og H. tog varmt til orde for at man samtidig med at man gav en rigsforfatning også grundlagde et virkeligt kommunalt selvstyre. Skriftet vidner om at H. var kommet til sin politiske overbevisning ved et flittigt og ihærdigt studium af udenlandsk politisk litteratur. Detblev imødegået både af C. N. David og af den unge Orla Lehmann, og H. fik anledning til at udsende endnu nogle bemærkninger som blev så meget læst at skriftet måtte trykkes i et nyt oplag.

H.s centrale stilling i den litterære debat om den nye stænderforfatning gjorde det naturligt for regeringen at kalde ham til at deltage i de oplyste mænds forsamling 1832, og med megen iver deltog han i debatten. Hans forskellige forsøg på at udvide reglerne for valgret og valgbarhed strandede på regeringens modstand, men han fik sat igennem at forhandlingerne i stænderne skulle bringes til offentlighedens kundskab gennem udsendelse af et særligt stænderblad. Efter at være hjemkommet til Holsteinborg forsøgte han ved en direkte henvendelse til kongen at vinde denne for en videre udvikling afforordningen og et større kommunalt selvstyre, men Frederik VI afviste hans forslag med følgende ytring: "Den gode Grev H. mener det meget godt, men han overlægger ej altid sine Forslag". I den førstestænderforsamling i Roskilde 1835–36 mødte H. som kongevalgt medlem, og han var en af godsejerklassens flittigste repræsentanter. Som talsmand for standens snævreste interesser optrådte han imidlertidikke. Under hele det forberedende arbejde havde H. understreget, at de stænderdeputerede ikke måtte føle sig som repræsentanter for en snæver befolkningsklasse men at de burde betragte sig som repræsenterende hele nationen og tage hensyn til almenhedens ønsker og interesser. At H. selv forsøgte at følge dette høje ideal viser hans deltagelse i debatterne om retsforholdet mellem godsejer og bonde og om den vigtige hoverisag. Modsat mange af sine standsfæller indtog han her et mæglende standpunkt og bidrog sit til at afsvække modsætninger der let kunne have udsat den nye institution for en sværbelastningsprøve. I den store tolddebat deltog han med et rent liberalistisk indlæg, mere yderliggående end de københavnske handelsmænd, mens han i finanssagen energisk tilbageviste oppositionens kravom indskrænkninger i hoffets forbrug med det utilbørlige i sådanne ønskers udtalelse. Drøftelsen af en ny kommunallov for byerne optog ham meget, men han kritiserede magistratens alt for store indflydelse og stillede selv forslag om at der skulle oprettes amtsråd. Det sidste forslag gik han dog ind på at trække tilbage, og det samme gælder det af ham stillede andragende om frigivelse af negerslaverne. I spørgsmålet om fuldkommen offentlighed indtog han et mæglende standpunkt, idet han afviste pressens adgang til møderne, men tog til orde for at forhandlingerne blev aftrykt fuldstændigt, en opfattelse, som forsamlingens flertal sluttede sig til. Samme held havde han med sin stilling i trykkefrihedssagen. "Tankens Yttring maa være frie som Tanken selv", hævdede han, derfor er tiden ikke indetil strengere straffebestemmelser. Så godt som hele forsamlingen sluttede sig til denne opfattelse, og i overenstemmelse hermed blev betænkningen affattet. I slutningen af febr. 1836 sluttede stænderforsamlingen, men det uvante og forcerede arbejde havde overanstrengt ham og han døde ud på foråret. Ved stænderforsamlingens åbningsmøde 1838 holdt A. S. Ørsted en smuk mindetale over ham. 1818–20 medlem af Nationalbankens repræsentantskab. – Kammerherre 1812.

Familie
Forældre: lensgreve Heinrich H. til Holsteinborg (1748–96) og rigsgrevinde Friderica Christiane Maria Rantzau-Breitenburg (1762–1831). -4.5.1808 på Brahetrolleborg med komtesse Vilhelmine Juliane Reventlow, født 30.7.1788 på Brahetrolleborg, død 8.10.1868 på Holsteinborg, d. af greve Ludvig R. til Brahetrolleborg (1751–1801) og Anna Sybilla Schubart (1753–1828). -Far til Ludvig H. (1815–92).

Udnævnelser
R. 1826.

Ikonografi
Mal. af Just Michael Hansen, 1837 og af C. A. Jensen s.å., efter dette litografi samt træsnit 1874 og træsnit af H. P. Hansen, 1880. Relief på mindestøtte 1870 (Holsteinborg, haven). – Mindesten (Holsteinborg kgd.).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Cand.jur., Deputeret i Stænderforsamlingen, Præsident i Missionsselskabet

Frederik blev gift med Comtesse Vilhelmine Julie Reventlow den 4 maj 1808 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Vilhelmine (datter af Greve Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybilla Schubart) blev født den 30 jul. 1788 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 8 okt. 1868 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 10 okt. 1868 i Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Water-Neverstorff Gr Colmar & Gaartz

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Familie/Ægtefælle/Partner: Susanne Mathilde Rantzau. Susanne (datter af Carl Æmilius Rantzau og Emilie Hedevig Caroline Bernstorff) blev født den 16 sep. 1801; døde den 6 okt. 1835. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbette Agnes Friherreinde Pronay von Tot-Prona. Barbette blev født den 9 mar. 1805; døde den 25 jul. 1832. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida von Witzleben. [Gruppeskema] [Familietavle]