| |
 1611 - 1661 (49 år)
Generation: 1
| 1. |  Joachim Gersdorff blev født den 11 nov. 1611 i Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Aalstrup Og Tostrup (Christianssæde)
Notater:
Udtalte: "Gid jeg ikke kunne skrive", da han skulle underskrive freden i Roskilde.
Gersdorff, Joachim, 1611-61, Rigshofmester, blev født 11. Nov. 1611 paa Søbygaard i Jylland og var en Søn af Christoffer G.
Efter en omhyggelig Opdragelse, først i Hjemmet og senere i Sorø, foretog G. i sin Ungdom store og langvarige Rejser, studerede særlig i Leipzig og Leiden, men besøgte desuden England, Frankrig, Italien, Østerrig og Ungarn. Efter sin Hjemkomst til Danmark 1638 blev han Hofjunker hos den udvalgte Prins Christian og kort efter Kammerjunker hos dennes Gemalinde, Magdalena Sibylla. Han forlod imidlertid 1641 det prinselige Hof i Nykjøbing paa Falster for at gifte sig med Øllegaard Huitfeldt, en Datter af Henrik H. og Margrethe Axelsdatter Rosenkrantz; Brylluppet fejredes 3. Okt. i Kjøbenhavn. Franu af var han nøje knyttet til Skaane, hvor hans Hovedgaard Tunbyholm laa, og hvor hans Svigerfader havde sine Godser; under Krigen med Sverige 1644 stod han ogsaa denne, der var Lensmand paa Landskrone Slot, bi i Forsvaret af dette. I Sommeren 1645 var han en Tid Generallandkommissær i Sjælland, var i Avg. s. A. befuldmægtiget for den Skaanske Adel og valgtes i Foraaret 1646 af denne til skaanskLandkommissær, en Stilling, som han forgjæves ønskede at fritages for. En større Rolle kom han dog først til at spille under Frederik III. Efter Indstilling af Adelen og Rigsraadet optog Kongen ham 1648 i dette; ved Kroningen i Nov. s. A. blev han slaaet til Ridder. Han var endnu paa denne Tid en Ven af Corfits Ulfeldt og en hyppig Gjæst i hans og Leonora Christinas Hjem; efter Otto Sperlings Sigende var det ogsaa Ulfeldt, der anbefalede ham til at beklæde Embedet som Statholder, da han selv i Efteraaret 1648 forberedte sig til sin Gesandtskabsrejse til Holland. I Dec. overtog G. det nævnte Embede og fik sin Bestalling i Jan. 1649; 1651 forlenedes han med Bornholm. Under Ulfeldts Fraværelse fra Febr. til Dec. 1649 varetog han midlertidig de Forretninger, der paahvilede Rigshofmesteren, ogbenyttede Lejligheden til at sætte sig fast i Kongens Gunst. Det er ogsaa fra denne Tid, at man kan datere Bruddet mellem ham og Corfits Ulfeldt; denne bebrejdede ham Overgreb i hans Embedsførelse, regnede ham fra da af imellem sine Fjender og beskyldte ham 1651 for at have været en af Hovedophavsmændene til hans Fald. G. skal ogsaa have været med til at udarbejde den officielle Beretning om DinasProces, som i saa høj Grad krænkede Ulfeldt, og han kom til at nyde godt af dennes Landflygtighed, i det han i Okt. 1652 udnævntes til Rigshofmester efter at have faaet de fleste Stemmer i Rigsraadetved Indstillingen om Besættelsen af dette Embede.
G., der fra nu af var Førsteminister i Danmark, var en fin og livlig Natur med ikke ringe humoristisk Sans. Han yndede at lade sin Spøg gaa ud over gejstlige. , skrev han 1655 til en af sine Venner. Dogmatiske Stridigheder laa ham i det hele fjærnt; skjønt han ikke vilde vide noget af jesuitisk Proselytmageri, roste dog de katholske Gesandter ham for hans Maadehold og Tolerance i religiøse Sager.Han var et Stykke af en Skjønaand, i høj Grad sympathetisk knyttet til den spanske Afsending i Kjøbenhavn, Digteren Grev Rebolledo, der uden Tvivl mente at sige en udsøgt Kompliment om ham ved at betegne ham som den, der havde mere af en Spaniers end af en Franskmands Væsen. Han stod i Brevvexling med lærde i Evropa, interesserede sig for Filosofi, tog sig af Ole Worm og andre danske Videnskabsmænd og samlede sig et stort og udsøgt Bibliothek. I dette, som talte henved 3000 Bind, var den franske, spanske og italienske Litteratur særlig repræsenteret, den tyske kun i ringere Grad, og af danskeSkrifter fandtes ikke mere end 80. Hvad angaar hans Stilling til Tidens politiske Brydninger, opfattedes han i Almindelighed som nøje knyttet til Kongen og stemt for en Udvidelse af dennes Magt; et positivt Træk, der viser i denne Retning, er ogsaa, at han i Okt. 1658 sammen med Jørgen Seefeldt og Peder Reedtz skilte sig fra sine Fæller i Rigsraadet, da dettes Flertal stemte for en Proposition tilKongen om ikke i saa høj Grad som hidtil at benytte fremmede Raadgivere, men derimod besætte de ledige Kansler-og Marskembeder. Med større Bestemthed kan man betegne hans ydre Politik som overensstemmende med Kongens i dens Tilslutning til Sveriges Fjender, Spanien og Kejseren, og i Bestræbelsen for at vinde Nederlandene. Han hører sikkert til dem, som med Kongen dele Ansvaret for den Letsindighed, hvormed man i Haabet om Alliancer, men uden nogen Sikkerhed for Saadanne, drev til Krigen 1657, og hans diplomatiske Dygtighed bestod uden Tvivl ogsaa mindre i Talent til at kunne bedømme en politisk Situation end i Evne til paa en vindende Maade at kunne omgaas de fremmede Magters Repræsentanter.
Da Ulykkerne kom, undgik G. ikke sin Del af Byrden. I Juli 1657 fik han sammen med nogle andre Rigsraader Fuldmagt til at varetage de nødvendige Forretninger i Kjøbenhavn; men tungere var det Ærende,der i Febr. 1658 overdroges ham sammen med Christen Skeel, da de sendtes afsted for at møde Carl Gustav og søge at vinde Fred. Forhandlingerne begyndte i Vordingborg mellem de danske Afsendinger og den svenske Konges befuldmægtigede, Sten Bjelke og Corfits Ulfeldt; den sidstes Tilstedeværelse som Sejerherrens Repræsentant har sikkert været et haardt Stød for G., hans gamle Modstander. Efter at have aflagt Beretning for Frederik III i Kjøbenhavn om, hvad der var sket i Vordingborg, fortsatte Afsendingerne derpaa Underhandlingerne i Taastrup og Roskilde. G. var medtagen af saa pinende Sygdomme som Sten og Podagra; da han 26. Febr. satte sit Navn under Roskildefreden, skal han have udbrudt: Fredslutningen havde tilmed sin personlige Betydning for ham; hans Godser, der vare forøgede ved Arv efter hans Svigerfaders Død, laa for største Delen i Skaane, og han var forlenet med Bornholm. Til Gjengjæld for Tabet ved denne Øs Afstaaelse fik han kort efter Kalundborg Len; men ogsaa Carl Gustav søgte at byde ham Erstatning, uden Tvivl for at gjøre ham medgjørligere under de Forhandlinger, der i Tilslutning til Roskildefreden førtes i Kjøbenhavn i Løbet af de følgende Maaneder. Han udstedte etBrev, hvorefter Indtægterne af Bornholm skulde tilfalde G., saa længe han levede, men denne afslog at modtage Tilbudet. Hans Politik var ogsaa vedblivende rettet paa Alliancen med Østerrig og Holland,og han udtalte sig til sine Tider ret uforbeholdent til den kejserlige Gesandt, Baron Goés, om Muligheden af et Angreb paa den svenske Hær i Jylland, medens han i Rigsraadet anbefalede Forhandlinger med Nederlandene for at opnaa Hjælp i Tilfælde af et nyt svensk Angreb. Rimeligvis kom dette, da det iværksattes i Avg. 1658, ham dog uventet, men han udfoldede under Belejringen en betydelig Virksomhed og saas ved Kongens Side Stormnatten 11. Febr. 1659. Efter Freden i Kjøbenhavn foretog han en stor Handel med Kronen, i det han mod Erstatning af Krongods i Jylland mageskiftede til den alle sine Godser i Skaane; de benyttedes derefter som Vederlag til Sverige for Tilbagegivelsen af Bornholm. Han havde ogsaa endnu stadig Kongens Gunst; men ikke desto mindre overfløjede Begivenhederne ham. Hvor meget han end var stemt for en Udvidelse af Kongens Myndighed, var, hvad der skete i Efteraaret 1660, næppe efter hans Hoved.
Da Stænderne traadte sammen i Sept. i Kjøbenhavn, holdt han paa Kongens Vegne Aabningstalen, hvis Sirlighed rostes af de tilstedeværende. Men netop under Mødet i Kjøbenhavn tog hans gamle SvagelighedOverhaand, og han maatte i de afgjørende Dage i Okt. holde Sengen. I hans Hus paa Hjørnet af Østergade og det nuværende Kongens Nytorv samledes da det raadvilde og dødsdømte Rigsraads Medlemmer; her undertegnedes Resolutionen om Arverettens Overdragelse, her forhandledes om Bevarelsen af Adelens Privilegier, og her kom den østerrigske Gesandt, Goës, for at skaffe sig Nyheder og for at arbejde paaen fredelig Udgang paa Konflikten. Saa vidt man kan bedømme Forholdene, har G. indtaget en mæglende Holdning; han stod uden for den Sammensværgelse, der havde Kongen til Hoved og Christoffer Gabel tilBudbringer; han søgte at faa Kongen til at besætte de ledige Rigsraadspladser, førend Raadet tog en endelig Beslutning; han roste over for fremmede Adelens Eftergivenhed, og han lod sig om Eftermiddagen 15. Okt. kjøre op paa Slottet for at stemme Kongen gunstig for Adelens Privilegier, men nogen bestemt Modstand mod de for Haandfæstningen og for Rigsraadets Indflydelse ødelæggende Skridt indlod han sig ikke paa. Begivenhederne gik saa temmelig over hans Hoved. Da Arvehyldingen foregik paa Slotspladsen 18. Okt., bares han paa en Stol op paa den Tribune, hvor Rigsraadet aflagde Eden til Arvekongen. Dagen efter besøgte den nederlandske Gesandt Vogelsang ham og vilde vide Besked om Situationen. spurgte han. svarede G. . lød atter Ministerens halv selvopgivende, halv humoristiske Svar.
En Uge efter, 26. Okt., blev G. dog udnævnt til Rigens Drost, det nye, endnu ganske ubestemte Embede med det gammeltklingende Navn. Han blev tillige Præsident i Statskollegiet, og sin Natur tro vedblev han at staa i det bedste Forhold til Kongen og Dronningen. Hans Svagelighed tog imidlertid stadig til, og han testamenterede Frederik III sit Bibliothek og Sophie Amalie sine Fiskedamme lige uden for Kjøbenhavn. Ogsaa de viste ham stor Venlighed og besøgte ham, Kongen endog flere Gange, under hans Sygdom, der 19. April 1661 medførte Døden. Hans Hustru var allerede død ii. Marts 1655.
Bricka og Gjellerup, Den danske Adel I, 203 ff.
J. A. Fridericia.
Beskæftigelse:
Rigshovmester
Beskæftigelse:
Statholder i København
Joachim blev gift med Øllegaard Huitfeldt den 3 okt. 1641 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Øllegaard (datter af Henrik Huitfeldt og Margrethe Rosenkrantz) blev født den 16 maj 1622 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 11 mar. 1655 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 2. Margrethe Gersdorff
 døde efter 1698; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark.
- 3. Christian Gersdorff blev født i 1644; døde i 1725.
- 4. Sophie Amalie Gersdorff blev født i 1649; blev døbt den 11 maj 1649; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark.
- 5. Frederik Gersdorff blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark.
|
|
Generation: 2
| 4. |  Sophie Amalie Gersdorff (1.Joachim1) blev født i 1649; blev døbt den 11 maj 1649; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark
Sophie blev gift med Jens Rodsteen i 1668. Jens (søn af Steen Rodsteen og Margarethe Lagesdatter Urne) blev født i 1633; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 9. Øllegaard Rodsteen døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark.
- 10. Margrethe Rodsteen blev født i 1660 i Rodsteenseje, Odder Sogn, Hads Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 23 maj 1747 i Sindinggård, ,.
|
|
| 5. |  Frederik Gersdorff (1.Joachim1) blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. Notater:
Gersdorff, Frederik, o.1650-1691, Hofembedsmand, Diplomat, var yngste Søn af ndfr. nævnte Joachim G.
1668 blev han Hofjunker og senere Kammerjunker hos den unge Kong Christian V. 1670 sendtes G. til Celle som dansk Envoyé hos Hertugerne af Brunsvig, men kom hjem igjen 1678 og blev Ceremonimester (siden Overceremonimester) ved Hoffet. 1680 fik han Titel af Etatsraad og ledsagede 1683 Prins Jørgen til hans Vielse i England. Faa Hjemrejsen aflagde G. i Egenskab af overordentlig Gesandt Kondolencebesøg i Paris i Anledning af Dronningens Død.
1684 blev han Ridder af Danebrog og ledsagede 1685 Kongen paa Rejsen til Norge. Allerede 1686 udpegedes han til Gesandt i England af udenforstaaende, der hos Magthaverne troede at spore Frygt for G.s Yndest hos Kongen og hos Gyldenløve. Først 1688 blev det dog til Alvor med denne Sendelse, da netop G.s Svigerfader, den rige Christen Skeel (d. 23. Marts 1688), havde efterladt ham en stor Arv, hvoraf han som sin Hustrus Mødrenearv allerede havde modtaget Ravnholt, medens han selv 1669 havde solgt sin Fædrenearv, Aalstrup og Tostrup (Christianssæde) paa Laaland. Som ivrig Legitimist holdt G. i England til det yderste fast ved Jacob II, men kom herved i et skjævt Forhold til Prins Jørgen og end mere til den ham saa usympathetiske Vilhelm III. 30. April 1689 hjemkaldtes han altsaa og døde allerede 1691 i Slutningen af Avg. paa en Udenlandsrejse, som det synes i Bergen i Hennegau.
Med god Føje udtaler han om sine (til Dels danskskrevne) Beretninger fra den engelske Revolution, at de ere mere underholdende end en opdigtet Roman. Hertil bidrager væsentlig den livlige Stil, baaret af en opvakt Tanke og prydet med friske Udtryk. Det skjønnes heraf let, at G. har hørt til sin Samtids «gode Hoveder» her til Lands, hvorom vel ogsaa det vidner, at han er en af dem, hvem man har tillagt Andel i Forfatterskabet til «Grevens og Friherrens Komedie».
G. var ved sin Død Enkemand efter Elisabeth Sophie Skeel (d. 1690), der bragte ham Tølløse foruden Ravnholt. Den ældste Datter ægtede Chr. Sehested, den anden v. Rosenkrantz til Rosenholm og den sidste Grev Chr. Friis til Frijsenborg, medens begge hans Sønner døde som smaa.
Danske Saml. 2. R. III-V. Brasch, Prins Georg af Danm.
Fr. Krarup.
Beskæftigelse:
Overceremonimester
Frederik blev gift med Elisabeth Sophie Skeel den 20 feb. 1677. Elisabeth (datter af Christen Skeel og Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz) blev født cirka 1660; døde den 6 jul. 1690; blev begravet i Tølløse Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 11. Øllegaard Gersdorff blev født cirka 1687; døde den 13 jul. 1734 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland.
|
|
Generation: 3
| 6. | Frederik Carl von Rathlou (2.Margrethe2, 1.Joachim1) blev født i 1673; døde den 14 mar. 1707 i Rathlousdal (før: Loverstrup), Odder, Danmark,. Notater:
Kom 1695 på ridderakademiet i København, 1707 jagtjunker ogkammerjunker. Hans hus t r u v a r o v e r hofmesterinde hos dronning AnnaSophie. Overtog Rathlousdal ved arv fra Fa de r e n i 16 81 , 16 86 f ik densædegårdsfrihed fra 1674 at regne.
Kom 1695 på ridderakademiet i København, 1707 jagtjunker ogkammerjunker. Hans hus t r u v a r o v e r hofmesterinde hosdronning AnnaSophie. Overtog Rathlousdal ved arv fraFade r e n i 16 81 , 16 8 6 fi k densædegårdsfrihed fra 1674 atregne.
Beskæftigelse:
Jagtjunker
Frederik blev gift med Benedicte Øllegaard Rantzau den 11 jan. 1704. Benedicte (datter af Christoph Frederik Rantzau og Margrethe Anne Sophie von Bassewitz) blev født i 1673; døde i jan. 1757 i Sneumgård, Tjæreborg, Esbjerg, Danmark; blev begravet den 1 feb. 1757 i Sneum Kirke, Tjæreborg, Esbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 7. | Christian von Rathlou (2.Margrethe2, 1.Joachim1) blev født den 12 nov. 1677; døde den 16 jun. 1752; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. Notater:
Kom 1695 på det ridderlige akademi i København, berejste England,Tyskland og Holl a n d , 1 7 0 7 k a mmerjunker og forskærer, 1710 jægermesterover Nørrejylland, 1712 etatsrå d , 17 2 5 kon fe re nsråd , 1731 hvid ridder,1744 geheimeroudal.I Gosmer kirke er tårnb ue n de lvis t lukk et af rift udhugget epitafiumover Chr. Rathlou og S o p h ie Schack, hvi s ki ste r forud en fler e andrestår i rummet, der lukkes af et jerngitter f r a 17 5 9 med s ammes init ialer.Op retted e 7. aug. 1749 afsine godser stamhuset Rathlousdal f o r sinhu s t rus br oders øn, stats ministe r Joachim Otto von Schack Rathlou, derovertog Rathlou sd a l 1771 , m e n død e barnlø s 1800, hv orefter det kom tilen fjern slægtning, geheimeråd Chr i sti an Fre de ri
k v on Holstein tilLystrup (d.1828). Sønnen, købmand Niels Rosenkrantz von Hol stei n, d e r 1 8 2 8 fi k tilladelse til at føre navnet Holstein- Rathlou, efterfulgtes1848 a f s i n s ø n a f sa mm enav n (d.1850). Sidstnævntes søn,hofjægermest
er Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou døde 1910,stamhuset kom til søn n e n H u n o v o n H olstein-Rathlou, men overgik 16.jun. 1921 til fri ejendom, hvor- efte r 2 2 0 ha b l e v afgi ve tti ludstykning.
Kom 1695 på det ridderlige akademi i København, berejste England,Tyskland og Holl a n d , 1 7 0 7 k a mmerjunker og forskærer, 1710 jægermester over Nørrejylland, 1712 etatsrå d , 1 72 5 ko nf er ensråd , 1731 hvid ridder,1744 geheimeråd.
Hans hustru var hofdame hos prinsesse Sophie Hedevig. I 1767, da hun var enke , k ø b t e h u n f o r 9.468 rdl. Rindlevgård (Fruering sgn., Hjelmslev hrd., Skanderborg am t) , f r a 17 74 k al dt S op hielund, og indlemmede den under Rathlousdal.
I Gosmer kirke er tårnbuen delvist lukket af rift udhugget epitafium over Chr. Ra t h l o u o g S o p hie Schack, hvis kister foruden flere andre står i rummet, der lukkes a f e t j er ng itte r f r a17 59 med sammes initialer.
Oprettede 7. aug. 1749 af sine godser stamhuset Rathlousdal for sin hustrus broders ø n , s t a t s m inister Joachim Otto von Schack Rathlou, der overtog Rathlousdal 1771, me n dø d e bar nl ø s 1 800 , hvorefter det kom til en fjern slægtning, geheimeråd Christian F reder i k von H ols te in t i l Ly strup (d.1828). Sønnen, købmand Niels Rosenkrantz von Hols tein , de r 1828 f ik t ill adel s etil a t føre navnet Holstein- Rathlou, efterfulgtes 184 8 af s in sø n af samm e nav n (d .1850 ) . Sids
tnæ vntes søn,hofjægermester Christian Frederik Emil von Holstein-Rathlou død e 191 0 , s t a m h uset ko m til sønnen Huno von Holstein-Rathlou, men overgik 16.jun. 1921 ti l f ri ej e n d o m , hvor- efte r 220 ha blev afgivet til udstykning.
Beskæftigelse:
Geheimeråd
Christian blev gift med Dorothea Sophie von Schack den 17 apr. 1708 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Joachim von Schack og Dorte Sophie Seefeldt) blev født den 13 jun. 1682; døde den 4 apr. 1771 i Rathlousdal (før: Loverstrup), Odder, Danmark,; blev begravet den 3 maj 1771 i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 9. |  Øllegaard Rodsteen (4.Sophie2, 1.Joachim1) døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark
Øllegaard blev gift med Frederik Christian Rantzau den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Frederik (søn af Frantz Rantzau og Helle Urne) blev født cirka 1663; døde i 1724; blev begravet den 17 maj 1724 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 10. | Margrethe Rodsteen (4.Sophie2, 1.Joachim1) blev født i 1660 i Rodsteenseje, Odder Sogn, Hads Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 23 maj 1747 i Sindinggård, ,. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark
Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Rantzau. Frantz (søn af Palle Rantzau og Ingeborg Seefeldt) blev født i 1684; døde den 15 maj 1738. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 11. | Øllegaard Gersdorff (5.Frederik2, 1.Joachim1) blev født cirka 1687; døde den 13 jul. 1734 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland. Notater:
TITEL: grevinde
Beskæftigelse:
grevinde
Øllegaard blev gift med Lensgreve Christian Friis den 14 jan. 1711 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 28 jan. 1691; døde den 23 jun. 1763 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Hammel Kirke, Hammel, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 27. Frederikke Louise Friis blev født den 29 dec. 1711; døde cirka 1717.
- 28. Christine Sophie Friis blev født den 22 jan. 1713; døde den 5 okt. 1787.
- 29. Elisabeth Sophie Friis blev født den 1 maj 1714; døde den 18 jun. 1799.
- 30. Birgitte Christine Friis blev født den 22 jul. 1715; døde den 5 jul. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
- 31. Sophie Hedevig Friis blev født den 20 jan. 1717 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 jun. 1777 i Ravnholt, Herrested Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Herrested Kirke, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark.
|
|
Generation: 4
| 12. | Sophie Hedvig von Rathlou (7.Christian3, 2.Margrethe2, 1.Joachim1) blev født den 11 jun. 1711; døde den 13 maj 1747; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. Notater:
Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident iAltona, overlan d d r o s t i O l d enburg, klosterprovst i Uetersen.
Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident i Altona, overla n d d r o s t i O l denburg, klosterprovst i Uetersen.
Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Qualen. Henning (søn af Henrik von Qualen og Magdalene Buchwald) blev født den 18 jan. 1703; døde den 5 aug. 1785 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 16. | Frantz Rantzau (9.Øllegaard3, 4.Sophie2, 1.Joachim1) blev født den 9 sep. 1695; døde den 18 sep. 1768. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Rantzausgave
- Bopæl: Kannesgård
- Family Line: IX. Linjen Estvadgaard
Notater:
Beskæftigelse:
Kejserlig Løjtnant
|
| 17. | Jens Rantzau (9.Øllegaard3, 4.Sophie2, 1.Joachim1) blev født i 1697. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Family Line: IX. Linjen Estvadgaard
Notater:
Beskæftigelse:
Løjtnant
|
| 19. | Helle Rantzau (9.Øllegaard3, 4.Sophie2, 1.Joachim1) blev født i jun. 1699; blev begravet den 12 jun. 1699. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Family Line: IX. Linjen Estvadgaard
|
| 23. | Hans Christian Rantzau (9.Øllegaard3, 4.Sophie2, 1.Joachim1) blev født den 9 maj 1705; døde i jun. 1705; blev begravet den 5 jun. 1705 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Family Line: IX. Linjen Estvadgaard
|
| 30. | Birgitte Christine Friis (11.Øllegaard3, 5.Frederik2, 1.Joachim1) blev født den 22 jul. 1715; døde den 5 jul. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
- Family Line: Friis af Vadskærgaard
Birgitte blev gift med Carl Christian von Gram cirka 1733. Carl (søn af Friedrich von Gram) blev født den 28 jul. 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 jan. 1780. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 32. Sophie Magdalene von Gram blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810.
|
|
| 31. | Sophie Hedevig Friis (11.Øllegaard3, 5.Frederik2, 1.Joachim1) blev født den 20 jan. 1717 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 jun. 1777 i Ravnholt, Herrested Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Herrested Kirke, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Family Line: Friis af Vadskærgaard
Notater:
TITEL: komtesse
Beskæftigelse:
Komtesse
Sophie blev gift med Ove Juul den 22 jul. 1736 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Ove blev født den 1 maj 1700 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1766 i Ravnholt, Herrested Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Herrested Kirke, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- 33. Kristiane Elisabeth Birgitte Juel blev født den 22 maj 1742 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i 1796.
- 34. Christian Friderich Iuel blev født den 7 jan. 1745 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 10 jun. 1821 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark.
- 35. Frederik Ludvig Juul blev født den 14 mar. 1746 i Ravnholt, Herrested Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 dec. 1786.
- 36. Anna Elisabeth Juul blev født den 15 dec. 1750; blev døbt i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.
|
|
|
