Anna von Buchwald

Familie/Ægtefælle/Partner: Helmuth von Plessen. Helmuth (søn af Cord von Plessen) blev født før 1451; døde efter 1499. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna von Buchwald. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Steinhausen og Parin

var i sin ungdom "daglig tjener" hos sin frænde biskopGodske von Ahlefeldt

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea von Lützow. Dorothea (datter af Adam von Lützow og Elisabeth von Preen) blev født før 1515; døde i 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Steinhausen, Hoikendorf (1559), Parin ogDönckendorf

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe von Krosigk. Margrethe (datter af Valentin von Krosigk og Leveke Negendanck) døde efter 1598. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Hoikendorf og Parin

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel von Oertzen. Abel (datter af Jasper von Oertzen og Margrethe Pogwisch) blev født den 12 dec. 1583; døde i 1674; blev begravet i Hohenkirchen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Hoickendorf

TITEL: Geheimeråd

Fyrstelig mecklenborgsk landråd, Statholder i bispedømmet Sverin,

Daniel blev gift med Dorthe Eleonore von Blumentahl den 30 jan. 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Plessen var søn af landråd Daniel von Plessen til Hoickendorf i Mecklenburg og Dorothea Eleonore von Blumenthal. Han fuldendte sine studier på lange rejser i udlandet, særlig i Frankrig. Hjemvendt til sin fødestavn arvede han efter faderens død godserne Hoickendorf og Mandrow (1672), fik 1670 ansættelse ved regeringen i Schwerin og udnævntes 1673 til kancelliråd. Hans broder Carl Adolph, der stod i dansk tjeneste som oberstløjtnant, faldt ved stormen på Malmø (1677), og Plessen foretog en rejse til Danmark for at ordne hans efterladenskaber. Ved denne lejlighed lærte Plessen det danske hof og særlig Prins Jørgen at kende. På foranledning af Dronning Sophie Amalie ansattes han som kammerjunker hos prinsen og blev, efter at dennes hofchef Christian Günther von der Osten var forulykket under kongens hjemrejse fra Rügen 1677, udnævnt til overkammerherre. Det var dog først i marts 1678, at han tog afsked fra mecklenburgsk tjeneste. Samme år ledsagede Plessen prinsen på rejser i Tyskland, vandt i høj grad hans fortrolighed og overtog bestyrelsen af hans livgeding Vordingborg Amt med Jungshoved samt en kapital på 300000 rdl., i alt o. 60000 rdl. årlige indtægter. Tillige besad prinsen i årene 1683-89 øen Femern. Fra februar 1680 nævnes Plessen som amtmand over Vordingborg Amt.

Efter prinsens trolovelse med Prinsesse Anne af England fulgte Plessen med sin herre til London, hvor formælingen fandt sted 28. juli 1683. Plessen, der samme år udnævntes til gehejmeråd, fik foreløbig tilladelse til at forblive privat i sin tidligere stilling hos prinsen, der benyttede ham til at påtale forskellige forhold ved hans hofstat, som han ønskede ændrede. Plessen pådrog sig herved Hertugen af Yorks vrede, og da han 1684 i familieanliggender vendte tilbage til København, nedlagde hertugen gennem den danske udsending Godske von Buchwald protest mod, at Plessen mere vendte tilbage til England. Plessen tog nu ophold i Danmark, blev i maj samme år hvid ridder og varetog med stor dygtighed sin herres interesser her i landet. Han var dog gentagne gange i London, således 1685 i anledning af enkedronningens død og 1689 i foråret, da det blev ham overdraget at varetage gesandtskabsforretningerne efter Frederik Gersdorffs tilbagekaldelse og modarbejde hertugen af Gottorps bestræbelser for at genvinde Slesvig. Ved kong Vilhelms kroning 11. april fungerede han som maître de garderobe hos Prins Jørgen. Få dage senere blev i København operahuset på Sophie Amalienborg et rov for luerne, ved hvilken lejlighed 150 mennesker fandt døden. Plessens hele nærmeste familie var tilstede, hans tre ældste sønner blev med nød og næppe frelste, men hans hustru og ældste datter døde få dage efter af brandsårene. Efter en slægtnings ved samme ulykke forårsagede død arvede Plessen godset Parin, som han dog senere solgte. 1687 var desuden besiddelsen Harckensee tilfaldet ham efter moderen.

I januar 1692 overdrog kongen Plessen styrelsen af finanserne med titel af præsident for Rentekammeret og gav ham samtidig sæde og stemme i Gehejmekonseillet. Pengevæsenet var under Plessens forgænger, overrentemester P. Brandt, kommet i største forvirring. Landet var tynget med skatter, kassen var tom, utallige folk i statens tjeneste havde i årevis ingen løn modtaget, og misnøjen var almindelig. Det ses, at Plessen kun efter megen overtalelse bekvemmede sig til at modtage denne vanskelige stilling. "i henved 2 Maaneder", ytrer han, "har jeg Dag og Nat kæmpet for at afværge det mest skæbnesvangre Slag, som kan ramme nogen, og som vil gøre mig ulykkelig og utilfreds for mit hele øvrige Liv." Med stor energi og omsigt gik Plessen til sit brydsomme hverv og bragte til en begyndelse store personlige ofre. Kort efter sin embedstiltrædelse "engagerede han sig for Kongen" til et beløb af 100000 rdl. Forholdene antog snart under hans dygtige ledelse en bedre karakter. Det siges, at han gav kongen det råd, der også blev fulgt, at lette skattetrykket, for at landbefolkningen kunne komme til kræfter igen, og i Plessens hele embedstid udskreves ingen ekstraordinære skatter. En tønde hartkorn, der ved Plessens embedstiltrædelse solgtes for 10-15 rdl., steg i få år til 40-50 rdl. i værdi. Der bragtes orden i forretningsgangen, og statens utallige kreditorer fik atter efter lang tids forløb udbetalt deres renter til rette tid. Desuagtet var der råd til at dække de betydelige overordentlige udgifter, der forvoldtes i Christian 5.s sidste regeringsår ved kronprinsens rejse og formælingsfester (henved 4 tdr. Guld) og den kostbare ambassade til Rijswik. Hærens størrelse forøgedes, og toget til Ratzeburg og befæstningsarbejderne i Rendsborg foranledigede betydelige omkostninger. Statens kredit på det udenlandske pengemarked steg kendelig, og det hedder ved Plessens afgang, fra en ham næppe særlig venligsindet side, at hans blotte navn var tilstrækkeligt til at rejse millioner i Amsterdam, ligesom bankhusene i Hamborg erklærede sig villige til at åbne ham personlig en kredit på en td. guld. Hans ry som finansmand foranledigede flere fremmede monarker til at opfordre ham til at træde i deres tjeneste. Karl 11. af Sverige stræbte at vinde ham for sit land, kejser Leopold gjorde ham gennem sin gesandt i England grev Wratislaw meget fordelagtige tilbud, ligeså August 2. af Sachsen gennem grev Flemming.

Plessens pirrelige, sygelige temperament og idelige kampe med hans forgængers parti ved hoffet bevægede ham allerede 1696 til at ansøge om sin afsked (som dog ikke blev bevilget), og han giver ved denne lejlighed en oversigt over alt, hvad han i de svundne 4 år har udrettet. Kongens indkomster er ikke, som før, tagne op forud; man har holdt opgør med fortiden, og nutiden går sin sikre gang; han har standset alt underslæb af kongens indtægter og indført en systematisk opkrævning; både civil-, sø- og landetaten er blevne stillede tilfreds ved prompte betaling. "Hele Landet var fornøjet med ham", vidner hertug Ferdinand Wilhelm af Württemberg, "skønt han var en fremmed, og han var i lige grad yndet hos alle Danske som hos Udlændinger."

Ved siden af sin betydningsfulde og anstrængende virksomhed som leder af finanserne fik Plessen betroet forskellige diplomatiske hverv. I politisk henseende arbejdede plessen på en tilslutning til England og Nederlandene og trådte derved i opposition til det fransksindede parti ved hoffet, hvis fører var Thomas Balthazar von Jessen, lederen af den udenrigske politik i Danmark i Christian 5.s sidste levetid, og som fandt en virksom støtte i Conrad Reventlow, den senere storkansler. Meningsforskellen mellem de to partiførere udartede i tidens løb til personligt had, således at Jessen, især efter at Adam Levin Knuth var død, der stod Plessen meget nær, på forskellig vis søgte at undergrave dennes anseelse hos kongen og mistænkeliggøre hans handlinger.

I juli 1692 sendtes Plessen til hoffet i Schwerin med fuldmagt til at afslutte et forbund med hertugen, uden at dog forhandlingerne førte til et resultat. Herfra begav han sig om efteråret til Haag, hvor han havde en samtale med den detroniserede kong Jacob 2., og vendte i november tilbage. 1693 afsluttede og undertegnede Plessen sammen med Gyldenløve og Reventlow en alliancetraktat med Frankrig (i marts) samt i september med Brunsvig-Lyneborg, hvorefter han sammen med Reventlow og Jessen sendtes til Pinneberg for at afslutte de af Conrad Biermann von Ehrenschild påbegyndte forhandlinger. Under sine hyppige rejser til England tog han efter kongens ordre oftere ind i Haag, hvor hans intimeste ven, Christian Lente, den gang beklædte posten som dansk gesandt, for at konferere med denne i vigtige diplomatiske anliggender, således i efteråret 1694 om en alliance med England, og næste sommer tildeltes der ham sammen med Lente fuldmagt til at afslutte et forbund mellem Danmark, kejseren, England og generalstaterne.

Plessen, der stedse vedblev at bevare en trofast hengivenhed for det mecklenburgske fyrstehus, har sikkert været interesseret i, at kronprins Frederik indgik ægteskab med prinsesse Louise af Mecklenburg-Güstrow. I juni 1695 sendtes han inkognito til Güstrow for at erkyndige sig om, hvorvidt den regerende hertug var knyttet til nogen Danmark fjendtligsindet magt. På hans gunstig lydende rapport foretog kronprinsen noget senere sin bejlerfærd til Güstrow, og i november blev Plessen beskikket til med en eskadre af fem skibe at afhente prinsessen og føre hende til København. Umiddelbart efter indtoget blev Plessen dekoreret med Elefantordenen, en udmærkelse, der sjælden eller aldrig før var blevet tildelt en mand i hans alder og rang, hvilket vakte almindelig opsigt. Skønt Plessen i så høj grad medvirkende til at bringe dette parti i stand, der synes at have været efter kronprinsens ønske, og skønt det var ham, der skaffede denne sæde i statsrådet, lykkedes det ham dog ikke at vinde hans gunst, måske fordi kronprinsen var misfornøjet over at være blevet så knap aflagt.

I december 1696 afsluttede Plessen og Lente en alliance med Holland og blev beskikkede til overordentlige gesandter ved fredsforhandlingerne i Rijswik. Plessen, der siges at have været meget pragtelskende, optrådte ved denne lejlighed med stor pomp. Sendelsen fik dog ingen betydning, hvilket skyldtes de franske udsendingers overlegenhed. Der udkom i denne anledning en satire på Plessen, en tyk bog med lutter hvide blade, som bar titelen: "Beretning om hr. von Plessens Negotiationer". Plessen kaldtes tilbage i februar 1698. Samme år udnævntes han til amtmand over Møn Amt, efter fra 1680 helt til 98 at have været amtmand over Vordingborg Amt. 1692-95 og 1698-1701 var han endvidere medlem af rådstuekommissionen og beklædte fra 1692 værdigheden som patron for det kongelige Ridderakademi. Fra 1701 var han tillige meddirektør ved navigationsskolen på Møn. I de første måneder af kong Frederik 4.s regeringsår bevarede Plessen sin tidligere indflydelse, men allerede i januar 1700 fjernedes han, til stor skade for Danmark, fra finansernes styrelse. Kongens misstemning mod Plessen ytrede sig tydelig i hans vægring ved at godkende det af Plessen forelagte udkast til en generalkvittering og decharge; det ses, at både Reventlow og Jessen af al evne nærede hans uvilje, og den sidstnævnte indgav en af slet dulgt had og triumferende glæde gennnemtrængt betænkning om at indlede en undersøgelse af "Personens" – som han betegner Plessen – finansstyrelse. Selv skriver kongen: "at han (Plessen) ikke føler sig forpligtet til at gøre rede for sine Expeditioner, har hos mig vakt en saadan Mistvivl til denne Mand, at jeg ikke mere véd, hvad jeg skal tro om ham". Kort efter meddeltes der ham dog decharge, men under en anden form end den af ham begærte. Kongens adfærd mod Plessen dadledes højlydt, både her hjemme og i udlandet. Den danske gesandt i Haag, von Støcken, beretter om den "kendelige Sorg", Plessens afskedigelse har vakt i Holland; pensionæren er meget utilfreds, alle falde fra, og Danmarks kredit daler betænkelig. Hertugen af Württemberg udtalte i et brev til kongen uforbeholdent sin misbilligelse af Plessens afskedigelse og forestillede ham alle de skæbnesvangre følger, dette skridt ville have for Danmark.

Plessen skal efter Hojers påstand have modsat sig krigserklæringen 1700, ligesom han i Christian 5.s tid havde søgt at dæmpe denne konges krigslystne tilbøjeligheder, men dog rådet til at påskynde erobringen af Tønning med den motivering, at man ikke burde begå nogen dårskab halvt. I juni 1700 sendtes Plessen i diplomatisk ærinde til Haag, hvor han forgæves søgte at hindre en konjunktion mellem den forenede hollandske og engelske og den svenske flåde, men det tilskrives hans indflydelse i England og Holland, at Danmark ikke kom til at friste en større ydmygelse ved fredsslutningen i Traventhal. I efteråret begav han sig til London, ved hvilken lejlighed prins Jørgen i et brev til sin brodersøn kongen udsteder ham et glimrende vidnesbyrd for 23 års trofast, nidkær og uegennyttig tjeneste. 1701 var Plessen medlem af kommissionen til de vornedes frigivelse og afgav et særligt votum, der går ud på at lette bondens skattebyrde og vidner om hans varme interesse for denne stands vel. I begyndelsen af 1703 var Plessen atter i London, og ved hans hjemkomst formenes det brud med kongen at have fundet sted, der foranledigede hans fuldstændige udtræden af dansk tjeneste i august samme år. Det hedder, at Plessen ikke længere billigede hoffets maximer og var utilbøjelig til at underskrive en ed, der bandt ham til hans stilling i så høj grad, at han måtte forsømme Prins Jørgens tjeneste. De forandrede forhold ved hoffet, især Frederik 4.s forbindelse med grevinde Vieregg, der i den dybt religiøse og moralske mands øjne måtte være en vederstyggelighed, var antagelig den nærmeste bevæggrund til hans bortgang. Christian Gyldenløve og Carl Ahlefeldt, begge meget levelystne mænd, havde indtaget den første plads i kongens gunst. Når sønnen Carl Adolph von Plessen 1703 skriver til faderen, at hoffet ikke mere er en bolig for kristne, da har han sikkert udtalt dennes anskuelse.

Fra 1704 tog Plessen ophold i Hamborg, men gjorde hyppige og lange rejser til London og København i sin gamle herre Prins Jørgens tjeneste, men varetog også oftere diplomatiske hverv. 1706 var han således i Haag for at formå Holland og England til at yde Prins Carl erstatning for at give afkald på koadjutorværdigheden i Lübeck. Få dage før Prins Jørgens død (8. november 1708) ankom Plessen til London, men traf næppe mere sin herre ved fuld åndelig klarhed. Prinsens bortgang opfyldte ham med dyb, oprigtig sorg. "Jeg er mere end sønderknust", skriver han, "i Bevidstheden om at have mistet en Herre, hvem jeg har tjent i saa lang en Aarrække med lige saa stor Tilfredsstillelse som Iver og Hengivenhed." Han berømmer den afdødes blide sind og Dronning Annes store kærlighed og omhu for hendes gemal. Plessen begav sig derpå til Danmark for at overbringe dødsbudskabet og ordne dronningens mellemværende med den danske krone. Han førte forhandlingerne med den i dette øjemed nedsatte kommission, indtil Vordingborg Amt blev overleveret til kongen i august 1710 mod udbetaling af en årlig apanage til dronningen. Jungshoved forblev i Plessens værge indtil 1714, da Dronning Anne afgik ved døden.

Efter den tid levede Plessen et stille, tilbagetrukket liv i Hamborg. Endnu 1718 blev han af kongen opfordret til, ved hjælp af sine forbindelser i England, at føle sig for om stemningen for et ægteskab mellem kronprins Christian og Prinsen af Wales' ældste datter. Plessen havde dels ved arv, dels ved heldige finansielle spekulationer erhvervet sig anselige rigdomme. 1707 købte han af svigersønnen Christen Skeel Vallø med Gunderup og Billesborg, men afstod det året efter til kongen for 165000 rdl. Plessen døde i Hamborg 22. januar 1723. Hans lig førtes til København.

Samtiden har fældet en næsten enstemmig anerkendende dom om Plessens personlighed og fremragende evner. Hojer roser hans skarpe forstand og mandige sind, men nævner hans "naturlige Stivhed". Robert Molesworth omtaler hans melankolske udseende og svage helbred, men fremhæver hans sunde dømmekraft, verdenskløgt og ypperlige sprogkundskaber. Grev de Chamilly kalder ham en streng, bestemt mand. Landkansler Friccius betegner ham som jovial og i høj grad veltalende til tider, men almindeligvis tungsindig og utilgængelig. Det bør også bemærkes, at Plessen var en sjælden øm fader for sine børn.

Plessen var 3 gange gift: 1. (1673) med Sophie Agnes von Lepel (død 1684), datter af Hans von Lepel og Dorothea von Wopersnow; 2. (1685) med Clara Eleonore von Bülow (1665-1689), datter af dansk generalmajor Bartold von Bülow; 3. gang (1692) med Magdalene Hedevig von Halberstadt (død 14. februar 1702), datter af generalmajor Balthasar Gebhard von Halberstadt til Langenbrück og Hedevig Clara von Thun. Efter den sidstnævntes død siges Plessen at have bejlet til Anna von Rumohr, enken efter den 1694 afdøde general Hans Ahlefeldt; hun skal have afvist hans frieri, men som tegn på sin agtelse testamenteret ham sit herresæde Glorup. Dette skete allerede 1705, og denne besiddelse tilfaldt ham 1712 efter hendes død.

Blandt Plessens børn var:

Daniel von Plessen, generalmajor
Christian Ludvig von Plessen, gehejmeråd
Carl Adolph von Plessen, gehejmeråd
Christian Sigfred von Plessen, godsejer

Christian blev gift med Sophie Agnes von Lepel i 1673. Sophie (datter af Claus von Lepel og Ilsabe Dorothea von Wopersnow) døde i 1684; blev begravet i Klosteret I Rühn, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Ordner: Ridder af Elefanten
• Bopæl: Glorup (Solgt 1754) Selsø Eskilsø Torpegård Holbækgård Fussingø Mfl

Notater:

Christian Ludvig von Plessen (fra 1702: Scheel von Plessen) (10. december 1676 i Schwerin – 30. august 1752 i
København) var en dansk statsmand, gehejmeråd, kammerherre, amtmand og godsejer. Han var søn af Christian Siegfried
von Plessen og bror til Christian Sigfred og Carl Adolph von Plessen.

Ved sit ægteskab 8. januar 1702 med Charlotte Amalie Skeel antog han navnet Scheel von Plessen, da han samtidig blev
ejer af stamhuset Fusingø (oprettet 1688 af Mogens Skeel). De efterfølgende mandlige besiddere af godset førte også
dette dobbeltnavn.

Ungdom

Efter at han havde nydt samme opdragelse som broderen og bl.a. sammen med denne opholdt sig ved Universitetet i
Leiden for at uddanne sig der, blev han (1696) ansat som kammerjunker hos Christian 5.s yngste søn, Prins Vilhelm, på
samme tid som broderen knyttedes til Prins Carl; men han forlod snart hoftjenesten for at slå ind på embedsbanen.
Ikke mere end 26 år gammel blev han (1702) stiftamtmand i Aarhus Stift, hvor han virkede i 23 år. Han må have gjaldt
for en energisk og dygtig embedsmand, thi 8. oktober 1725 kaldtes han fra denne stilling til at blive medlem af
Konseillet. Under de sidste år af sit liv i Århus havde han stået i nøje forbindelse med Iver Rosenkrantz, der siden
1723 havde været stiftamtmand i Viborg og i sit andet Ægteskab var gift med en søsterdatter af ham. Plessen spillede
en ret fremragende rolle i Konseillet, hvis dygtigste Medlem han åbenbart var, og de udenlandske diplomater lagde
ikke ringe vægt på hans udtalelser om den udenrigske stilling. Også viste Frederik 4. ham anerkendelse ved 16. april
1727 i anledning af det samme dag sluttede forbund med England og Frankrig at gøre ham til Elefantridder. Men Plessen
hørte dog til de misfornøjedes kreds og delte ligesom Iver Rosenkrantz fuldt ud den uvilje imod Dronning Anna Sophie
Reventlow og hendes tilhængere, som trivedes iblandt kronprinsens omgivelser og ved det lille Vemmetofte-hof; ja han
afholdt sig end ikke fra over for fremmede diplomater at klage over, at Konseillets indflydelse svækkedes ved røster
fra den kant.

Medlem af Gehejmekonseillet

Som en følge heraf var han så at sige selvskrevet til at gå over i det nye Konseil, som Christian 6. straks efter sin
tronbestigelse samlede om sig. Oven i købet havde han ry for solid dygtighed, og det var derfor med god grund, at den
nye konge samtidig gjorde ham til generaldirektør over Finanserne og Kommercevæsenet (26. oktober 1730). Hvor uenig
han end i meget havde været med Frederik 4., fortsatte han dog som finansminister dennes sparsommelighedssystem og
lagde særlig vægt på afbetaling af statsgælden. Hånd i hånd hermed viste han i det hele kraft og ordenssans som
kollegiechef, og på handels- og toldområdet havde han endog ret fremskredne ideer. Han var nemlig ingen ven af høje
toldsatser, men mente, at man ved at holde dem lave ville fremme handelen, og han havde ingen tanke om ved høj
beskyttelsestold paa kunstig måde at opelske en industri. Når man talte om, at det af finansielle grunde var
nødvendigt at holde toldsatserne høje, gjorde han i modsætning dertil gældende, at nedsættelsen af told på varer
ville fremkalde stærk forøgelse af afsætningen af dem, således at statsindtægterne ad den vej i løbet af få år ville
stige, uden at undersåtterne mærkede noget tryk. Den toldtarif, han fik udstedt 1732, viste da også nedsættelse af
told på mange industriartikler.

Samtidig med at Plessen havde sine betydningsfulde hverv som kollegiechef at passe, var han ligesom broderen et
vigtigt medlem af Konseillet og havde stor del i den politik, der førtes udad til. Hans udtalelser på dette område
udmærke sig, så vidt vi kender dem, altid ved klarhed ikke mindre end ved en vis djærv ligefremhed. Skal man nævne,
hvad der for ham gjaldt som hovedpunktet, var det at få Slesvigs inkorporation i den danske krone sikret ved så mange
garantier som muligt; ved Siden deraf var længe et hovedtræk hos ham en indgroet mistillid til, at man kunne opnå et
virkelig venskabeligt forhold til Sverige. Han var overtydet om, at så snart svenskerne kom en smule til kræfter,
ville de ved første givne lejlighed kaste sig over Danmark, og han tvivlede derfor i førstningen om, at den
tilnærmelse til dem, som Christian 6. og Rosenkrantz ønskede, ville føre til noget; men også han blev dog efterhånden
stemt for, at de skridt burde gøres, der førte til det dansk-svenske forbund af 5. oktober 1734. Ligesom broderen var
han enig med Rosenkrantz i at foretrække en tilslutning til England frem for et forbund med Frankrig, og samtidig
stod han, hvad de indre forhold angik, ganske på samme side som disse 2 mænd under de stridigheder, der et par år
efter Christian 6.s tronbestigelse kom til udbrud i regeringskredsene i København. Det sammenstød, Konseillet her
havde med Krigsminister Poul Vendelbo Løvenørn, kom for hans vedkommende til at volde skår i et tidligere personligt
venskabsforhold. Han havde nemlig nogle Aar tilbage stået Løvenørn så nær, at han havde betroet en søn til ham for at
opdrages og uddannes i hans hus.

Under disse rivninger havde Plessen, ligesom Konseillets andre medlemmer, også kongens svigermoder, markgrevinden,
til modstander, og han formåede ikke mere end broderen at fastholde kongens yndest. Måske har han end ingen sinde ret
haft den; det var mere fælles uvilje imod Anna Sophie og agtelse for Plessens utvivlsomme dygtighed end sympati for
ham, der havde bragt kongen til at tage ham til minister. Dels følte Christian 6. sig også hos ham stødt ved en vis
aristokratisk selvstændighedsfølelse, dels havde han ved siden af at være en samvittighedsfuld, vederhæftig
personlighed broderens skarpe kanter i endnu højere grad, han var bitter, opfarende, lunefuld, stivsindet og derfor
undertiden alt andet end behagelig at have at gøre med. Ingen kunne altså være mere uskikket end han til at være
hofmand, og det endte da også med, at kongen og hans damer fandt ham umulig. Følgen af alt dette blev, at han
misfornøjet 1734 (18. januar) trådte ud af Konseillet 3 fjerdingår efter, at broderen havde måttet opgive sin plads
deri.

Afsked

Fra nu af var det forbi med hans så vel som med C.A. von Plessens politiske virksomhed; han delte ganske med denne
kongens mistro og uvilje og mistede på samme tid som han den pension, han havde fået ved sin afgang fra Konseillet.
Også han trak sig tilbage for at styre sine godser og i det hele passe sine økonomiske interesser. Ligesom broderen
var han parthaver med et anseligt antal aktier i det Asiatiske og det Vestindiske Kompagni, og hans godser havde et
betydeligt omfang. Ved sit ægteskab (1702-29) med Charlotte Amalie født Skeel, datter af Mogens Skeel til Fussingø,
var han blevet ejer af dette gods, og desuden ejede han Odden, Stensbæk, Holbækgård, Selsø, Lindholm, Glorup,
Eskildsø, Torp Ladegård og Salzau i Holsten. Da han døde 30. august 1752, værdsattes hans formue, med fradrag af alle
passiver, til 681.397 Rdl. Storslået godgørenhed omtales mindre for hans end for broderens vedkommende, derimod synes
han ligesom denne at have haft videnskabelige interesser og var derfor ikke mindre end han en ven af Hans Gram. Da
dennes bolig brændte ved Københavns brand 1728, var det til Plessen, at han flyttede hen. Han er begravet i Ålum
Kirke.

I sit ægteskab havde Plessen ikke færre end 17 børn, af hvilke dog de 8 døde som ganske små. Af de andre 9 var 3
sønner og 6 døtre. På sønnernes hænder samledes ifølge farbroderens testamente også dennes vidtstrakte godser; fra
dem nedstammede slægterne Plessen og Scheel-Plessen. De væsentligste af hans børn var:

Berte Scheel von Plessen (1707-1786) oo Christian Frederik Raben

Eleonore Hedevig von Plessen (1708-1770) oo Christian Rantzau

Mogens Scheel von Plessen (1713-1749) – til Selsø, Lindholm og Fussingø

Christian Sigfred von Plessen (1716-1755) – arvede Glorup, amtmand

Frederik Christian von Plessen (1717-1783) – general og kammerherre

Charlotte Louise Scheel von Plessen (1720-1801) oo Jørgen greve Scheel

Charlotte Dorothea von Plessen (1724-1771) oo Claus Reventlow

Vurdering

Man kan ikke læse om de tvende brødre C.A. von Plessen og C.L. von Plessen uden at beklage, at disse 2 begavede mænds
virksomhed som ministre kun var kort, dels som en følge af uheldige forhold, dels på grund af kanter ved deres egne
personligheder. Og denne beklagelse stiger, når man ser, hvorledes de trods deres tyske byrd blev gode danske mænd.
Det var i Danmark, at de anbragte hele deres formue, og danske forhold, de helligede deres virksomhed; det var til
Danmark, de ville binde deres slægt, dansk kom som sprog til at ligge C.A. von Plessen meget nær, og det er for C.L.
von Plessens vedkommende et højst tiltalende træk, at han i året 1737 af penge, som hans hustru havde efterladt,
stiftede et legat for studerende sønner af "de faa gamle Slægter her i Danmark, hvis Forfædre for nogle hundrede Aar
have tjent Kongen og deres Fædreland". Underligt, når man tænker på sligt, så at se, at disse mænds slægt efterhånden
i national henseende næsten helt er gået tabt for Danmark.

Kilder

Dansk Biografisk Leksikon / Wikipedia



Beskæftigelse:
1697 Kammerjunker hos Prins Vilhelm,

Titel:
Hvid ridder,Geheimeråd, Ridder af Elefanten

Christian blev gift med Charlotte Amalie Skeel den 14 apr. 1702. Charlotte (datter af Mogens Skeel og Helle Helene Rosenkrantz) blev født den 1 apr. 1685 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 28 apr. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark

Notater:

Hun omtales som "En klog, men noget vel myndig dame".

Birthe blev gift med Christian Frederik von Raben den 1 dec. 1722. Christian (søn af Johan Otto von Raben og Emerentzia von Levetzow) blev født den 10 sep. 1693 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1773 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Nysted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

TITEL: Dame de l'union parfaite 1750

Eleonore blev gift med Lensgreve Christian Rantzau den 20 maj 1726. Christian (søn af Otto Rantzau og Sophie Amalie Krag) blev født den 23 jan. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 16 apr. 1771 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Fussingø og Selsø

TITEL: 1731 Kammerjunker, 1734 Kammerherre

Smukke Kvinder og Jagt var hans Passion. Mod næsten velvillig.

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Christine von Thienen. Elisabeth blev født den 27 sep. 1715; døde den 31 jul. 1788 i Wahlstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Greve, Gemejmekonferensråd Jørgen Scheel i 1745. Jørgen (søn af Greve, Kammerherre Christen Scheel og Friherreinde Auguste Winterfeldt) blev født den 5 jan. 1718 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 5 mar. 1786 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 6 apr. 1786 i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Pludselig i haven på Osterrade

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Reventlow. Claus (søn af Friedrich Reventlow og Anna Hedevig von Qualen) blev født den 3 dec. 1693 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 maj 1758 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1*

Notater:

BESIDDELSER: Lundsgaard

Margrethe blev gift med Lensgreve Detlef de Reventlou den 30 jun. 1745 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Detlef (søn af Cay Friedrich Reventlow og Hedevig Ida Buchwald) blev født den 28 okt. 1712 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 dec. 1783 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ejendom: Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; Stamhuset Moltkenborg bestående af Glorup, Rygård og Anhof

Notater:

Sophie Hedevig Raben, gift grevinde Moltke (8. oktober 1732 i København – 8. juli 1802 på Glorup) var en dansk adelsdame, gift med Adam Gottlob Moltke.
Hun var datter af Christian Frederik Raben og Berte Scheel von Plessen. Raben var hofdame hos Dronning Juliane Marie fra 1753 til 1760 og blev dette år Dame de l'union parfaite.[1]
9. september 1760 ægtede hun den magtfulde greve, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.
I 1793 oprettede hun Stamhuset Moltkenborg af sine godser Glorup, Rygård og Anhof til gavn for sin søn Gebhard Moltke.

Beskæftigelse:
Hofdame hos Dronning Juliane Marie ( Hoffet ), Godsejer

Sophie blev gift med Adam Gottlob Moltke-Bregentved den 9 sep. 1760. Adam (søn af Joachim von Moltke og Magdalene Sophia von Cothmann) blev født den 11 nov. 1710 i Walkendorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 25 sep. 1792 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
1761 Hofdame hos prinsesserne Wilhelmine, Caroline og Louise

Amalie blev gift med Carl Juel den 24 mar. 1762 i I Dronningens Inderste Forgemak På Christiansborg, ,. Carl (søn af Knud Juel og Christine Elisabeth Knuth) blev født i 1706 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 22 sep. 1706; døde den 1 sep. 1767 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 25 sep. 1767 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Amalie blev gift med Gregers Christian Juel den 28 sep. 1770 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Gregers (søn af Peder Juel og Birthe Cathrine von Levetzow) blev født den 16 aug. 1738 i Bygholm, Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1776 i Hamburg, Tyskland; blev begravet den 9 nov. 1776 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Henrik Bille Brahe den 22 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Henrik (søn af Axel Bille og Sophie Christensensdatter Seefelde) blev født den 20 okt. 1709 i Ørumgård, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 9 jan. 1789 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Restrup

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Godsejer af Bremersvold

Familie/Ægtefælle/Partner: Antoinette Elisabeth Comtesse Holstein-Ledreborg. Antoinette (datter af Greve Christian Frederik Holstein og Charlotte Elisabeth Henriette Zu Inn Und Knyphausen) blev født den 26 jun. 1773; døde i 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eleonora blev gift med Christen Scheel den 18 feb. 1765 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christen (søn af Greve, Gemejmekonferensråd Jørgen Scheel og Lucie von Thienen) blev født den 15 jun. 1743 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 18 nov. 1771 i St. Petersborg, Rusland,; blev begravet i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Beldringe Og Lekkende

Notater:

Frederik Sophus Raben(-Levetzau) (20. december 1745 – 13. oktober 1820) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af stiftamtmand Christian Frederik Raben og Berte Scheel von Plessen og havde en mængde kendte brødre og søstre. 1758 blev Raben karakteriseret kornet i Livgarden til Hest, 1761 kammerjunker, 1762 virkelig kornet, forsat til Holstenske Kyrasserregiment, 1764 sekondløjtnant i Livgarden til Hest, 1767 karakteriseret premierløjtnant af Garden og ritmester af kavaleriet, 1768 generaladjudant hos Kongen og kammerherre, 1769 virkelig premierløjtnant i Garden, 1770 sekondritmester, men tog 1770 afsked fra Hæren på grund af svagelighed.

Raben blev 1774 ceremonimester, 5. maj 1777 hvid ridder (symbolum: In rectc decus), 1790 gehejmeråd og 1808 gehejmekonferensråd.

Han ejede Beldringe og Lekkende (fra 1774), stamhuset Restrup (som han overtog efter overenskomst med farbroderen og 1811 substituerede med en fideikommiskapital), Kjærstrup og Raben-Levetzau (som stamhusbesidderen var forpligtet til). Raben fornyede 1793 taget på Udby Kirke.

Titel:
Gehejmekonferensråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene von Qualen. Sophie (datter af Josias von Qualen og Elisabeth Blome) blev født den 18 okt. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 maj 1844 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Landraad, Stiftsamtmand

Christian blev gift med den 26 mar. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kornet (Livgarden), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Stiftsamtmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Lensgreve, hvid ridder



Frederik Siegfried lensgreve Rantzau (8. juni 1744 – 23. august 1822 på Frederikslund) var en dansk officer, bror til Carl Adolph, Christian og Otto Manderup Rantzau.

Han var en søn af gehejmeråd, grev Christian Rantzau (1684-1771) og blev født 8. juni 1744. I sit 14. år blev Rantzau premierløjtnant i holstenske Rytterregiment, fik 2 år senere ritmesters karakter og blev 1766, efter en kortvarig tjeneste i Hestgarden, eskadronschef i sjællandske Dragonregiment, hvor han, der 1768 blev kammerherre og året efter generaladjudant, 1770 blev oberstløjtnant og 1774 oberst og chef, 1776 Dannebrogsridder og 1787 generalmajor. Ved mobiliseringen 1788 var han kommandør for en kavaleribrigade (3 regimenter) på Sjælland. Da hans regiment blev opløst 1789, blev han chef for fynske Dragonregiment, ved hvilket han oprettede en skole for soldaterbørnene. Ved stridighedernes begyndelse med England 1801 blev Rantzau kommanderende general på Fyn, 1802 generalløjtnant. Under troppesamlingerne i Holsten 1803 og 1805 førte Rantzau en kavaleribrigade. I 1808 havde han under de spanske troppers frafald i sit generalkommando kun 9 kompagnier landeværn, der var spredt over hele øen; skønt han havde fattet mistanke til spanierne, kunne han derfor ikke optræde imod dem. 1809 fik han efter ansøgning afsked med pension og som general af kavaleriet.

Ved faderens død 1771 overtog Rantzau Krengerup på Fyn, hvis nuværende stolte hovedbygning han lod opføre, og hvis navn han 1783 fik forandret til Frederikslund (indtil 1917). 1775 købte han Brahesholm og året efter Søholm; sidstnævnte gårds bygninger lod han nedrive. Efter sin ældre broders død blev han 1814 besidder af stamhuset Rosenvold (det grevelige Rantzauske Forlods) og altså samtidig lensgreve. Han havde 1776 ægtet Sophie Magdalene baronesse Krag-Juel-Vind (4. juli 1754 – 9. februar 1833), datter af baron Jens Krag-Juel-Vind (d. 1776). Rantzau døde efter få dages sygeleje 23. august 1822 på Frederikslund (Krengerup).

Frederik blev gift med Sophie Magdalene Krag-Juel-Vind den 7 jun. 1776. Sophie (datter af Baron Jens Krag-Juel-Vind og Sophie Magdalene von Gram) blev født den 4 jul. 1754; blev døbt den 8 jul. 1754 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 feb. 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Ida blev gift med Greve Christian Detlef Reventlow den 5 apr. 1758 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Conrad Detlev Reventlow og Prinsesse Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön) blev født den 1 nov. 1735 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 10 dec. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 15 dec. 1759 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Wolf Heinrich von Thienen i 1763. Wolf (søn af Heinrich von Thienen og Ida Lucie von Brockdorff) blev født den 5 aug. 1721; døde den 11 jul. 1809 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Selsø Fusingø og Lindholm

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonferensraad

Christian blev gift med Agathe Johanne Qualen den 1 apr. 1763 i Borghorst, Slesvig-Holsten, Tyskland. Agathe (datter af Josias von Qualen og Elisabeth Blome) blev født den 15 feb. 1745; døde den 11 maj 1829 i Selsø, Skibby, Danmark; blev begravet i Frederiks Tyske Kirke, (nu: Christians kirke), Christianshavn, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Friedrich Otto Von Der Nath den 6 okt. 1762. Friedrich (søn af Gerhard Von Der Nath og Sophie Louise Charlotte von Bassewitz) blev født den 12 aug. 1734; døde den 18 jan. 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Stiftsdame i Preetz
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p76: II,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Kilde: DAA 1939 p76: II,2
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 1.5.1782; Ridder af Dannebrog Symbolum: "NULLA PALESCERE CULPA"

Notater:

Reventlow, Cay Friedrich, greve, 1753-1834, geheimestatsminister født 17.11.1753 i Paris, død 6.8. 1834 på Altenhof, begravet i Sarau.

Forældre: overkammerherre greve Ditlev Reventlow (1712-83) og Margarethe Raben (1726-94). Gift 1. g: 6.11.1785 på Gartow med komtesse Wilhelmine Magdalene Ulrica Bernstorff, født 10.10. 1766 på Gartow, død 10.5.1787 i Kbh. (Petri), d. af grev Joachim Bechtold Bernstoff til Gartow (1734-1807, gift 1g 1757 med Louise v. Steinherg, 1738-58) og Magdalene Hedevig v. Lowzow ( 1742-1803). gift 2g 24.4.1797 i Kbh. (Fred. ty.) med komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, født 7.10.1776 i Kbh. (Slotsk.), død 26.11.1855 i Preetz, d. af udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-97) og Henriette F. Stolberg (1747-82).

Far til Theodor R. Bror til Fritz R. R.s opvækst og uddannelse fulgte det gængse mønster for højadelens unge. I 1700-tallets sidste halvdel. Han blev undervist hjemme, bl.a. af de senere biskopper N. E. Balle og H. F. Jensen, og læste 1769-73 i Göttingen hvor han studerede sam men med C. F. Cramer og de to brødre Christian og Frederik Leopold Stolberg. 1773 blev han auskultant ved overretten i Gottorp, skønt A. P. Bernstorff ønskede ham til Kbh., men hvor faderens ønske om at have R. i nærheden blev udslagsgivende. 1776 udnævntes han til råd ved den slesvigske landret, og atter søgte A. P. Bernstorff at knytte R. til sig ved at tilbyde ham gesandtposten i Napoli, men igen strandede det på faderens modstand. 1777-78 drog R. på en større udenlandsrejse til Frankrig og Holland hvorefter han endelig indtrådte i diplomatiet idet han blev dansk gesandt i Madrid. På denne post kom han snart i et modsætningsforhold til A . P. Bernstorffs efterfølger, M. G. Rosencrone, og allerede 1781 søgte han om rappel. Hjemkomsten trak imidlertid ud, og først efter regeringsskiftet i april 1784 vendte R. tilbage på foranledning af A.P. Bernstorff.

R. var af fødsel nært knyttet til den ledende Bernstorff-Reventlow-Schimmelmannske kreds, og han tilhørte en af monarkiets fornemste slægter. Begge hans hustruer var af den bernstorffske familie, den anden datter af A. P. Bernstorff, og R. selv delte synspunkter og holdning med den ledende kreds efter 1784. Hans dannelse og sympatiske personlighed blev sat højt af samtiden, men i egentlig snævrere politisk forstand hørte han til den "højre fløj" af kredsen . Imidlertid blev han hurtigt taget i anvendelse i statens ledelse, idet han 1784 blev overkammerjunker, s.å. chef for Det kgl. bibliotek,og 1788-94 beklædte han den betydningsfulde gesandtskabspost i Stockholm hvor han på nærmeste hold var vidne til mordet på Gustav III. 179 3 udnævntes R. til leder af Det kgl. mønt- og medaillekabinet, n.å. til chef for kunstkammeret og til direktør for Botanisk have. Som leder af disse kulturelle institutioner giorde R. god fyldest, og sam-men med overbibliotekar D. G. Moldenhawer fik han 1793 åbnet Det kgl. bibliotek for publikum.

Ved svigerfaderen A. P. Bernstorffs død 1797 blev R. chef for tyske kancelli. Hans ledelse af kancelliet var uden initiativ, og det blev klart, at R. - der samtidig blev Gehejmestatsminister - ikke var nogen stærk politisk skikkelse. Hans veghed og ubeslutsomhed trådte stærkt frem, og han var blandt de ministre der 2.4.1801 talte for en fuldstændig underkastelse over for de britiske krav. Særlig kom hans svaghed frem i forholdet til standsfællerne i det slesvig-holstenske ridderskab. Hans indstilling til det omdiskuterede spørgsmål om livegenskabets ophævelse var svingende, og han trak afgørelsen i langdrag, og beseglende for hans politiske karriere blev forslaget om at pålægge ridderskabet større skatter. Ridderskabet var i og for sig ikke uvilligt til at bidrage til afholdelse af statens udgifter i større målestok, men det krævede under henvisning til korporationens privilegier at få fremtidige forslag forelagt til behandling. Rentekammeret, hvorfra forslaget stammede, indtog en stejl holdning, mens tyske kancelli søgte at mægle og R. selv endelig stillede sig på ridderskabets side. Både i dette spørgsmål og i reformlovgivningen vedrørende landboforholdene var R. uden tvivl under stort pres fra sin bror, Fritz R., der var en af ridderskabets ledere. 1 december 1802 kom det til et åbent sammenstød med kronprins Frederik, hvorefter R. indgav afskedsbegæring som han fik - ikke "i nåde, men "på ansøgning allernådigst", hvad der rummede en misbilligelse af hans optræden i den konkrete anledning.

Efter A. P. Bernstorffs død 1797, Johan Ludvig Reventlows i 1801 betød R.s afskedigelse en fornyet svækkelse af den siden 1784 ledende regeringskreds, og Chr. D. Reventlow gav tydeligt udtryk for det uheldige ved hans fratræden fra statstjenesten.

R. tog nu ophold på Altenhof og helligede sig resten af livet driften af dette og andre godser. Trods episoden i 1802 blev R. i 1816 udnævnt til guvernør og landdrost i Lauenburg og modtog i denne egenskab de nye undersåtters ed til Fr. VI og ledede inkorporeringen af landet i monarkiet. Men nogen egentlig politisk indflydelse øvede han ikke efter 1802. R. delte i alt væsentligt de synspunkter og interesser der var fremherskende i den ledende kreds, og som flere af disse havde han en hældning mod en mystisk - religiøs indstilling, der førte ham ind i kredsen omkring prins Carl af Hessen og gjorde ham til en beundrer af J. C. Lavater, der også tilegnede ham en bog.

Æresmedlem af Videnskabernes selskab 1795.

Kammerherre 1774. Geheimeråd 1790. Gehejmekonferensråd 1808.



imm. 1769, Okt., i Göttingen, 1773 (Maj) Auskultant ved Overretten paa Gottorp og i Glückstadt, fik 1775 Votum, 1776 (1 Febr.) Kmhre., 1777—78 i Frankrig og Holland, 1778 (9 Marts) 3. Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1779 (24 Dec.) Gesandt i Madrid (ank. 29 Okt. 1780)—1784 (6 Marts) rappeleret, var afrejst 1782 (20 Okt.) med Løfte om at blive rappeleret, 1782 (1 Maj) hvid Ridder, 1784 (4 Apr.)—24 Maj Amtmand i Flensborg, s. A. (12 Nov.) Medlem af Overbankdirektionen —1802 (12 Dec.) og Kanalkommissionen (—1787), 1788—1802 (22 Nov.) Chef for det kgl. Bibliotek, s.A. (10 Nov.)—1797 Overkammerjunker, 1793 (31 Juli)—1803 (12 Jan.) Chef for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet, 1794 (22 Marts)—1802 (17 Marts) Chef for det kgl. Kunstkabinet; 1797 (5 Juli)—1802 (22 Nov.) Statsminister og Præsident i Tyske Kancelli og Medlem af Ge- heimestatsraadet, 1808 (16 Sept.) Geheimekonferensraad, 1816 (2 Juni) Ridder af Elefanten, s. A. (26 Nov.)—1833 (19 Marts) Guvernør og Landdrost i Lauenborg (30 Aug.) Instrux at tage mod Hyldingen i Lauenburg), s. A. (2 Aug.)
Ridder af Elefanten død 6 Aug. 1834 paa Altenhof.

Gift 1° 6 Nov. 1785 paa Gartow m. Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff (F.: Geheimeraad, Greve Joachim Bechtold B. til Gartow og Magdalene Hedevig von Lowzow), f. 10 Okt. 1766 paa Gartow død 10 Maj 1787 i Kbhvn.;

2° 24 Apr. 1797 i Kbhvn. (T. F.) m. Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff (F.: Statsminister, Greve Andreas Petrus B. og Henriette Frederikke Rigsgrevinde Stolberg), f. 7 Okt. 1766 i Kbhvn., dbt. 13 s. M. (S) død 26 Nov. 1855 i Preetz.

Cay blev gift med Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff den 6 nov. 1785 i Gartow, Niedersachsen, Tyskland. Wilhelmine (datter af Joachim Bechtold Bernstorff og Magdalene Hedevig von Lowzow) blev født den 10 okt. 1766 i Gartow, Niedersachsen, Tyskland; døde den 10 maj 1787 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cay blev gift med Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff den 24 apr. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Emilie (datter af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 7 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 nov. 1855 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p76: II,3
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Karl_von_Reventlow
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 jul. 1790; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Friedrich (Fritz), Greve, 1755-1828, Diplomat. F. 31. Jan. 1755 paa Altenhof d. 26. Sept. 1828 paa Emkendorf begr. i Westensee. Broder til Greve Cay Reventlow Gift 1g. 16. Aug. 1779 paa Ahrensburg med Komtesse Julie Schimmelmann. 2g. 5. Jan. 1822 i Berlin med Grevinde Charlotte Schlippenbach, f. 21 Juni 1794, d. 1840, D. af Greve Karl Friedrich Wilhelm 5. til Schnermark (1772-1830) og Rigsgrevinde Caroline Friederike Beust (1772-1825).

R. blev opdraget sammen med den to Aar ældre Broder Cai R. (s. d.) og drog med ham til Universitetet i Göttingen. Her opholdt han sig 1769-73 og sluttede sig til den Kreds, der samledes i Hainbund. DeTanker og Ideer, han her mødte, fik en overordentlig Betydning for hans aandelige Udvikling, og man kan hævde, at han blev sin Ungdoms Idealer tro til Døden. I Göttingen vaktes hans tysknationale Følelse til Live, og hans Begejstring for tidligere Tiders aristokratiske Stænderforfatninger og absolutte Afsky for al Despotisme brød kraftigt frem. Ligeledes mødtes han med Vennerne i deres Reaktion mod Aarhundredets overvældende franske Indflydelse. Efter Hjemkomsten var han nogle Aar knyttet til Overretten paa Gottorp og Regeringen i Glückstadt, men 1779 drog han til Kbh., hvor han ved Siden af sin Hoftjeneste deltog i Arbejdet i Søetatens Admiralitets og Kommissariats Kollegium. Det var A. P. Bernstorff der var ivrig efter at trække ham ind i Statstjenesten, og da han var blevet afskediget,ombyttede R. 1780 med Glæde sin Stilling i Kbh. med Gesandtskabsposten i Stockholm. 1784 drog han som dansk Gesandt til London, men trak sig allerede 1788 til Bernstorffs Beklagelse tilbage fra Statstjenesten.

R. tog fra da af Ophold paa Emkendorf som han sammen med sin Hustru Julie (s. d.) gjorde ti l et aandeligt og politisk Brændpunkt i Hertugdømmet Holsten. I det skønne Slot, som R. havde prydet med talrige Kunstgenstande, hjembragt fra mange Rejser, mødtes den nærmere Familie m ed de andre Spidser inden for Ridderskabet, med Skribenter som Johann Kaspar Lavater og Mathias Claudius og med Professorer fra Universitetet i Kiel. En Tid lang nød ogsaa franske Emigranter i stort Tal godt af R.s Gæstfrihed og gav herved Emkendorf-Selskabet et ganske internationalt Præg. Men Slottet var ikke blot Landsdelens straalende selskabelige Midtpunkt.

Fra Emkendorf udgik samtidig en aandelig Paavirkning, der fik stor Indflydelse i Aarene omkring Aarhundredskiftet. Midt i Oplysningstiden repræsenterede Kredsen paa Emkendorf en udpræget gammelluthersk streng Religiøsitet, dog noget mildnet af Aarhundredets pietistiske og herrnhutiske Strømninger, men med skarp Afstandtagen fra Samtidens sværmeriske Bevægelser. R. betragtede det som en Livsopgaveat tage Kampen op mod Rationalismen, og som Kurator for Universitetet i K iel (1800-08) skyede han intet Middel for gennem Embedsudnævnelser, der ikke altid var heldige, at fremme den Aandsretning, han selv repræsenterede. Han fik ligeledes den ivrigt rationalistisksindede Leder af Seminariet i Kiel Professor H. Müller erstattet med den affældige Professor D. Hermes fra Berlin. R. var desuden Sjælen i Ridderskabets Kamp mod Frederik VI.s Forsøg paa at gennemføre en centraliseret Enhedsstat ved Hjælp af borgerlige danske Embedsmænd. For R. var Idealet Genindførelsen af den gamle Stænderlanddag,og han kæmpede energisk for Ridderskabets Privilegier. Efter Bernstorffs Død kom den uundgaaelige Konflikt mellem Regeringen i Kbh. og Ridderskabet. R. samlede en snæver Kreds af de betydeligste Ridderskabsmedlemme r om sig, og trods mange Nederlag opgav han aldrig sit Retsstandpunkt. Det skyldtes R., at F . C. Dahlmann knyttedes til Ridderskabet som dettes Sekretær, og efter 1814 havde han den Tilfredsstillelse at se et stadigt stigende Antal af Ridderskabets Medlemmer samle sig om den Politik, der havde været hans: Genindførelsen af en aristokratisk Forfatning for baade Slesvig og Holsten inær Tilslutning til et nationaltvaagent Tyskland. Efter sin I. Hustrus Død ønskede han at komme bort fra Holsten, og han indtraadte da paa ny i den diplomatiske Tjeneste , idet han 1818 udnævntes tildansk Gesandt i Berlin. Begge R.s ægteskaber var barnløse, og h ans Adoptivsøn Joseph Reventlow-Criminil (s. d.) arvede efter hans Død Godset Emkendorf.

Kammerherre 1776. Gehejmeraad 1800. Gehejmekonferensraad 1808. - Hv. R. 1790. DM. 1826. - Maleri, formentlig af Jens Juel (forhen paa Emkendorf) og af F. C. Gröger (Farve). Relief af J . T. Sergel 1784.

Friedrich blev gift med Comtesse Friederikke Juliane (Julie) Schimmelmann den 16 aug. 1779 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friederikke (datter af Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann og Caroline Tugendreich Friedeborn) blev født den 16 feb. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 dec. 1816 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Catharinenkirche, Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Grevinde Charlotte Schlippenbach den 5 aug. 1822 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Charlotte (datter af Greve Karl Friedrich Wilhelm Schlippenbach og Comtesse Caroline Friederike Beust) blev født den 21 jun. 1794; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,4

Notater:

Imm. April 1776 i Kiel, 1777 (29 Jan.) Kmjkr., 1778 Sekltnt. i danske Livreg. Rytterk., 1781 Ritmester af Kav., 1783 (4 Sept.) Kmhre., 1783 til Husarkorpset, 1788 Eskadronchef i Husarreg., 1789 (9 Jan.) Generaladjutant hos Kongen, s. A. (23 Jan.) Major af Kav., 1791 Premiermaior, 1798 å la suite med Oberstltnts. Kar., 1802 virk. Oberstltnt. i Livreg. Ryttere, 1803 tilbage til Husarerne, afg. paa Grund af Svagelighed, 1809 Generalmajor af Kav.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i det adelige kloster i Preetz
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,6

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Ejendom: Wittenberg, Kaltenhof, Aakær og Dybvad (1802 Medejer, 1816-1836 Eneejer) samt Falkenberg ved Slesvig,
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 1939 p77: II,7
• Titel: Kammerherre
• Ordner: 28 jun. 1840; Hvid Ridder

Notater:

Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).




Imm. 1784 (4 Juni) i Leipzig, 1788 Sekondritmester i Husarerne, 1790 ved Livreg. Ryttere, 1791 Ritmester (Eskadronschef), 1793 (28 Okt.) Kmhre., 1802 Major å la suite, 1809 Oberstltnt., 1812 Oberst, 1817 (28 Okt.) K. , 1828 afsk. som Generalmajor, 1840 (28 Juni) S.K.* død 31 Jan. 1848 i Kiel.

Gift 21 Maj 1794 paa Knoop m. Sophie Anna Rigsgrevinde Baudissin (F.: Geheimekonferensraad Heinrich Friedrich Rigsgreve B. til Rixdorf, Knoop o. s. v. og Adelaide Caroline Cornelia Comtesse Schimmelmann), f. 20 Dec. 1778 i Kbhvn., dbt. 29 s. M. (P) f 22 Dec. 1853 i Kiel.

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 20 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1853 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde ved det adelige kloster i Preetz
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,8

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde ved det adelige kloster i Itzehoe
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,9

Sophie blev gift med Adam Christopher Greve Knuth den 21 jun. 1782. Adam (søn af Christian Frederik Lensbaron Knuth og Anne Christine Von Der Osten) blev født den 21 jun. 1756; døde den 19 feb. 1844. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Linjen Espe

Otto blev gift med Christine Sophie Juul den 17 jun. 1797 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Christine (datter af Christian Friderich Iuel og Catharina Vilhelmine Wedel Jarlsberg) blev født den 24 jun. 1778 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 24 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stie Tønsberg Schøller von Krogh. Stie (søn af Georg Friderich von Krogh og Elisabeth Schøller) blev født den 6 sep. 1763 i Trondheim, Trondelag, Norge,; døde den 19 nov. 1817 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Hverringe Skovsbo Og Stamhuset Juelsberg

Notater:

Hans Rudolph Juel (døbt 13. august 1773 i København – 17. marts 1857 på Hverringe) var en dansk godsejer og officer, far til Hans Juel.

Han var søn af Gregers Christian Juel og Amalie Christiane Raben og arvede 1779 Stamhuset Hverringe og 1847 Stamhuset Juelsberg. Han var kammerherre.

Juels militære karriere bestod i to års tjeneste ved Livgarden til Hest, og han stod formelt i tjenesten indtil sin afsked som oberst i 1842. 19. maj 1809 var Juel anfører for et jægerkorps, som fordrev englænderne fra Romsø, som hørte under Hverringe. Der blev taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde, og Juel fik samme år Ridderkorset. Juels rapport til kongen lyder således:

Citat
Rapport: Efter Deres Højvelbaarenheds Ordre indskibede jeg mig i Aftes på Kanoneerbaadene under Her Capitain von Schønheyder for at afgaa til Øen Romsø, med 30 mand af Sjællandske Jægerkorps under Hrr Premierløjtnant v. Linde, 24 Mand af Jægercompagniet, Kongens Regiment, Hrr Capitain v. Dass, og 22 Mand fynske ridende Jægerkorps.- Vi ankom til Øen omtrent Kl. 2, hvor vi udskibedes; og blev der af Hrr Capitain v. Schønheyder endnu medgivet 100 Matroser under D'Hrr Lieutnanter von Grodtschilling og v. Cederfeldt.-

Øen blev straks, formedelst den paa flere Steder antændte Ild recognosceret med den nødvendige Forsigtighed, og da intet befandt sig der, hverken af Mennesker eller Kreaturer, bleve Tropperne samlede i Baghold i Skoven, og de fornødne Poster udstillede.-

I dag Morges kl. 6 udgik den første Barkasse fra Rangskibet (engelsk), og efter denne 3de Chalupper, som alle holdte ind på Øen; det sig i disse befindende Mandskab kunde omtrent være 150 til 170 Mand. Jeg lod dem uforstyrret gaa iland, og da jeg omtrent kunde formode, at de vare saa højt oppe, at de kunde afskjæres, hvilket ej formedelst en Pynt af Skoven med Vished kunde sees, lod jeg den højre Flanke trække sig under Stranden, for om muligt at bemestre sig Fartøjerne, medens Fjenden af det øvrige Mandskab blev angreben.-

Det lykkedes os at gøre 93 Fanger, hvoriblandt 1 Officer og 2 Masters; af Fartøjerne vare vi derimod ikke saa heldige, i hvormegen Anstengelse og Raskhed der ved udvistes af D Hrr Lieutnanter von Cederfeldt og v. Linde, der kommanderede på høire Fløj, at erobre noget, da Fjenden ved Ankomsten strax satte Baadene fra Landet, hvilket de formedelst lavt Vande ej havde kunnet lægge tæt op til. Folkene paa det ene Fartøi bleve nedskudte paa 2 Mand nær og kan Fjendens Tab af Døde og Saarede bestemt anslas til 20 Mand, hvorimod fra vores Side Ingen mistedes eller saaredes.-

Da saaledes den overblevne rest af Fjenden var flygtet tilbage til Skibene, bleve de gjorte Fanger førte tilbage afsides paa Øen for, om et fornyet Angreb skulde ske, hvilket formodedes, og hvilket paafulgte med 3 Barkasser, 4 Travailleslupper og 3 mindre Baade, ialt 10 stærkt bemandede og bevæbnede Fartøier, der ankom under megen Hurra og Fryderaab, samt en vedholdende kardæskild.-

Jeg lod strax trække en Kjede langs Kysten, om Fjenden atter muligt skulde have forsøgt at lande, men de holdt ej ind under vore riffelskud, og der skeede der for fra vores Side ikkun enkelte Skud.-

Under denne Aktion, som omtrent varede en Time, og ved hvilken en Mand af Kongens Regiments Jægercompagni blev let blesseret af en Kugle i Laaret, ankom Hrr Capitain v. Schønheyder med Kanoneerbaadene, ved hvis komme de fientlige Fatøier fortrak og jeg efter Hrr Capitain v. Schønheyders Befaling igjen udskibede mig på Kanoneerbaadene.

Jeg tør tilføje, at alt Mandskabet viste uendelig megen Koldblodighed, forenet med Lyst og Raskhed til at slaas.-

Hverringe d 19 Maj 1809. H. R. Iuel

Citat slut

13. april 1792 ægtede han i Rynkeby Kirke Maren Berg (28. juli 1769 på Skovsbo - 8. april 1850 på Falkensteen, Norge), datter af justitsråd Hans Mogensen Berg til Skovsbo og Olave Marie født Lange. 9. juni 1814 blev de separeret.

Han er begravet i Viby Kirke i et gravkapel, som han lod opføre 1819.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren, Amtmand

Hans blev gift med Maren Berg den 13 apr. 1792 i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark, og blev skilt den 9 jun. 1814. Maren blev født den 28 apr. 1769 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 8 maj 1850 i Falkensteen, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Jørgen Scheel den 25 jun. 1790 i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jørgen (søn af Christen Scheel og Eleonora Agnes Raben) blev født den 29 nov. 1768 i St. Petersborg, Rusland,; døde den 9 jan. 1825 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Bopæl: Hvedholm Damsbo Stensgård Østrupgaard Avernakø Drejø Egholm Og Svanholm
• Titel: Geheimekonferensråd, kammerherre

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Major ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Titel:
9. maj, 1798 optaget i lensgrevelig stand.
Lensgreve til grevskabet Brahesminde, Egholm og Svanholm

Preben blev gift med Eleonora Sophie Rantzau den 1 jul. 1796 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Eleonora (datter af Frederik Siegfred Rantzau og Sophie Magdalene Krag-Juel-Vind) blev født den 24 aug. 1779 i Fjellebro, Espe, Danmark; døde den 7 mar. 1800 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Preben blev gift med Johanne Caroline Vilhelmine Falbe den 15 nov. 1816 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Johanne blev født den 10 mar. 1789 i Helsingør, Danmark; døde den 3 mar. 1823 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Preben blev gift med Birgitte Susanne Sybille Schaffalitzky de Muckadell den 17 jul. 1824 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Birgitte (datter af Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell og Charlotte Amalie Comtesse Reventlow) blev født den 31 aug. 1801 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 26 jan. 1871 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Gebhard Greve Moltke Huitfeldt den 23 sep. 1791 i Kværndrup, Danmark. Gebhard blev født den 20 feb. 1764; døde den 20 dec. 1851. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER:Grevskabet Scheel, som 1823 bortsolgtes for skatterestencer. Stamhuset Gl. Estrup og Ulstrup, som han ligeledes solgte.

Rejste 1785 udenlands, 1790 Kammerherre, Bekendt for sin ødselhed.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Titel:
Greve, Kammerherre

Jørgen blev gift med Christiane Mette Bille Brahe den 25 jun. 1790 i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Christiane (datter af Henrik Bille Brahe og Caroline Agnese Raben) blev født den 15 sep. 1771 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 6 maj 1844. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm Slot Herregaard Nysted
• Bopæl: Grevskabet Christiansholm
• Bopæl: Grevskabet Christiansholm & Stamhuset Restrup Og Til Bremersvold & Lekkende

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Gehejmekonferensraad, Godsejer

Titel:
Lensgreve, gehejmekonferensråd

Josias blev gift med Siegfriede Victorine von Krogh den 24 jun. 1845. Siegfriede (datter af Gerhard Christopher von Krogh og Siegfriede Victorine Comtesse Knuth) blev født den 12 apr. 1823; døde i 1898. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lille Hesbjerg
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Frøken i Uetersen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsgreve, Kammerherre, Hofjægermester

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Lensgreve

Christian blev gift med Beate Antoinette Augusta Berregaard den 8 jan. 1807. Beate (datter af Frederik Berregaard og Sophie Antoinette Augusta Sehested) blev født den 26 sep. 1780 i Kølbygård, Hunstrup Sogn, Thisted, Danmark; døde den 22 nov. 1843 i Rosenvold, Stouby, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Stouby Kirkegård, Stouby, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker, Ritmester, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: baronesse

https://www.pinterest.com/pin/263531015669458227/

Den moderigtige hvide chemisekjole af netteldug - stof af nældefiber - har sandsynligvis været båret af baronesse Eleonora Sophie Rantzau (f. 1779), da hun i 1797 blev gift med lensgreve Preben Bille-Brahe, Hvedholm. (Nationalmuseet)

Eleonora blev gift med Lensgreve Preben Bille Brahe den 1 jul. 1796 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Preben (søn af Henrik Bille Brahe og Caroline Agnese Raben) blev født den 25 feb. 1773 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1857 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker, Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skovgårde & Brahesholm
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker, Major, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p60: V,1,1
• Ejendom: 1762, Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; Stamhuset Frisenvold (Vundet 1762 ved Højesteretsdom) Stamhuset Frisenvold blev oprettet 1731 af Christian Ditlev lensgreve Reventlow. Det bestod af Frisenvold, Løjstrup og Kalø, og forøgedes 1744 med Brusgård. Stamhuset blev ophævet i 1798.
• Ejendom: 1759-1793, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; I 1731 oprettede Reventlowfamilien et stamhus af Krenkerup, Rosenlund og Nørregård, som i 1815 blev ophøjet til grevskabet Hardenberg-Reventlow efter erhvervelsen af Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal (opløst 1924).

Notater:

Juliane Frederikke Christiane Reventlou, arvede ved fødslen Stamhusene Krænkerup og Frisenvold. Den unge Comtesse, der baade var ualmindelig smuk og særdeles vel begavet, ægtede i sin første Ungdom den hannoveranske Adelsmand Carl August Hardenberg, der senere gjorde sit Navn berømt i den tyske Frihedskrig og endte som Fyrste og preussisk Statskansler.

Saavel Slægten som den danske Regering søgte at hindre den rige Arvings Forbindelse med en Udlænding; den yngre Linie af Reventlowslægten, som havde arvet de øvrige Besiddelser, havde ogsaa søgt at lægge Haand paa de to Stamhuse, men dens Krav var bleven afvist ved Højesteret, og Tanken har da formodentlig varet gennem Giftermaal med Comtessen at vinde Godserne tilbage .

Hardenberg, der antog Navnet Hardenberg-Reventlow, interesserede sig imidlertid levende for sin Hustrus danske Gods, som han overtog Bestyrelsen af og ofte besøgte, skønt hans Virken, først i Kurfyrsten af Hannovers, siden i brunsvigsk Tjeneste, lagde stærkt Beslag paa hans Tid og Kræfter. Paa forskellig Maade var Gaard og Gods stærkt forsømt i de mange Aar, der ikke havde været nogen Besidder paa Stedet, og der blev nu med Iver taget fat paa at indføre Forbedringer.

Det gammeldags Trevangsbrug og det overordentlig indviklede Fællesskab lagde alvorlige Hindringer i Vejen, og Udskiftningen, som i disse Aar begyndte at trænge igennem rundt om i Landet , var ogsaa paa Krænkerup den store Opgave, der først og fremmest skulde løses. Jorderne ble v opmaalt, og det lykkedes ogsaa for nogle Byers Vedkommende at faa dem udskiftede fra hinanden, men de fleste Steder laade saaledes indfiltrede imellem hinanden, at Afgørelsen var afhængig af de andre Lodsejere, og hele Reformen hindredes, naar disse stillede sig uvilligt; dette var navnlig Tilfældet med Ejeren af Nielstrup, Landsdommer Flindt, der besad Gods baade i Slemminge og Reersø, og endelig var det nødvendigt for Udskiftningen af Slemminge og Fielde at foretage et temmelig omfattende Mageskifte med Engestofte, der vel var indledet, men som først senere kom i Stand.

Værst var det dog, at Præsten i Radsted i det hele taget nægtede at gaa med til Reformen og derved forhindrede dens Gennemførelse i selve Hovedsognet, og en Indberetning til Regeringen om Sagen udtrykker da ogsaa den mest levende Forbitrelse over, at en saadan Uforstand skal standse hele Udviklingen. Det lykkedes dog efter et Par Aars Forløb at bryde denne Modstand, saa ledes at Udskiftningen af Radsted Bys Jorder kunde tage sin Begyndelse, men kort efter var Hardenbergs Virken paa Krænkerup forbi.

Forholdet mellem Hardenberg og hans Gemalinde var aldrig godt, og i 1788 blev ægteskabet ophævet; Fruen levede siden i Tyskland, hvor hun faa Aar efter døde.

Comtesse Reventlows Ægteskabshistorie vakte i sin Tid overordentlig stor Opsigt.

I hendes Mands Memoirer: ,Denkwürdigkeiten des Staatskanzlers Fürsten v. Hardenberg, herausgegeben von L. v. Ranke, Leipz. 1877 I - V‘ er hendes Forhold i Sagen fremstillet ufordelagtigt for hende,hvilket er blevet skarpt imødegaaet.

Generalfiskal Peter Uldall, der var forsvarer for Dronning Caroline Mathilde i sagen vedr. Struensee har i sine erindringer omtalt forholdet mellem fyrst Hardenberg og Juliane f. Reventlow. Uldall, der, som man vil se, paa sin Rejse har lange Samtaler med Hardenberg i Braunschweig, da han har paataget sig at ordne Formue-Forholdene efter Skilsmissen, synes stærkt paavirket af hans Udtalelser.

Comtesse Juliane Frederikke Christiane Reventlow til Krenkerup, Frisenvold og Brusgaard (1759 - 93) var eneste Barn af Grev Christian Ditlev Reventlow og Ida Louise Scheel-Plessen (1740 - 92), en Søster til Geheimeraad Scheel-Plessen paa Lindholm. Efter Faderens Død blev Moderen gift 1763 med Geheimekonferensraad Wolf Heinrich v. Thienen til Walstorff , Sierhagen m. m. (1721 - 1809), en af de rigeste Godsejere i Hertugdømmerne, en Grandseigneur, hvis Hjem udfoldede en pragtfuld Gæstfrihed. Comtesse Reventlow, der blev en fuldendt Skønhed og var Nordens rigeste Arving, boede hos Stedfaderen paa Sierhagen. - Carl August v. Hardenberg (1750 - 1822), den senere saa berømte preussiske Statskansler og Rigsfyrste, dengang i hannoveransk Statstjeneste, blev trods hendes Formynderes Modstand og den danske Regerings Vanskeligheder forlovet med Comtesse Reventlow 1774 og gift med hende 1775, idet han antog Navnet Hardenberg-Reventlow. Den unge feterede Verdensdame kom ikke godt ud af det med hans Familie i den lille By Hannover, og det siges om hende, at hun vakte Anstød; og da Hardenberg havde det Maal at blive hannoveransk Minister hos Kong Georg af England, der jo tillige var Kurfyrste af Hannover, flyttede Familien til London 1781.

Her spillede de en stor Rolle i det fornemste Selskabsliv, og Rygtet talte om et Forhold mellem Grevinden og den berygtede Prins af Wales (Kong Georg IV), hvilket vakte betydelig Opsigt og blev omtalt i Aviserne. Hvorvidt Rygtet er sandt kan ikke afgøres, men Grev Hardenberg søgte at benytte det for at fremme sine Planer. Da det ikke lykkedes ham, forlod han og hans dybt krænkede Hustru London, samtidig med at han ved sin Faders Død arvede Godser i Hannover og Holsten. 1782 blev han Minister i Braunschweig.

Forholdet mellem ham og Grevinden forværredes, hun blev meget misundt og ilde omtalt. En Skilsmisse blev besluttet, og Grevinden begav sig til Sierhagen, hvor hun fandt Støtte mod Mandens Forsøg paa at gøre sig Fordele paa hendes Bekostning. Geheimeraad C. L. Scheel-Plessen blev efter eget Ønske hendes Værge. Overenskomsten blev afsluttet under 30. og 31. August 1788 og for at undgaa langvarig Retstrætte gav Scheel-Plessen, der overtog Majoraternes Administration, efter for en Del af Hardenbergs overdrevne Fordringer. Den kgl. Konfirmation paa Kontrakten faldt 10.02.1789 paa den Betingelse, at den ældste Søn skulde opdrages i Danmark. Dengang Grev Hardenberg forlod England og kom til Hannover, knyttede han en Forbindelse med den hannoveranske Kammerpre Statsmandsevner frugtbringende andre Steder. Han fandt 1791 sin umættelige Ærgerrighed tilfredsstillet i preussisk Tjeneste som Statskansler og Rigsfyrste. Hans Forhold til Grevinde Reventlow er lidet tiltalende, og i sit store Værk om Hardenberg bevæger Ranke sig yderst forsigtigt uden om dette Punkt, men dog i Fyrstens Faveur. Denne blev ogsaa skilt fra sin anden Hustru. Grevinde Reventlow antog sit Familienavn og bosatte sig i Regensburg, hvor hun døde 1793 efter et langt S ygeleje, kun 34 Aar gammel.

Sønnen, den senere Geheimekonferensraad Christian Heinrich August Fyrst Hardenberg-Reventlow (l775 - 1840) blev 1814 optaget i den danske Grevestand med Navnet Hardenberg-Reventlow.

Datteren blev gift med Generalfelttøjmester Grev Pappenheim og, efter at være skilt fra ham, med General, Fyrst Pückler-Muskau, fra hvem hun ogsaa blev separeret.

____________________________________

In 1885 Christian IX granted the last Danish non-royal count's patent, to Curt Ulrich Heinrich von Haugwitz, who became Count Haugwitz-Hardenberg-Reventlow and whose wife, Princess Lucie Caroline Schönaich-Carolath, had inherited the Danish country of Hardenberg. This Danish estate had passed into these German families through her great grandmother Countess Juliane Frederikke Christiane Reventlow, who was the richest heiress in the Nordic countries in her day. In contradiction of public opinion she married a foreigner, the later famous Prussian reformer Count Karl August Hardenberg. But he was originally a Hanoverian and at the time George III's Hanoverian minister in London. His marriage to the rich Countess Reventlow was dissolved amidst great scandal because she was having an affair with the Prince Regent George (IV)! Equally noteworthy is probably Christian IX's comital grantee's grandchild Count Curt Heinrich Haugwitz-Hardenberg-Reventlow, the abusive husband of "the poor little rich girl" Barbara Woolworth Hutton, the Woolworth heiress.


Ejendom:
https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/frisenvold

Juliane blev gift med Karl August Hardenberg den 8 jun. 1774, og blev skilt den 31 aug. 1788. Karl (søn af Christian Ludvig von Hardenberg og Anna Sophia Ehrengart von Bülow) blev født den 31 maj 1750 i Essenrode, Niedersachsen, Tyskland; døde den 27 nov. 1822 i Genua, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Carl Ludwig Baudissin den 24 jun. 1785 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Carl (søn af Heinrich Christoph Baudissin og Susanne Magdalene Elisabeth Zinzendorf Und Pottendorf) blev født den 21 aug. 1756 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Rigsgreve, 1817 Gehejmekonferentsråd

Magnus blev gift med Sophie Magdalene Charlotte Bernstorff den 7 maj 1787. Sophie (datter af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 9 maj 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 okt. 1841 i Dresden-Neustadt, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Kilde: DAA 1939 p77: III,1,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof, Glasau, Aschau og Hoffnungsthal

TITEL: Greve

Reventlow, Eugen Greve, 1798-1885, Diplomat, fødtes 27. Nov. 1798 og var ældste Søn af ovennævnte Statsminister Cai Friedrich Greve R. (d. 1834) og dennes 2. Hustru.

Han var født i Kjøbenhavn, men da Familien efter Faderens Udtrædelse af Statstjenesten 1802 var flyttet til Kiel, opdroges Sønnen der og studerede senere ved dette Universitet. Allerede 1819 blev han ansat som Legationssekretær i Berlin hos sin Onkel Grev Friedrich R. (Emkendorf), forflyttedes der fra 1823 i samme Egenskab til Petersborg, og da saa Onkelen 28. Sept. 1828 døde, udnævntes han 1829 til dennes Efterfølger. Denne Post havde fra Ungdommen af været Maalet for hans Ønsker. I det hele øvede Berlin mere og mere Tiltrækning paa det holstenske Ridderskab, medens dets Medlemmer sjældnere viste sig i Kjøbenhavn, – «den danske Luft», skriver en dansk Diplomat 1826, «behager ikke Holstenerne, naar de ikke ville betales, bekorses eller benøgles og betitles». Særlig var det vigtige Gesandtskab i Berlin godt paa Veje til at blive monopoliseret af de holstenske Reventlower, thi ligesom Eugen succederede Friedrich R. som Chef, saaledes afløstes han 1823 i Sekretærposten af sin Fætter Heinrich R. (Wittenberg), medens dennes Broder Ernst R. (Farve) var Attaché ved Gesandtskabet.

R. var ikke nogen betydelig Personlighed, men han var meget repræsentativ og følte sig som Chef for det holstenske Ridderskabs mægtigste Familie. Han blev ogsaa særlig begunstiget af den danske Regering. Næppe 21 Aar gammel var han Sekretær og i sit 31. Aar Gesandt. Allerede som Sekretær fik han Kammerherrenøglen (1825), modtog Danebrogsstorkorset 1834 og udnævntes 1841 til Gehejmekonferensraad. Men Faderens ridderskabelige Tendenser havde hos Sønnen udviklet sig til slesvig-holstensk Separatisme, og da det aabne Brev af 8. Juli 1846 udstedtes, begjærede han ufortøvet Afsked, som tilstodes ham. I 1848 og senere, da han efter at være bleven preussisk Undersaat var indtraadt i det preussiske Herrehus, spillede han heller ikke der nogen videre Rolle, og han døde 16. Nov. 1885 paa Altenhof, som han havde arvet efter Faderen.

Han var gift 1. med sin Kusine, Grev Christian Bernstorffs Datter Clara Charlotte Gerhardine (f. 22. April 1811 d. 13. Okt. 1832), 2. med Elisabeth f. Grevinde Voss (f. 3. Avg. 1812 d. 6. Jan. 1876).

Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 383.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 80 f. Bussche-Kessell, Gräfin Elise v. Bernstorff II, 3 f. 151 167. 201. 238.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 144.

P. Vedel. (Dansk Biografisk Leksikon, 1900)




Eugen Reventlow (1798-1885) übernahm 1834 den Betrieb Altenhof. Er führte den Titel eines geheimen Konferenzrates unter Christian VIII. und war zunächst Dänischer Gesandter am Preußischen Hof. Zu den Betrieben Altenhof und Aschau erwarb er 1839 das benachbarte Hoffnungsthal hinzu und bildete aus den drei Gütern während der preußischen Zeit einen gemeinsamen Gutsbezirk. Als sein Onkel Fritz Reventlow auf Emkendorf seinen Posten als Dänischer Gesandter in Berlin aufgegeben hatte, folgte er diesem in seinem Amt nach, legte es aber bei Erlass des offenen Briefes des Königs Christian VIII. im Jahre 1846 nieder. Er erlebte den Übergang der Herzogtümer von Dänemark an Preußen und wusste auch selber Zugang zum neuen Landesherrn zu finden. Durch seine erste Ehe mit der Tochter des preußischen Außenministers Christian Bernstorff, der Gräfin Clara Bernstorff hatte es ohnehin schon nicht an Beziehungen nach Preußen gefehlt.

Nachdem Schleswig-Holstein preußische Provinz wurde, übernahm er die Position des Preußischen Gesandten in Petersburg. Er war nach seiner Tätigkeit als Legationssekretär in Berlin und St. Petersburg von 1828-46 Königlich-Dänischer Gesandter am preußischen Hofe und wurde kurioserweise nach 1864 zum Mitglied des preußischen Herrenhauses ernannt.

Eugen war kinderlos und konnte somit den Betrieb Altenhof an keinen Reventlowschen Nachkommen aus Altenhof weitergeben.




_____________

Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.

Eugen blev gift med Clara Charlotte Gerhardine Bernstorff den 13 feb. 1830 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Clara (datter af Christian Günther Bernstorff og Augusta Louise Elisabeth Von Der Nath) blev født den 22 apr. 1811 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 okt. 1832 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Glasau, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Voss. Elisabeth (datter af August Ernst Voss og Luise von Berg) blev født den 3 aug. 1812; døde den 6 jan. 1876. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Beskæftigelse: 1840 - 1847, St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St Johannis Kloster, Slesvig

Notater:

BESIDDELSER: Jersbek, Steggen v. Oldesloe og Neuendorf v.Glückstadt

http://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Reventlow

TITEL: Greve

R. blev Student 1818, og efter at han 1822 havde taget juridisk Eksamen i Glückstadt, blev han 1825 Auskulant i Slesvig-holstenske Kancelli og fungerede 1828-34 som Legationssekretær i St.Petersborg. 1835 udnævntes han til Amtmand over Cismar Amt, men tog allerede 1838 sin Afsked og valgtes 1840 til Provst for St. Johannes Klostret i Slesvig; 1847 nedlagde han ogsaa dette Hverv.

1840 var R. blevet Medlem af Slesvigs Stænder som kongevalgt Medlem, og 1846 var han Forsamlingens Vicepræsident. Som Stændermedlem indtog han en moderat Holdning i Nationalitetsspørgsmaal. I Hiort Lorenzen-Striden 1842 stillede han sig paa det Standpunkt, at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig var berettiget til at tale Dansk, men de kunde ikke forlange, at Forretningsførelsen skulde rette sig derefter, og 1844 modsatte han sig Gülichs Forslag om Indførelse af en konstitutionel Forfatning paa Basis af Landsrettighederne.

1848 blev R. Medlem af den slesvig-holstenske Landsforsamling og Okt. 1848 Præsident i Fællesregeringen, til denne i Marts 1849 afløstes af Statholderskabet. Den holstenske Stænderforsamling, af hvilken han 1855 var blevet Medlem, valgte ham 1856 ind i Rigsraadet, hvor han modsatte sig Tanken om et konstitutionelt Fællesskab imellem Holstenere og Danske og i Anledning af Sprogforvirringen mente, at "man bliver jo til sidst fuldkommen stupid" af at være Medlem af Forsamlingen. Det var paa R.s Forslag, at de fleste af Holstenerne nedlagde deres Mandater .

Efter 1864 levede han tilbagetrukken paa sine Godser Jersbeck og Stegen, som han havde købt 1840. - Hofjægermester 1827. Kammerherre 1841. - R. 1832. Maleri. Portrætteret paa W. Heuers Litografi af den provisoriske Regering og paa Træsnit af Stænderforsamlingen.

Beskæftigelse:
Politiker

Theodor blev gift med Sophie Bernstorff den 3 dec. 1834 i Evangelische Kirche. Dreifaltigkeitskirche Berlin, Brandenburg, Tyskland. Sophie (datter af Joachim Frederik Bernstorff og Elisabeth Sophie Henriette von Blücher) blev født den 29 jan. 1807 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 mar. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Theodor blev gift med Asta Georgine Von Dem Bussche-Ippenburg Gen. von Kessell den 14 sep. 1858 i St.-Nikolai-Kirche, Wittlage, Bad Essen, Niedersachsen, Tyskland. Asta (datter af Julius Clamor Friederich Wilhelm Von Dem Bussche-Ippenburg Gen. von Kessell og Thora Charlotte Auguste Bernstorff) blev født den 6 apr. 1831; døde den 7 okt. 1881 i Ober Stefansdorf, Schlesien, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Notater:

Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1850, Kancellipræsident.

Faderen, François Valentin Marquis le Merchier de Criminil, Godsejer i Artois, Oberst i den franske Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence (den senere franske Konge Ludvig XVIII's Gemalinde), emigrerede 1791 og bosatte sig i Nærheden af Hamborg, hvor han 1796 ægtede Caroline Komtesse Schimmelmann fra Ahrensburg. Deres ældste Søn, Joseph Carl, fødtes 9. Febr. 1797 og kom allerede 1808 tilligemed sin yngre Broder, ovfr. nævnte Heinrich Anna, paa Grund af Faderens vedvarende Svagelighed (han døde 12. Febr. 1823) til Emkendorf, hvor de begge antoges i Sønners Sted og senere formelig adopteredes af Grev Frederik Reventlow og Christine Juliane Frederikke f. Komtesse Schimmelmann, deres Bedstefaders Søster.

Ved Patent af 20. Sept. 1815 optoges begge Brødrene i den danske Grevestand under Navnet Reventlow-Criminil. Paa Emkendorf, som i de Aar var et Samlingssted for mange ved Aand og Kundskaber fremragende Mænd, nøde Brødrene en udmærket Opdragelse. Fra 1815 studerede de begge Retsvidenskab i Gøttingen, senere i Kiel, og efter at have taget Embedsexamen ved Overretten i Glückstadt foretog Grev Josephen længere Rejse til Frankrig og Italien, paa hvilken han 1820 ægtede Enken efter den 12. Sept. 1818 afdøde Baron Friedrich Blome til Salzau, Charlotte Juliane f. Rigsgrevinde Piaten zu Hallermund (f.8. Sept. 1778 + 19. Nov. 1857). I nogle Aar var han nu Avskultant ved Overretten i Slesvig, blev 1826 Hofjægermester og 11. Nov. 1829 Amtmand over Rensborg Amt; Aaret i Forvejen havde han arvet det nærliggende Emkendorf. 1834 blev han Kammerherre, 1842 Kommandør af Danebrog.

Da Grev Otto Moltke kort efter Prinsen af Noers Udnævnelse til Statholder i Slesvig og Holsten af Misfornøjelse dermed nedlagde Posten som Præsident for det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, blevR.-C., der allerede som Amtmand havde nydt Christian VIII's særlige Fortrolighed, 4. April 1842 hans Eftermand paa Prinsen af Noers Forslag og 28. Juni s. A. Storkors af Danebrog. Han havde ved sin ivrige Deltagelse i de 3 foregaaende Stændersamlinger som godsejervalgt Medlem og Vicepræsident lagt en ikke ringe Dygtighed og et sundt Blik for Tidens Krav for Dagen. I Stænderne udtalte han sig bl. a. for Regeringskollegiernes Afløsning med Ministre, for større Hurtighed i Rettergang og Forvaltning, for Selvst de holstenske Stænder, ved disses Sammentræden i 1842 (7. Juli) blev kongelig Kommissarius. Denne Stændersamling i Itzeho forløb forholdsvis rolig, men R.-C. røbede alt den Gang sit slesvig-holstenske Sindelag ved at søge at overtale Christian VIII til at samtykke i de slesvigske og deholstenske Stænders Forening og til at oprette et Militærakademi i Rensborg, hvorpaa Kongen dog ikke vilde gaa ind af Frygt for at faa to Slags Officerer, tyske og danske. Ogsaa i de slesvigske Stænder, som sammen traadte 12. Okt. 1842, blev R.-C. kgl. Kommissarius. Faa Dage efter forberedte han Kongen paa, at der i Stænderne vilde fremkomme Forslag om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, og uagtet Kongen indtrængende anmodede ham om at forhindre det, kom Forslaget dog frem, hemmelig og uden Kongens Vidende støttet af Hertugen af Augustenborg og Prinsen af Noer. Hvad enten nu R.-C. i Smug holdt til med de slesvig-holstenske Ledere i Stænderne, eller han ingen virkelig Magt havde over dem, blev deres Optræden mere og mere udæskende. Og da deres dansk-fjendtlige Forslag kulminerede i Andragendet om at stryge Ordene paa slesvigske Fartøjer, var det, at P. H. Lorenzen talte Dansk i Mødet 12. Nov. 1842.

R.-C. gjorde intet for at beskytte Lorenzen hverken imod den Vold, Stænderne øvede mod det danske Sprog, eller mod den personlige Overlast, hvormed man truede ham, men raadede privat Kongen til at desavouere Lorenzen. Dette lykkedes ham ved Broderens, Udenrigsministerens, Hjælp kun til Dels, og Christian VIII fik allerede den Gang en Formodning om, at R.-C.s Troskab var af tvivlsom Beskaffenhed.

Da han saaledes i det Svar, han efter Kongens Befaling gav Stænderne paa deres Adresse, og hvori Kongen vilde have hævdet , egenmægtig udelod Ordene , paadrog han sig en alvorlig Irettesættelse af Kongen. Faa Maaneder efter var han atter nær ved at falde i Unaade. I et Statsraad havde Kongen ytret Betænkeligheder ved at tiltræde den af R.-C. som Kancellipræsident tilraadede Oprettelse af en Filialaf den tyske Gustav-Adolf-Forening i Slesvig, fordi saadant kunde opfattes som en Anerkjendelse -- fra Regeringens Side af, at Slesvig var en Del af Tyskland. R.-C. følte sig dybt krænket over KongensMistanke og forlangte 3. April 1843 sin Afsked, fordi han troede at have mistet Kongens Tillid, men Kongen befalede ham at blive. I 1844 var R.-C. atter kgl. Kommissarius baade i Itzeho og i Slesvig Stænder, men heller ikke i dette Aar evnede han at standse Slesvig-Holstenerne i deres statsopløsende Færd -- eller vilde maaske ikke. Da Christian VIII 8. Juli 1846 havde udstedt det aabne Brev om Arvefølgen, indsaa R.-C., at det var ude med hans Magt og Indflydelse og skrev 17. Avg. fra Itzeho, hvor Stænderne, i hvilke han for tredje Gang havde været kgl. Kommissarius, lige vare sluttede, til Kongen, at han bad sig fritaget for at blive kgl. Kommissarius ved Stænderne i Slesvig, og indgav tillige sin Demission som Kancellipræsident, i det han ingen Indflydelse besad mere i Landet, hvorfor hans Tjeneste var overflødig, ligesom han indsaa, at der nu vilde udkræves en Række Forholdsregler, hvilke han ikke vilde kunne bifalde. Kongen gjorde
Forsøg paa at formaa ham til at blive, men da han gjentog sin Demission, modtog Kongen den og udnævnte ham til Overpræsident i Altona. Ved Oprørets Udbrud i 1848 anerkjendte han den provisoriske Regering og modtog fra Altanen paa Raadhuset i Altona de indrykkende preussiske Tropper med en Velkomsttale, men havde dog intet imod, at hans eneste Søn, Carl Adelbert Felix Greve R.-C. (f. 9. Avg. 1821),den Gang Attaché ved Gesandtskabet i London (senere
hannoveransk Diplomat), forblev i dansk Tjeneste. Indtil sin Død, som indtraf pludselig 17. Juni 1850 paa Emkendorf, holdt han sig helt tilbage fra det offentlige Liv.

H. R. Hiort-Lorenzen.

Joseph blev gift med Charlotte Juliane von Platen-Hallermund i 1820. Charlotte blev født i 1778; døde i 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Link: https://www.wikiwand.com/de/Heinrich_von_Reventlow-Criminil

Notater:

Da Prøjsen og Østrig i 1850 besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Denne sidste post beklædtes fra febr. 1851 af H.A.Reventlow-Criminil, som tillige fungerede som kommissær i Lauenborg. Den 27.1.1852 udnævntes han til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Beskæftigelse:
Gehejmeconferentsråd, Gehejmestatsminister, Minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau den 8 maj 1823 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. Luise (datter af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 5 dec. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Frederikke blev gift med Comte Joseph Marie Portalis den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph blev født den 19 feb. 1778 i Aix-en-Provence, Frankrig; døde den 5 aug. 1858 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg

TITEL: Greve

Reventlow, Heinrich Greve, 1796-1841, Amtmand, Søn af
Generalmajor, Kammerherre Heinrich Greve R. til Wittenberg,
Kaltenhof og Aakjær (f. 30. Sept. 1763 d. 31. Jan. 1848) og Anna
Sophie f. Komtesse Baudissin (f. 20. Dec. 1778 d. 22. Dec. 1853),
var født 2. Marts 1796 i Slesvig.

Han tog 1820 juridisk Examen
paa Gottorp, blev 1823 Avskultant i tyske Kancelli, 1825
Legationssekretær i Berlin, 1829 Legationssekretær i Frankfurt, 1831
Amtmand i Flensborg, 1834 Kammerherre og Regeringsraad i Slesvig, 1839
Amtmand over Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og døde
2. Juli 1841.

Han blev 19. Juli 1831 gift med Prinsesse Caroline
Amalies Hofdame Julie Komtesse Rantzau (f. 25. Juli 1808, d. 9.
Dec. 1894 som Enke efter Kammerherre, preussisk Gehejmeraad
Otto Carl Josias Greve Rantzau). Han ejede Wittenberg ved Preetz.

Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 385.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 82 f.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Familie/Ægtefælle/Partner: Julie Louise Ida Friederike Rantzau. Julie (datter af Carl Æmilius Rantzau og Emilie Hedevig Caroline Bernstorff) blev født den 25 jul. 1808 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 14 aug. 1808; døde den 9 dec. 1894 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Wittenberg (1842-51), , Raubart,Starzeddel og Vettersfelde (1853-75)
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 2018-20 p627: IV, 17

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg, Raubart, Starzeddel og Vettersfelde

TITEL: Greve

Reventlow, Friedrich Greve, 1797-1874, Statholder, Broder til Heinrich Greve R. (d. 1841), var født 16. Juli 1797 i
Slesvig. Han gik paa Catharineum i Lybek, studerede i Gøttingen, Jena og Kiel og tog 1820 juridisk Examen paa
Gottorp. 1821 blev han Avskultant baade ved Overretten og ved Landretten i Holsten, 1825 Medlem af sidstnævnte Ret,
1827 tillige af førstnævnte og 1834 Medlem af Overappellationsretten i Kiel, men traadte allerede 1836 ud af
Statstjenesten, da han valgtes til Klosterprovst i Preetz. 1834 blev han Kammerherre.

I Itzeho Stænder stillede han sig, 1836 valgt af Ridderskabet, tidlig paa et afgjort slesvig-holstensk Standpunkt, og
han ledede her med Dygtighed Oppositionen. Mod det aabne Brev af 8. Juli 1846 udtalte han sig saa skarpt, at han blev
afvist, da han søgte Avdiens hos Christian VIII, efter at Itzeho Stænder havde nægtet enhver Forhandling. Stændernes
skrappe Adresse til Kongen af 19. Jan. 1847 skyldes hans Pen. Da ogsaa den forblev ubesvaret, begyndte R. allerede
samme Efteraar at konspirere med Beseler, og da Carl Moltkes Forsøg paa at overbevise ham om, hvilken farlig Vej han
var inde paa, mislykkedes, var R. selvskrevet Medlem af den provisoriske Regering, hvis Proklamation af 24. Marts
1848 om «Kongens Ufrihed» skyldes ham. Efter Vaabenstilstanden i Malmø maatte den provisoriske Regering vige for
«Fællesregeringen», men da Krigen atter udbrød i Foraaret 1849, blev R. af Centralregeringen i Frankfurt beskikket
til Medlem af Statholderskabet over Hertugdømmerne Slesvig og Holsten sammen med Beseler, og i denne Stilling forblev
han til Febr. 1851.

Som fuldblods Aristokrat var R. meget ømfindtlig for sin Ære, og i alle sine offentlige Udtalelser under hele Oprøret
lagde han bestandig stærk Vægt paa, at Slesvig-Holstenerne ikke bekæmpede «deres Konge og Hertug», men den
demokratiske Regering i Kjøbenhavn, som vilde berøve Hertugdømmerne deres Rettigheder. R. var derfor meget imod
Friskarevæsenet, uden dog at kunne forhindre det. Der herskede heller ikke altid den bedste Harmoni mellem ham og
Beseler, og de skiltes 1851 som Uvenner, da Beseler vilde fortsætte Krigen, medens R. nedlagde Vaabnene, støttet af
Stænderne. Men R.s Fiktion om den danske Konges Ufrihed 1848 har mere end noget andet fremkaldt Samtidens og Nutidens
haarde Domme om det slesvig-holstenske Oprør.

Da R. blev udelukket fra Amnestien, maatte han forlade Landet og nedlægge Embedet som Klosterprovst. Han kjøbte
Godserne Starzeddel, Raubart og Vettersfelde i Nedre Lausitz, hvor han bosatte sig. 1861 blev han livsvarigt Medlem
af det preussiske Herrehus, i hvilket han kort efter Frederik VII’s Død ivrig paakaldte Preussens Indblanding i det
danske Monarkis Anliggender. 1866 belønnede Kong Vilhelm ham ved at udnævne hans Datter til Gouvernante for
Kronprinsens Børn. 1867 søgte han i Holsten Valg til den nordtyske Rigsdag, men faldt for en Augustenborger. Ved
Kiels Universitets Jubilæum 1878 blev han Doktor Juris hon. Han døde 24. April 1878 paa Starzeddel. – 16. Juni 1831
havde han ægtet Louise Friherreinde Løw von und zu Steinfurth (f. 14. Febr. 1807 d. 27. Maj 1864), Datter af Georg
Friherre L. 1891 rejstes der i Slesvig et Monument for ham og Beseler.

Allg. Deutsche Biographie XXVIII. Hist. Tidsskr. 3. R. V, 217 ff. A. Sach, Graf F. v. R. u. W. H. Beseler (1886).

H. R. Hiort-Lorenzen. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)

____________________

I denne tale kommer en repræsentant fra den Slesvig-Holstenske provisoriske regering med et opråb til befolkningen
om, at nu er chancen der for en omvæltning. Den provisoriske regering appelerer til specielt den slesvigske
befolkning om at slutte sig til dem, så de i fællesskab måske kan skabe et selvstændigt land med egen grundlov og
regering, men stadig høre under det tyske forbund. Størstedelenaf den slesvigske befolkning var tyskorienterede, men
havde ikke nødvendigvis ønske om, at blive lagt ind under Tyskland fordi de følte, at de hørte til Danmark. I Holsten
var befolkningen tysksindet.

Konflikten var, at Slesvig følte sig dansk mens Holsten følte sig tysk , men de to hertugdømmer havde altid haft tæt
tilknytning, og nu benyttede de nationalliberale så lejligheden til at anmode den danske konge om, at Slesvig og
Holsten kunne blive sluttet sammen til et selvstændigt land under det tyske forbund. Nationalfølelsen blev for alvor
vakt i Danmark og hertugdømmerne.


Den Slesvig-Holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen, 24 marts,1848

(Oversat fra tysk efter original på Museet på Sønderborg slot)

Medborgere!

Vor hertug er ved en folkebevægelse i København blevet tvunget til at afskedige sine hidtidige rådgivere og til at
indtage en fjendtlig holdning mod hertugdømmerne.

Landsherrens vilje er ikke mere fri og landet uden regering.

Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov. Store farer kræver store beslutninger; til forsvar af
grænsen og til opretholdelse af orden behøves der en ledende myndighed.

Fugs rettigheder i hans navn.

Vi vil straks indkalde de forenede stænderforsamlinger og tilbagegive den overtagne magt, så snart landsherren igen
vil være fri, eller andre personer af stænderforsamlingen vil blive pålagt ledelsenaf landet.

Vi vil med al kraft tilslutte os Tysklands enheds- og frihedsbestræbelser. Vi opfordrer alle landets venligsindede
indbyggere til at slutte sig til os. Lad os ved fasthed og orden give det tyske fædreland et værdigt bevis på den
patriotiske ånd, der fylder Slesvig-Holstens indbyggere.

Den fraværende advokat Bremer vil blive opfordret til at tiltræde den provisoriske regering.

Kiel, 24.marts 1848.

Den provisoriske regering.

Beseler, Frederik prins til Slesvig-Holsten, F.Reventlou, M.T Schmidt.

_______

Als sich 1848 eine Provisorische Regierung für Schleswig-Holstein konstituierte, war von Beginn an ein gebürtiger Schleswiger dabei: Friedrich Graf von Reventlou wurde in dem sechsköpfigen Kabinett Minister der auswärtigen Angelegenheiten, übernahm zusätzlich das Innenressort und hatte damit eine Schlüsselposition inne. Der adlige Politiker, Jurist und Klosterprobst gehörte als Repräsentant der Ritterschaft dem konservativen Flügel an. Nach dem Abdanken der Regierung nach nur wenigen Monaten wurde ihm zusammen mit Wilhelm Beseler, dem bisherigen Präsidenten der Provisorischen Regierung, das Amt des Statthalters der Herzogtümer Schleswig und Holstein übertragen.
Die Familie Reventlow gehört zum schleswig-holsteinischen Uradel. Sie verzweigt sich in mehrere Linien. Die Schreibweise des Familiennamens variiert im Laufe der Jahrhunderte. In der Neuzeit setzten sich die Formen Reventlow und Reventlou durch. Friedrich, der am 16. Juli 1797 in Schleswig zur Welt kam, wählte für sich den Namen Reventlou. Sein in Kopenhagen geborener Vater, der als dänischer Offizier in Schleswig stationiert war, verwendete die meist benutzte Variante Reventlow.
Fast schon eine Tradition innerhalb der Familie war es, ihren Nachwuchs in Lübeck aufs Gymnasium zu schicken - so auch geschehen im Falle von Friedrich von Reventlou. Er absolvierte 1816 das Katharineum mit Erfolg und nahm umgehend an der Göttinger Universität das Jurastudium auf. Nach einer Zwischenstation in Jena schloss er in Kiel das Studium ab und bestand 1820 am Gottorfer Obergericht das Examen mit der Note "sehr rühmlich".
Seine berufliche Laufbahn begann er als Rat am Obergericht in Glückstadt. 1834 wurde er an das neue schleswig-holstein-lauenburgisches Oberappellationsgericht in Kiel berufen. Zwei Jahre später wählte man ihn zum Probst des adligen Klosters zu Preetz. In dieser Funktion gehörte er der holsteinischen Ständeversammlung in Itzehoe an.
Graf von Reventlou avancierte zu einem herausragenden Kopf der schleswig-holsteinischen Bewegung in den Jahren 1848 bis 1851. Als es zum offenen Bruch mit Kopenhagen kam und sich in Schleswig-Holstein eine Provisorische Regierung bildete, war er bereit, in diesem Rahmen konkret Verantwortung zu übernehmen: Er trat am 24. März 1848 der Regierung bei, die allerdings bereits am 22. Oktober desselben Jahres ihre Segel streichen musste. Das Ringen um die Herzogtümer war damit aber noch nicht entschieden. Beseler und Reventlou wurden von der deutschen Zentralgewalt zu Statthaltern bestellt. Nach Beselers baldigem Rückzug führte der Graf "noch kurze Zeit dieses Amt alleine fort, bis er Land, Volk und Heer an die Commissarien der deutschen Großmächte und Dänemarks am 1. Febr. 1851 übergeben mußte".
Reventlou zog sich daraufhin - "mit dem Rufe eines Ehrenmanns von reinster und aufrichtigster Gesinnung", wie es seinerzeit hieß - in das Privatleben zurück. Wie andere Protagonisten der schleswig-holsteinischen Erhebung wurde auch er von der dänischen Regierung des Landes verwiesen. Er veräußerte seine Besitzungen in Schleswig-Holstein und erwarb in der Niederlausitz die Güter Raubart, Vettersfelde und Starzeddel als neues Zuhause. Er lebte weitgehend zurückgezogen und nahm nur gelegentlich an Sitzungen des preußischen Herrenhauses teil, in das er von König Wilhelm I. als lebenslanges Mitglied berufen worden war.
1865 würdigte ihn die Kieler Universität, indem sie ihn zum Ehrendoktor der Rechte ernannte. Nach der Eingliederung Schleswig-Holstein in die preußische Monarchie 1867 wurde Friedrich Graf von Reventlou als Kandidat für den konstituierenden Norddeutschen Reichstag aufgestellt, unterlag aber seinem Mitbewerber.
Am 24. April 1874 starb Reventlou in Starzettel. Bestattet wurde er in Preetz, seiner einstigen Wirkungsstätte. Die Stadt Schleswig setzte ihm und seinem Mitstreiter Beseler ein Denkmal mit Bronzebüsten von beiden Statthaltern. Errichtet wurde es 1891 vor dem Amtsgericht im Lollfuß. Während des Zweiten Weltkrieges wurden die Büsten und der auf dem Sockel sitzende Krieger abmontiert und für die Metallsammlung eingeschmolzen.
– Quelle: https://www.shz.de/3285271 ©2020

Uddannelse:
1820 Cand jur

Beskæftigelse:
1861 livsvarigt medlem af det preussiske Herrehus

Beskæftigelse:
1848 Præsident for den provisoriske regering i Holsten, 1849-51 medlem af statholderskabet over de 3 hertugdømmer

Titel:
1834 Kammerherre, 1839 Ridder af Dannebrog, 1840 Dannebrogsmand, 1842 Kommandør af Dannebrog.

Alle titler slettet 29 juli 1848

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsfriherreinde Marie Louise Henriette Wilhelmine Löw von Und zu Steinfurth. Marie (datter af Georg Carl Hermann Wilhelm Löw von Und zu Steinfurth) blev født den 14 feb. 1807 i Regensburg, Bayern, Tyskland; døde den 27 maj 1864 i Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Julie blev gift med Joseph Franz Christian Baudissin den 7 apr. 1820 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph (søn af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 9 jan. 1797 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 apr. 1871 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farve og Wittenberg
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Ernst Christian greve Reventlow (født 26. juli 1799 i Slesvig by, død 12. februar 1873 på Gut Farve) var en holstensk godsejer og politiker, bror til Christian Andreas Julius, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1818 ved universitetet i Kiel, 1819 ved universitetet i Heidelberg og blev 1822 cand.jur. fra Gottorp og var 1823-26 attaché ved det danske gesandtskab i Berlin. Reventlow nærede som sin bror Friedrich slesvig-holstenske anskuelser, blev 1840 landdagsmarskal for den slesvig-holstenske provinsial-landdag, støttede oprørsregeringen i 1848, var 1855-56 medlem af Rigsrådet, verbitter i Itzehoe Kloster og efter 2. Slesvigske Krig medlem af det preussiske Herrehus.

Reventlow ejede godserne Gut Farve i kredsen Oldenburg (1829) og Gut Wittenberg (1842-51).

Reventlow var 1835 blevet kammerherre (slettet 20. maj 1852) og 28. juni 1840 Ridder af Dannebrog, men mistede begge udmærkelser efter sin støtte til oprørsregeringen.

Reventlow blev gift 28. oktober 1825 på Gut Hagen ved Segeberg med Sophie Adelaide von Buchwaldt (9. august 1802 - 23. februar 1882 på Gut Neudorf), datter af Wolf von Buchwaldt (1764-1820) og Benedicte Charlotte Blome (1772-1802).

Har udgivet:
Dännemark und seine Könige bis zum Antritt des Oldenburger Hauses ;

http://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10117048_00007.html

________________________



Ernst Christian Graf von Reventlow,
Gutsherr, Politiker,
geb. 26.7.1799 in Schleswig, gest. 12.2.1873 auf Gut Farve, Ost-Holstein;
1818-1822 Jurastudium in Kiel, 1822 juristisches Examen in Gottorf, 1823-1825 Attaché der dänischen Gesandschaft in Berlin dann aus dem Staatsdienst ausgeschieden. Ab 1827 Bewirtschaftung des Gutes Farve, dessen Herrenhaus er im neugotischen Stil umbauen ließ. Ab 1831 Sekretär und von 1843-1869 Direktor des von ihm mitbegündeten Wagrischen landwirtschaftlichen Vereins. !848-1851 in diplomatischen Missionen für die herzogtümer tätig, 1855-1857 Mitglied im dänischen Reichsrat, 1863 Verbitter des Klosters Ithehoe, 1867 vom preußischen König zum Mitglied auf Lebenszeit im preußischen Herrenhaus berufen

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Adelaide von Buchwald. Sophie (datter af Wolf von Buchwald og Benedicte Christiane Blome) blev født den 9 aug. 1802; døde den 23 feb. 1882 i Neudorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Ottilie blev gift med Rigsgreve Christian Wilhelm Heinrich Rantzau den 19 feb. 1825 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. Christian (søn af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 23 sep. 1796 i Ascheberg, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 maj 1848 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Louise Desirée von Wasmer. Emma blev født den 25 sep. 1819; døde den 20 aug. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Adolph Friedrich Blome. Adolph blev født den 15 mar. 1798 i Salzau, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jul. 1875 i Heiligenstedten, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Elisabeth blev gift med Josias Friederich Ernst Heintze den 30 sep. 1823. Josias blev født den 22 sep. 1800 i Schwarzenbeck, ,; døde den 26 jan. 1867 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hütten, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Amtmand over Hütten Amt
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Christian Andreas Julius greve Reventlow (født 7. november 1807 på Kaltenhof, død 27. marts 1845 i Bordesholm) var en holstensk amtmand, bror til Ernst Christian, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1826 ved universitetet i Kiel og studerede også ved Georg-August-Universität Göttingen blev 1830 cand.jur. fra Gottorp, 1834 landråd, 13. maj 1835 til 9. juli 1841 amtmand i Hytten Amt, 14. juli 1841 amtmand i Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og samme år 10. juni Ridder af Dannebrog. 1843 blev han kammerherre.

Under sine studier i Kiel blev han i 1826 optaget i Corps Holsatia Kiel. I Göttingen blev han medlem af Corps Holsatia Göttingen. Senere kom han til Corps Slesvica Kiel.

Reventlow blev gift 22. august 1837 på Seelust med Georgine Marie Adelaide baronesse von Löwenstern (21. januar 1819 i Dresden - 16. april 1893 i Bordesholm), datter af kammerherre Georg Heinrich friherre von Löwenstern (1786-1856) og Adelaide "Lilly" Tugendreich Ernestine Frederikke Juliane komtesse Schimmelmann (1796-1876).

Kilde: https://www.wikiwand.com/da/Christian_Andreas_Julius_Reventlow

Christian blev gift med Georgine Marie Adeleide von Löwenstern den 22 aug. 1837 i Sølyst, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Georgine (datter af George Heinrich von Löwenstern og Adelheid Tugendreich Ernestine Friederike Juliane Schimmelmann) blev født den 21 jan. 1819 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 16 apr. 1893 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Død:
Død i en duel

Sophie blev gift med Severin Løvenskiold den 9 apr. 1802. Severin (søn af Severin von Løvenskiold og Benedicte Henriette von Aall) blev født den 7 feb. 1777 i Porsgrunn, Norge,; døde den 13 sep. 1856 i Fossum, Oslo, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Annette blev gift med Herman Hermansen von Løvenskiold den 11 okt. 1804. Herman (søn af Herman Leopoldus von Løvenskiold og Inger Marie Deichman) blev født den 17 apr. 1777; døde den 22 dec. 1843. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Baroniet Christiansdal Og Til Fideikommisgodset Lilliendal

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Christian blev gift med Louise Charlotte von Buchwaldt den 25 nov. 1819. Louise blev født den 21 jul. 1801. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofdame hos Prinsesse Juliane og Hofdame hos Dronning Sophie Frederikke ( Hoffet )

Siegfriede blev gift med Gerhard Christopher von Krogh den 6 feb. 1813. Gerhard blev født den 10 okt. 1785 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 12 apr. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Vemmetofte adelige Kloster

Notater:

Beskæftigelse:
Officer i russisk tjeneste

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Linjen Espe

Notater:

Kilde:
DAA 1991-93 p 780 2a

Adam blev gift med Rosalia Hennings den 23 sep. 1853 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Rosalia blev født den 23 maj 1801 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 maj 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Boeslunde Kirkegård, Korsør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Iuel. Hans (søn af Hans Rudolph Juel og Maren Berg) blev født den 17 okt. 1797 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 4 dec. 1875 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Godske Baron Wedell-Wedellsborg. Joachim (søn af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 24 jan. 1785 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 17 jul. 1860. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Major i Hæren

Familie/Ægtefælle/Partner: Amalie Christiane von Krogh. Amalie (datter af Stie Tønsberg Schøller von Krogh og Christiane Margrethe Juel) blev født den 7 maj 1799 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 6 apr. 1858 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(GedComp) dk110630d:@I3692@ = dk51216c:@I13522@

Aka (Facts Pg):
Skeel

Beskæftigelse:
1834 Grewe og Stamhuusbesidder, 1840 Greve og Stamherre til Estrup

Christen blev gift med Christiane Pind den 8 feb. 1826 i Fausing Kirke, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. Christiane blev født den 27 apr. 1796 i Karmark, Skjern Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt, Danmark; blev døbt den 27 apr. 1796 i Skjern Kirke, Bjerringbro, Viborg, Danmark; døde den 29 jan. 1855 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 9 feb. 1855 i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Til Grevskabet Brahesminde

Notater:

Titel:
Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Gesandt

Familie/Ægtefælle/Partner: Jeromie Cathrine Baronesse Selby. Jeromie (datter af Lensbaron Charles Borre Selby og Christiane Georgine Louise Falbe) blev født i 1812; døde i 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Louise Frederikke Gustava Hochschild. Louise blev født den 18 apr. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1910 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sophie Frederikke Caroline Bülow den 27 nov. 1823 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Frantz Christopher Bülow og Sophie Elinor Baronesse Selby) blev født den 8 aug. 1805 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 okt. 1869 i Kværndrup, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ferdinand Baron Wedell-Wedellsborg. Ferdinand (søn af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 19 apr. 1792; døde den 22 nov. 1862 i Hegnetslund, Herfølge Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Herfølge kirkegaard, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm & Det 1. Bille-Brahe'Ske Fideikommis
• Titel: Til Svanholm Og Det 1. Bille Braheske Fidekomis

Notater:

født til Svanholm, Storgården i Krogstrup s. og Holgershåb samt besidder af det 1. Bille B r a heske fidekommis.

1836 student (Priv), 1842 cand. jur. derefter ansat i kontoret for udenlandske betalinge r . 1 843 kammerjunker

Beskæftigelse:
Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Stiftamtmand over Sjælland og Amtmand over København, Kurator for Vemmetofte adelige Kloster

Johan blev gift med Maria Caroline Vilhelmine Comtesse Moltke den 21 feb. 1852 i Bregentved Kapel, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Maria (datter af Lensgreve August Adam Wilhelm Moltke og Marie Elisabeth Comtesse Knuth) blev født den 23 jul. 1827 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 20 jan. 1889 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: Synderbygård (Elbo H.)
• Titel: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

Stifter af 2. Bille Braheske fidekommis

Thurø kgd

"til Bjørnemose". Som blev solgt, Erector af det 2det Bille - Br aheske Fideicommis (409,804 Kr.)

Beskæftigelse:
Godsejer

Erik blev gift med Hedevig Schaffalitzky de Muckadell den 13 sep. 1851 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Hedevig (datter af Baron Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell og Elisabeth (Betzy) Catharine Skeel) blev født den 13 sep. 1831 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 18 sep. 1909 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Sophie blev gift med Holger Christian Georg Rosenkrantz den 7 apr. 1868. Holger (søn af Hans Henrik Rosenkrantz og Anna Dorothea Faedder) blev født den 14 apr. 1836 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 1 feb. 1871 i Paris, Frankrig; blev begravet i Hornslet, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Adam Henrik Carl Greve Moltke den 19 apr. 1876. Adam (søn af Carl Greve Moltke og Anna Malvina Simons) blev født den 23 jun. 1828 i Nütschau, Bad Oldesloe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 14 feb. 1913 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Det Raben-Bille'Ske Fideikommis

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Siegfriede blev gift med Steen Andersen Bille den 29 dec. 1874 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Steen (søn af Steen Andersen Bille og Caroline Christiane Sophie Frederikke von Bülow) blev født den 24 jul. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 jun. 1909 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aalholm Bremersvold Beldringe Og Lekkende

Notater:

Frederik Christopher Otto lensgreve Raben-Levetzau (27. maj 1850 på Lekkende – 5. maj 1933 på Aalholm) var en dansk udenrigsminister og en af Danmarks største jordbesiddere, idet han var lensgreve tilgrevskabet Christiansholm og til Bremersvold, Beldringe og Lekkende.

Frederik Raben-Levetzau blev på Lekkende Gods, Mern, som søn af Josias lensgreve Raben-Levetzau (1796-1889) og hustru Siegfriede Victorine von Krogh (1823-1898). Han var gift med Lillie Suzanne Moulton (19. december 1864-9. marts 1946).

Frederik Raben-Levetzau blev student i 1870 og cand.polit. i 1877. Han var attaché ved gesandtskaberne i Paris og Wien 1877-1880.Han var generalkommissær ved Verdensudstillingen i Paris 1900.

Frederik Raben-Levetzau var udenrigsminister i Ministeriet J.C. Christensen 1905-1908. Efter bedrageriafsløringen af Alberti i 1908 indgav Frederik Raben-Levetzau sin afskedsbegæring og fremkaldte derved regeringens fald. Han sad i Landmandsbankens bankråd. Han deltog ikke siden i politik.

Frederik Raben-Levetzau ejede grevskabet Christiansholm (afløst 1921), Bremersvold, Beldringe og Lekkende.
Frederik Raben-Levetzau var første vicepræsident (siden æresmedlem) i Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Han var også ordensskatmester (fra 1918), hofjægermester og kammerherre. Han var medlemaf bestyrelsen for Den Raben-Levetzauske Fond. Præsident for Københavns Golfklub og for komiteen for Danmarks deltagelse i de olympiske lege i Athen.

Han var formand for Dansk Automobil Klub, for Nysted Sogneråd og i byggeudvalget for Christiansborg Slot. Han var desuden medlem af Landmandsbankens bankråd.



Beskæftigelse:
Udenrigsminister

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Lilli Suzanne Moulton den 8 apr. 1886. Lilli blev født den 19 dec. 1864 i Long Island, New York City, New York, USA; døde den 9 mar. 1946. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrich Johan August Greve Bernstorff-Mylius. Ulrich (søn af Frederik Emil Herman Greve Bernstorff-Mylius og Christiance Ulrica Katharina de Mylius) blev født den 3 sep. 1847; døde den 19 mar. 1930. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kaptajn (Livgarden), Hæren

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Folketælling: 1860, Kronprinsessegade, København, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1860/sogn2886/surnamelist/?sname=Rantzau
• Folketælling: 1880, Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid9841563

Notater:

BESIDDELSER: Frederikslund, Brahesholm og Sølund

TITEL: Greve, Kammerherre, Hofjægermester

Folketælling:
Midlertidigt fraværende - havde ophold i København

Carl blev gift med Caroline Worsaae den 23 apr. 1842 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. Caroline (datter af Jens Worsaae og Margrethe Elisabeth Bertelsen) blev født den 13 aug. 1819 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 18 maj 1891 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Fyrste Afskrev sig faderens titel af Fyrste i 1822
• Bopæl: 1793-1798, Frisenvold, Ørum Sogn, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; Christen Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der arvede Frisenvold i 1793 fik af Kronen tilladelse til at ophæve stamhuset og lade det overgå til fri ejendom. Frisenvold herregård blev i 1798 solgt til forpagteren Andreas Strøver, som udparcellerede gården.
• Bopæl: 1793-1840, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

TITEL: Erektor af grevskabet Hardenberg Reventlow

Godserne gik ved moderen Juliane F. C. Hardenberg (f. Reventlow) over til Sønnen Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow, der giftede sig med Jeanette Caroline von Reitzenstein og tog Bolig paa Krænkerup. Istandsættelsen af den forfaldne Hovedbygning, som Faderen havde begyndt paa, blev nu genoptaget med Kraft; de gamle røde Tagsten forsvandt og erstattedes af blaa glaserede, og Vinduerne med de blyindfattede Ruder blev med Undtagelse af Taarnene forandret til franske Vinduer, en pyntelig Bro af huggen Granit afløste den gamle Vindebro af Træ , som førte over Graven udfor Porten, og Laden flyttedes bort fra sin Plads nord for Hovedbygningen, hen bag Peder Brahes Stald; endelig blev det Indre ganske ombygget efter Tidens og Smagens Fordringer.

I Aaret 1798 afhændede Hardenberg med kongelig Tilladelse Stamhuset Frisenvold, imod at erhverve andet Gods. Han købte derefter Fjellebro i Fyen, som han dog straks efter solgte til Grev Holck-Winterfeldt, der fik Tilladelse til at substituere Baroniet Wintersborg med dette Gods; i Stedet fik Hardenberg Wintersborg og Sæbyholm, af hvilke han solgte det første, medens Sæbyholm og Christiansdal i Branderslev Sogn ved Nakskov, som han samtidig købte, skulde træde i Stedet for Frisenvold; hertil kom endelig Krænkerups Nabogaard Nielstrup i Vaabensted Sogn, som ligeledes blev købt og lagt til Stamhuset. Da denne sidste Gaard var erhvervet, og det tidligere indledede Mageskifte med Engestofte var bragt til Afslutning, kunde Arbejdet med Udskiftningen genoptages, og det gennemførtes overalt paa Godserne i Løbet af den første Snes Aar af det nittende Aarhundrede. Den dermed følgende Udflytning, der foretages i meget stort Omfang, kostede mange Penge, og Hardenberg ofrede desuden betydeligt paa forskellige andre Forbedringer, navnlig med Hovedgaardenes Drift, hvor han anstillede mange Forsøg med nye Kornsorter og Dyrkningsmaader, som ikke altid gav et heldigt Resultat. Forholdene for Landbruget var i Aarene efter Kielerfreden meget ugunstige, og da Hardenberg ikke blot ved sin Tiltrædelse havde maattet overtage Moderens betydelige Gæld, men ved Faderens Død i 1822 fik en lignende Arv, var hans økonomiske Stilling i de senere Aar af hans Liv meget trykket. De preussiske Stamgodser, han kom i Besiddelse af efter Faderen, blev sat under Administration, og det samme var Tilfældet med de holstenske, medens der for de lollandske maatte ansættes en særlig Skatteopkræver, der sørgede for, at Skatterne af Bøndergodset indbetaltes til Staten.

Af disse sidste Godser, Stamhuset Krenkerup og Godserne Nielstrup, Sæbyholm og Christiansdal , oprettedes i Aaret 1815 Grevskabet Hardenberg-Reventlow, og Hardenberg ophøjedes i den danske Grevestand med samme Navn, medens Hovedsædet desværre maatte ombytte sit historiske Navn med Besidderens, og siden har været kaldet Hardenberg. Grevskabet, der naturligvis, lige saa lidt som de andre, i en saasen Tid oprettede Len, fik Skattefrihed, omfattede ca. 2500 Tønder Hartkorn, og deltes naturligt i et østre Distrikt, Hardenberg, Rosenlund, Nørregaard og Nielstrup, og et vestre, Sæbyholm og Christiansdal.

Efter at den første Grevinde Hardenberg, der var overordentlig elsket og afholdt paa Godset, var død i Aaret 1819, ægtede Grev Hardenberg et Par Aar senere sin Kusine Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg, der overlevede ham. Selv døde han paa en Rejse i Tyskland i Aaret 1840, og, medens de preussiske Majoratsgodser gik over til en anden Linie af den Hardenbergske Slægt, tilfaldt det lollandske Grevskab hans eneste Barn, Datteren af første Ægteskab Ida Augusta Hardenberg-Reventlow, der da var over 40 Aar gammel og Enke efter Grev Harald Holck . Gælden var stor, og den nye Besidderinde maatte sælge alt, hvad der var af Allodialejendomme, hvoriblandt de holstenske Godser og et Hus i København, og lægge Styrelsen i faste og kyndige Hænder. Selv opholdt hun sig meget i Udlandet, men kom dog jævnlig til Hardenberg, navnlig efter at hun havde indgaaet nyt Ægteskab med Grev Christian Gersdorff, der holdt meget af Stedet og særlig tog sig af Haven, som i hans Tid havde en kort Glansperiode, hvorom det smukke Mindesmærke over ham, som Ida Augusta rejste, er et synligt Vidnesbyrd. Nogle Aar efter hans Død ægtede hun sin tredie Mand, en italiensk Lykkejæger ved Navn Almaforte, der var bleven adlet af den sardinske Regering og nu gjordes til dansk Greve; ogsaa ham overlevede den livskraftige Dame, og færdedes ogsaa i sin tredie Enkestand meget i Udlandet, hvor hun døde i Aaret 1867.

Død:
Død på en rejse i Tyskland

Familie/Ægtefælle/Partner: Jeanette Caroline von Reitzenstein. Jeanette blev født den 14 nov. 1777 i Bayreuth, Bayern, Tyskland; døde den 25 dec. 1819; blev begravet den 31 dec. 1819 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Louise Frederikke Georgine Hardenberg. Emma blev født i 1786; døde i 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Frederikke Wagner. Margrethe blev født den 9 apr. 1790; døde den 20 sep. 1870 i Svedala, Skåne, Sverige; blev begravet i Svedala, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Lucie_von_Hardenberg
• Link: https://www.pueckler-museum.de/pueckler/fuerstin-lucie-pueckler/

Notater:

09.04.1776 Lucie Gräfin von Hardenberg-Reventlow in Hannover geboren.

1796 Ehe mit Karl Theodor Friedrich Reichsgraf von Pappenheim

Ab 1802 Trennung der Partner, später Scheidung

09.10.1817 Heirat mit Hermann Ludwig Heinrich Graf von Pückler-Muskau, 1826 Scheidung der Eheleute.

Lucie nimmt regen Anteil an der Parkomanie ihres Mannes. Sie unterstützt ihn mit ihren Ideen und bemüht sich mit der Umsetzung gartengestalterischer Pläne.

1826 bis 1829 Sammlung der Briefe von Pückler während dessen Englandreise. Dieser Briefwechsel bildet die Grundlage für die Herausgabe Der “Briefe eines Verstorbenen”.

1845 Verkauf der Standesherrschaft Muskau, später Umzug nach Branitz.

08.05.1854 Lucie stirbt in Branitz und wird auf dem Vorparkfriedhof beigesetzt.

1884 Umbettung der Überreste der Fürstin in den Tumulus an die Seite Pückler-Muskaus

Lucie blev gift med Karl Theodor Friedrich Pappenheim den 26 jun. 1796, og blev skilt i 1802. Karl blev født i 1771; døde i 1853. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lucie blev gift med Hermann Ludwig Heinrich von Pückler-Muskau den 9 okt. 1817, og blev skilt i feb. 1886. Hermann blev født den 30 okt. 1785; døde den 4 feb. 1871. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wolf blev gift med Friderica Juliane Baudissin den 14 nov. 1814. Friderica (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 9 jan. 1784 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
officer, greve, tegner