Agnes, Grevinde af Honstein-Heiringen

Notater:

Titel:
Gräfin

Agnes, blev gift med Christian V, Greve af Oldenburg i 1377. Christian (søn af Conrad von Oldenburg og Ingeburg, Grevinde af Holstein) blev født cirka 1340 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 8 maj 1399. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve

Kaldet Dietrich den Lykkelige

Titel:
Graf

Dietrich, blev gift med Hedvig af Holstein den 20 dec. 1423. Hedvig (datter af Gerhard V, Hertug af Holstein og Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig) blev født i 1398; døde i 1436. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gebhard VI von Mansfeld. Gebhard (søn af Gebhard V von Mansfeld og Ursula von Schwarzburg-Wachsenburg) blev født i 1429; døde den 26 okt. 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 1. blev født i 1426 og døde i 1481.

I 1448 døde Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen børn benyttede det svenske rigsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesomdet lykkedes dem også at få ham anbragt i den norske trone.

Kalmarunionen – den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tid var i realiteten gået i opløsning, for var der noget danskerne ikke ønskede, var det at fmen hele Slesvig-Holsten til riget – menden 47-årige hertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet på sin nevø, den unge grev Christian af Oldenborg.

Efter at hertug Adolf fik Christian til at forpligte sig til aldrig at forene Danmark og Sønderjylland under én herre, og rigsrådet fik den 18-årige enke til Christoffer, Dorothea af Brandenburg, giftmed den kun fire år ældre Christian af Oldenborg, var vejen banet for at han kunne hyldes som konge. Christian 1. blev valgt på Viborg landsting den 28. september 1448 og året efter kunne han og enkedronning Dorothea lade sig krone i Frue Kirke i København.

Ved et stort dansk-svensk rigsrådsmøde i Halmstad i 1450 om genoprettelse af unionen, gik Christian 1. ind på de betingelser adelen stillede. Aftalen blev at Karl Knutsson fortsat skulle være konge iSverige, men måtte opgive kravet på Norge. Christian 1. skulle være konge i Danmark og Norge – og den l i 1457 nok. Kong Karl blev afsat, måtte flygte til Danzig og Christian 1. blev hyldet som konge i den genopståede union.

I 1459 døde hertug Adolf 8. og adelen i Slesvig-Holsten pegede på Christian 1. som efterfølger mod et løfte om, at hertugdømmerne skulle forblive sammen evig udelte. Den kompensation kongen måtte udrede for udvidelsen af riget, oversteg langt hans økonomiske formåen. Størsteparten af de len Christian 1.s riger bestod af, ejedes af nogle få magtfulde adelsslægter der ikke betalte kongen skat. Den økonomiske nødsituation i hertugdømmerne tvang den efterhånden noget fattige Christian 1. til at optage store lån og øge skattetrykket i de len der skulle aflevere indtægter til kongen.

I 1464 kom det til endnu et oprør i Sverige. Denne gang var det Christian 1.s tur til at blive afsat. Den landflygtige Knut Knutsson var var ikke sen til at gribe chancen og vendte i 1467 tilbage tilden svenske trone. Samtidige hjemlige problemer med højadelen kom til udtryk ved, at kongen i nogle tilfælde rettede hårde slag mod adelen.
Den mægtige Thott adelsslægt fik konfiskeret deres godser, da gotlandske og skånske dele af slægten allierede sig med svenskerne. Konfiskationerne rettede lidt op på Christian 1.s skrantende økonomi og var med til at befæste kongemagten.

Som en følge af disse begivenheder sammenkalder Christian 1. i 1468 danmarkshistoriens første stændermøde.

I 1470 døde Karl Knutsson og Christian 1. øjnede straks en mulighed for atter at blive svensk konge. Året efter fik han, trods sin dårlige økonomi, samlet en flådestyrke på 70 skibe, og sejlede med 3.000 mand ombord mod Stockholm. I slaget ved Brunkeberg uden for Stockholm den 10. oktober led han et knusende nederlag og undgik med nød og næppe selv at blive hugget ned. Ved den efterfølgende fredsslutning blev det bestemt, at man ved voldgift skulle finde ud af hvordan Christian 1. kunne genindsættes som svensk konge. Det skete aldrig – i stedet valgte det svenske rigsråd Sten Sture som rigsforstander.

I et forsøg på yderlige at underminere adelens magt, rejste Christian 1. 1474 til Rom, hvor han indgik en aftale med Paven, der gav ham ret til at besætte de højeste kirkeembeder i Danmark og Sverigesamt åbne et universitet i København. Det lykkedes ham også senere at få sat skik på den holstenske adel og få eftergivet en større del af den gæld han havde til hertugdømmerne, så mod slutningen af hans regeringsperiode stod kongemagten forholdsvis stærkt.

Christian 1. døde i 1481 og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn, Hans.


konge af Danmark (1448 - 21. maj 1481), kong av Norge (maj 1450-1481), konung av Sverige (1457-1464), Herzog von Schleswig (1460), Graf von Holstein (1460) (Christian von Oldenburg)
Greve af Oldenborg. Danmarks Konge 1448 - 1481, Norges Konge 1449 - 1464, Sveriges Konge 1457 - 1464. Christian 1. blev født i 1426 og døde i 1481. I 1448 døde Christoffer af Bayern og da han ikke efterlod sig nogen børn benyttede det svenske rigsråd lejligheden til at vælge den tidligere rigsforstander Karl Knutsson til konge i Sverige, ligesom det lykkedes dem også at få ham anbragt i den norsketrone. Kalmarunionen ? den nordiske union fra Christoffer af Bayerns tid var i realiteten gået i opløsning, for var der noget danskerne ikke ønskede, var det at få en svensker som konge. Fra dansk side var man mere interesserede i at få Sønderjylland genforenet med kongeriget. Ved at pege på Adolf 8., hertugen af Slesvig-Holsten, som konge, var der udsigt til at knytte, ikke blot Sønderjylland, men hele Slesvig-Holsten til riget ? men den 47-årige hertug mente han var for gammel, betakkede sig og pegede i stedet på sin nevø, den unge grev Christian af

Titel:
Konge af Danmark

Christian blev gift med Dorothea af Brandenburg den 29 okt. 1449 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Markgraf Johan af Brandenburg og Barbara von Sachsen-Wittenberg) blev født i 1430; døde den 16 dec. 1495 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf

Gerhard, blev gift med Adelheid, Grevinde af Tecklenburg i maj 1453. Adelheid, blev født cirka 1431 i Tecklenburg, Tyskland, Westfalen; døde den 7 apr. 1477. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Mansfeld

Margareta blev gift med Ernst von Mansfeld i 1475. Ernst (søn af Günther von Mansfeld og Anna von Honstein) blev født skønnet 1445; døde i 1486. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_af_Danmark

Notater:

Danmarks og Norges Konge 1481 - 1513, Sveriges Konge 1497 - 1513. Hans blev født i 1455 og døde i 1513. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. I 1478 giftede han sig med Christine af Sachsen. Efter en gammel aftale skulle Hans, efter Christian den 1.s død i 1481, vælges som konge i Danmark, Norge og Sverige. På et stændermøde i maj 1482 valgtes han som konge i Danmark, året efter anerkendte det norske rigsråd ham som konge og håndfæstningen kunne underskrives. Senere på året fulgte det svenske rigsråd efter; men den svenske rigsforstander, Sten Sture, formåede at udskyde kroningen. Realiteterne var, at Sten Sture regerede Sverige, men dog undlod at lade sig krone for ikke at bryde åbenlyst med kong Hans` ret til tronen.
Men Sten Sture forstod ved møder og underforhandlinger at holde Hans hen, så at der gik mange år inden han virkelig fik Sverige i sin magt.

I året 1497 brød imidlertid det gamle fjendskab mellem Sten Sture og rigsrådet ud i åben kamp. Da greb kong Hans lejligheden, drog til Sverige med en stor hær, og indesluttede rigsforstanderen i Stockholm. Dalkarlenes undsætningshær blev slået af danskerne ved Rotebro, og idet sejrherrerne vendte tilbage, gjorde Sten Sture et udfald, der endte med et stort nederlag for ham.

Han gav da endelig efter og anerkendte Hans mod selv at få Finland til len. Hans blev kronet, og hans søn Christian hyldet som hans efterfølger. Således fornyedes unionen netop 100 år efter kroningen i Kalmar. Tre år efter led kong Hans sit store nederlag i Ditmarsken, og Sverige rejste sig påny.

De højere stænder var ikke altid tilfredse med kong Hans, der med strenghed hævdede sin magt. For borgerstanden viste kong Hans forkærlighed, og lod en kort tid sin søn Christian opdrage hos en Københavnsk købmand, Hans Bogbinder. I det hele var han jævn og afholdt for sin danskhed. Han var den første indfødte konge efter Valdemar Atterdag.Men med sin godmodighed, kunne han være vilkårlig, uretfærdig og af et tungt sind. Det er de samme egenskaber, som i højere målestok genfindes hos sønnen.



Titel:
Konge af Danmark

Begravelse:
Begravet i Odense Gråbrødrekloster, senere flyttet til St. Knuds Kirke i Odense.

Hans, blev gift med Christine af Sachsen den 3 okt. 1478. Christine (datter af Ernst von Sachsen og Elisabeth von Wittelsbach) blev født den 25 dec. 1461 i Torgau, Sachsen, Tyskland; døde den 17 jan. 1522 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Franciskanerkloster, (Gråbrødre kloster), Odense, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Margrethe blev gift med James III Stewart i 1469. James blev født i 1451 i Stirling, Scotland,; døde i 1488 i Myrdet Beton'S Mill, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 1. blev født i 1471 og døde i 1533. Han var næstældste søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg.
Frederik fik sin opdragelse i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og blev her hyldet som hertug i 1482 sammen med sin 16 år ældre broder, kong Hans. Otte år senere deltes hertugdømmerne i to dele. Broderen kong Hans fik den segebergske del, og Frederik fik den gottorpske del af området.

Fra 1490 til 1523 regerede hertug Frederik på Gottorp. Med stor dygtighed administrerede han hertugdømmet gennem en lang årrække med fred og stigende velstand.

Da Christian 2.s trone begyndte af vakle under ham, optog hertug Frederik forbindelser med repræsentanter for den utilfredse danske adel. Oprøret mod kongen bredte sig herefter hurtigt – den 8. marts 1523 erklærer hertug Frederik kongen krig, og allerede 18 dage senere hyldedes Frederik som konge i Viborg. Da Christian 2. den 13. april forlod København var vejen banet for, at hertug Frederik kunne underskrive sin håndfæstning med adelen, og lade sig hylde som kong Frederik 1. af Danmark og Norge.

I størstedelen af sin regeringsperiode opholdt Frederik 1. sig på Gottorp Slot. Han kom kun til Danmark når det var absolut nødvendigt, og Norge besøgte han aldrig.

Selv om kongen var bundet af en streng håndfæstning, lykkedes det ham alligevel at få stor politisk indflydelse. I anspændte situationer truede han ganske enkelt med at fraskrive sig tronen til fordelfor den landflygtige Christian 2., hvis ikke han fik sine ønsker gennemført. Et ejendommeligt – men ganske virkningsfuldt argument.

På trods af at Frederik 1. i håndfæstningen havde lovet at værne om den katolske kirke, indførte han reelt religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Han beskyttede Hans Tausen, hvis stærkt lutheranske prædikener vakte røre, ved at udnævne ham til sin kapellan. Desuden gennemførte Frederik 1., at bisperne fremover skulle vælges i Danmark.

I 1532 lykkedes det Frederik 1., at lokke Christian 2. til Danmark, under løfte om frit lejde. Kongen brød løftet, og satte den tidligere monark i fængsel på Sønderborg Slot.

Frederik 1. var gift to gange. Første gang var da han i 1502 giftede sig med kurfyrsten af Brandenburgs datter – den 15-årige hertuginde, Anna. Hertuginden døde kun 27 år gammel. De nåede at få to børn, hvoraf det ene var den senere kong Christian 3.

Frederik 1. dødepå Gottorp Slot den 10. april 1533 og blev begravet i Slesvig Domkirke.

Titel:
Konge af Danmark

Frederik blev gift med Anna af Brandenburg den 10 maj 1502 i Stendal, ,. Anna (datter af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 27 aug. 1487 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 3 maj 1514 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sofie af Pommern i okt. 1518 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sofie (datter af Bogislaw X Hertug af Pommern-Stolp-Stettin og Anna Jagiellonka) blev født i 1498 i Szczecin (før: Stettin), Polen; døde den 22 jun. 1568 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

When Graf Johann V. von Oldenburg was born in 1460, in Oldenburg, Oldenburg, Germany, his father, Gerard VI Graaf van Oldenburg en Delmenhorst, was 30 and his mother, Adelheid, Von Tecklenburg-Bronhorst Countess of Tecklenburg, was 29. He married Anna von Anhalt-Zerbst on 20 June 1498, in Dessau, Anhalt, Germany. They were the parents of at least 4 sons and 2 daughters. He died on 10 February 1526, in Oldenburg, Oldenburg, Oldenburg, Germany, at the age of 66, and was buried in Kirchensiek, Holzminden, Lower Saxony, Germany.

Titel:
Graf

Johann blev gift med Anna, Prinsesse af Anhalt-Zerbst-Dessau den 20 jun. 1498 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Anna, (datter af Georg I, Prins af Anhalt-Zerbst-Dessau og Anna, Grevinde af Lindau-Ruppin) blev født cirka 1470 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 19 nov. 1531. [Gruppeskema] [Familietavle]