Carl Adolph Rothe

Notater:

Beskæftigelse:
Regimentskvartermester

Titel:
Kancelliråd

Carl blev gift med Cornelia Bekkers Molderup den 3 maj 1723 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark. Cornelia blev født den 15 nov. 1702 i Vestervig, Sydthy Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 29 apr. 1727 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Kirstine Margrethe Thygesen i 1730 i Danmark. Kirstine blev født cirka 1710 i Mattrup Herregaard, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 8 maj 1746 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Anna Hvalsoe den 28 jun. 1748 i Korsør, Danmark,. Anna blev født cirka 1700 i Gislingegaard, Danmark,; døde den 15 jan. 1756 i Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rothe var søn af den tyskfødte regimentskvartermester, kancelliråd Carl Adolph Rothe (død 1766) og dennes 1. hustru, Cornelia født Molderup fra Vestervig Kloster. Han blev student fra Slagelse Latinskole 1742 og juridisk kandidat 1745, hvorefter han levede en årrække i København, optaget af sine litterære beskæftigelser, indtil han 1758 fik embede som byfoged i Skive og herredsfoged i Salling Herred. 1761 blev han tillige landsdommer i Nørrejylland. 1773 opgav han sine underdommerembeder. 1760 fik han titel af generalauditør og 1776 af etatsråd. Han døde 1784 på herregården Urup, Østbirk Sogn, som han tillige med Møldrup-Kroggård 1777 havde købt af grev J.D. Trampe.

Gift 28. februar 1771 med Edel Cathrine Severine Soelberg (28. februar 1754 – 14. maj 1837), datter af brygger i København Søren Soelberg og Else Marie født Stampe (Søster til gehejmeråd Henrik Stampe). Rothes enke solgte 1787 de ovennævnte gårde til den bekendte herregårdsslagter Ulrik Christian von Schmidten.

Notater:

THYGE ROTHE (1731-1795)
Født i Randers, men flyttede som ganske ung til Slagelse, hvor han som 16 årig blev teologisk student. Rejste derefter på den for datidens unge obligatoriske dannelsesrejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig. Blev professor ved universitetet i 1759, og lærer for kronprinsen, den senere Frederik d.6. Var nær ven af Struensee og blev under hans regering 1. Borgmester i København.

Blev efter Struensees fald forvist til sit gods Tybjerggaard ved Slagelse. Som godsejer varetog han sine bønders interesse godt, og han var dybt involveret i Landboreformernes udformning. Han skrev blandt andet skriftet „Dansk Agerdyrkeres kår eller vort Landvæsenssystem som det var i 1783“. I dette og andre skrifter gjorde han sig til talsmand for reformer i landbruget efter engelsk model. Samtidig skrev han filosofiske skrifter om fædrelandskærlighed, og udgav flere digtsamlinger. Digtene var i et overdrevent svulstigt sprog, som gjorde ham til offer for parodier og spot.

P. A. Heiberg hædrer ham dog i et lejlighedsdigt:

Ordner hænger man på Idioter, Stjerner man kun Adelen gi'r, men om de Suhmer, Mallinger og Rother, man intet i Aviserne ser; dog har man Hjerne kan man gjerne undvære Orden og Stjerne

Thyge Rothe var ven af Nicolai Abildgaard, som designede gravmælet over ham og hans kone Karen Bjørn.

Tyge Rothe (1731-95), hvis Skrifter til Trods for det tunge, knudrede Sprog vandt stor Anseelse paa Grund af den Tankerigdom, der paa mange Punkter udmærkede dem. Hans Dannelse var væsentlig fransk, og det var for en stor Del hans Studier af Skribenter som Montesquieu og Voltaire, der dannede Grundlaget for hans Forfattervirksomhed, gjennemtrængt, som den er, af levende Interesse for Menneskerettighederne og Samfundets vigtigste Anliggender.

Beskæftigelse:
Forfatter, landboreformator, Filosof

Tyge blev gift med Karen Bjørn den 22 apr. 1761 i Vor Frelsers Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Andreas Bjørn og Margrethe Lentz) blev født den 12 aug. 1742 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 15 aug. 1742 i Christianshavn, København, Danmark; døde den 12 feb. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kontreadmiral, Kammerherre - Kommandør af Dannebrog

Carl Adolph Rothe (1767-1834), Jessens næstkommandrende, var søn af Tyge Rothe, fortfatter og bondeven og hustru Karen Bjørn. Carl blev søkadet i 1781 og kom kort efter på sit første togt. Et par år senere udnævntes han til officer og deltog som sådan i en fare fuld ekspedition til Østgrønland i 1786-88.

I Slaget på København Red 2. april 1801 kommanderede Rothe på 20 kanoners prammen ”NYBORG”, der havde en besætning på ca. 200 mand. Rothe bestred under denne kamp en af danskernes mest udsatte poster, og mistede 80 mand!! Han forsvarede sig dog glimrende og førte til sidst sit sønderskudte skib ind til kysten, hvor det sank på grundt vand. Herefter redede han sig med sit resterende mandskab over på prammen ”AKERSHUS”, der også sank, efter at han havde ligeledes havde bragt den ind til kysten.

Rothe deltog i de følgende år i togter til Vestindien, Norge og til Østersøen. 2. juledag kom han ombord i ”PRINS CHRISTIAN FREDERIK” som næstkommanderende hvor han som ældste (40 år) afløste premierløjtnant Top som var 30 år.

Med Rothe som ny næstkommanderende oplevede besætningen et markant disciplinskift. Rothe var til forskel for Top væsentlig mere streng og tjenstlig og ikke i nær samme grad godmodig og munter. Rothesforhold til chefen C.V.Jessen var godt, selvom de som personer var meget forskellige. Til forskel fra Jessen, som var ildfuld og opbrusende, var Rothe kold og rolig, hvorfor de to officerer komplimenterede hinanden fortræffeligt til fælles gavn for besætningen.

Under kampen blev Rothe som bekendt hårdt såret, idet han venstre arm blev voldsomt lnge sin dybfølte interesse i deres vel og vel.

Natten efter slaget var det således Rothe, som kom i tanker om den 17-årige løjtnant H.B.Dahlerup, der lå syg i et lukaf forude i skibet. Rothe var bange for, at han skulle blive glemt i den almindelige virak efter slaget, og sendte derfor overlægen afsted for at hente ham. Adgangen til lukafet var næsten aldeles spærret af træværk og af døde og sårede og uden Rothe omsorg kunne den unge officer formentlig have været helt glemt. Siden pålagde Rothe overstyrmanden at tage vare på Dahlerup samt at blive hos ham, til han kunne føres bort fra skibet. Dahlerup har siden som tak skrevet en levnedsskildring af Rothe.

Efter at være blevet nogenlunde rask blev Rothe udvekslet som krigsfange blev han kommanderet til Bornholm, hvor han overtog øens styrelse og forsvar. Arbejdet ledte til store forbedringer på øen og gav Rothe stor hæder og anerkendelse.

Efter Kielerfreden sendtes han til Norge for at få udleveret alle de fartøjer, som blev anset for værende danske. Disse omfattede i alt 7 brigger, 8 kanonbåde, 47 kanonchalupper, 51 kanonjoller, 7 flådebatterier og forskellige andre skibe. Forhandlingerne, som naturligvis blev yderst besværlige endte 22. juni 1816 i en overenskomst, hvor Norge beholdt skibene mens Danmark modtog 95.000 Specier. Enløsning som selv Frederik VI var tilfreds med.I 1820 blev Rothe beordret til Vestindien for at foretage undesøgelser vedrørende den daværende general-guvernørs embedsførelse. Rothe gennemførte disse med den velkendte næsten hensynsløse retfærdige strenghed, der var hans varemærke. Undersøgelserne endte med, at guvernøren afskedigedes uden pension og Rothe unævntes til hans efterfølger.
Selv som general-guvernør udfoldede han stor dygtighed, men blev på trods af dette hjemkaldt allerede efter et år, da man ønskede ham placeret i en vigtig stilling i flådens øverste ledelse.

Rothe døde i 1834 og blev begravet på Holmens kirkegård. På hans gravsten står
”Sin konges og fædrelandets tro mand med kraftfuld sjæl i hærdet legeme gik han uforfærdet i farens stund over havets bølger modig og klog fjendtlige våben i møde, når hans konge bød. Den danske marines vel var hans stræbens mål. - Retsindig i vandel, klippefast i venskab, kærlig husfader hædredes han af sin konge g af sine medlevende. Hans minde være velsignet.”

Beskæftigelse:
Kontreadmiral

Carl blev gift med Benedicte Ulfsparre de Tuxen den 12 jan. 1811 i Helsingør, Danmark. Benedicte (datter af Louis de Tuxen og Charlotte Elisabeth Klingfeldt) blev født den 2 jun. 1790 i Helsingør, Danmark; blev døbt i St. Marie Kirke, Helsingør, Danmark; døde den 21 maj 1877 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Wilhelm Rosenkilde Treschow. Frederik (søn af Jens Jacob Rosenkilde og Jensine Palæmona Aagaard, søn af Willum Frederik Treschow og Jensine Palæmona Aagaard) blev født den 5 jun. 1811 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 11 jun. 1869 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Frederik Marcus Knuth den 18 maj 1837 i Holmens Kirke, København, Danmark. Frederik (søn af Eggert Christopher Knuth og Karen Rosenkrantz) blev født den 11 jan. 1813 i Oslo (Christiania), Norge; døde den 8 jan. 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Hofjægermester August Villads Bech den 30 mar. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. August (søn af Grosserer, Skibsreder Jørgen Peter Bech og Ellen Sophie Magdalene Meyer) blev født den 21 jul. 1815 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 maj 1877. [Gruppeskema] [Familietavle]