Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard Vilhelm Sofus Christian Reventlow
(1883 - 1963)

Forældre: Greve Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand R. til Aggerupgaard og til Fideikommisgodserne Koppel og Varste-Polle i Hannover (1845-1922 ) og Sophie Pauline Schjær (1850-1924).

Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog



Andre slægter:

Frederikke Louise Leth
(1834 - 1916)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Adelspatent 1673
Adelspatent 1673

Våbentegning på Adelspatentet


Gravsten og epitafier


Helle grevinde Knuth og Erik greve Knuth
Helle grevinde Knuth og Erik greve Knuth

 
   

Jeanne de Toucy

Jeanne de Toucy

Kvinde - 1317


Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tables    |   Tables    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Jeanne de Toucy døde i 1317.

    Jeanne blev gift med Thiébaut de Bar i 1246. Thiébaut (søn af Henri de Bar og Philippa de Dreux) blev født cirka 1221; døde i 1291. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Pierre de Bar  Efterkommere til dette punkt døde mellem 1348 og 1349.


Generation: 2

  1. 2.  Pierre de Bar Efterkommere til dette punkt (1.Jeanne1) døde mellem 1348 og 1349.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Jeanne de Vienne. Jeanne døde i 1326. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Gillette de Bar  Efterkommere til dette punkt døde cirka 1360.


Generation: 3

  1. 3.  Gillette de Bar Efterkommere til dette punkt (2.Pierre2, 1.Jeanne1) døde cirka 1360.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Johann II von Saarbrücken. Johann (søn af Simon von Saarbrücken og Marguerite de Savoie) døde i 1381 i 1380 Eller 1381, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 4. Johanna von Saarbrücken  Efterkommere til dette punkt blev født skønnet 1330; døde mellem 8 nov. 1381 og 1390.


Generation: 4

  1. 4.  Johanna von Saarbrücken Efterkommere til dette punkt (3.Gillette3, 2.Pierre2, 1.Jeanne1) blev født skønnet 1330; døde mellem 8 nov. 1381 og 1390.

    Johanna blev gift med Johann I von Nassau-Weilburg i 1353. Johann (søn af Gerlach I von Nassau-Weilburg og Agnes von Hessen) blev født i 1309; døde den 22 okt. 1371. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 5. Philipp I von Nassau-Weilburg  Efterkommere til dette punkt blev født i 1368; døde den 7 aug. 1429 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland.