Portrætter

Slægten Reventlow:

Einar Reventlow
(1893 - 1974)



Andre slægter:

Christen Scheel
(1792 - 1844)

* 1826 m. Christiane Pind (1796-1855)


Slotte og Herregårde


Pederstrup
Pederstrup

Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.



Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Reventlow chapel in St. Katharinen, Lübeck
Reventlow chapel in St. Katharinen, Lübeck

burial place of Claus Reventlow (1693-1759) and his wife Charlotte Dorothea nee von Plessen (+ 1789). The marble sarcophagus is the work of Simon Carl Stanley
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Karen Frandsdatter Banner

Karen Frandsdatter Banner

Kvinde 1559 - 1616  (57 år)

Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Karen Frandsdatter BannerKaren Frandsdatter Banner blev født i 1559; døde den 30 jun. 1616.

    Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Lykke. Henrik (søn af Jørgen Lykke og Beathe Brahe) blev født i nov. 1555 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark; døde den 26 jun. 1611 i Vordingborg Slot, Vordingborg, Danmark; blev begravet i Vordingborg Kirke, Vordingborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 2. Frands Lykke  Efterkommere til dette punkt blev født cirka 1590 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde i sep. 1655 i Hevringholm, Ørsted, Danmark; blev begravet den 15 sep. 1655 i Køge, Danmark,.


Generation: 2

  1. 2.  Frands LykkeFrands Lykke Efterkommere til dette punkt (1.Karen1) blev født cirka 1590 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde i sep. 1655 i Hevringholm, Ørsted, Danmark; blev begravet den 15 sep. 1655 i Køge, Danmark,.

    Notater:

    Beskæftigelse:
    Lensmand på Dronningborg

    Frands blev gift med Lisbeth Eskesdatter Brok den 29 sep. 1621 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Lisbeth (datter af Eske Brok og Christence Axelsdatter Viffert) blev født cirka 1603 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 19 maj 1652 i Overgård, Hadsund, Danmark; blev begravet i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. 3. Esge Brock Lykke  Efterkommere til dette punkt
    2. 4. Henrik Lykke  Efterkommere til dette punkt blev født den 8 sep. 1622 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde den 25 sep. 1630.
    3. 5. Kaj Lykke  Efterkommere til dette punkt blev født i 1625 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jul. 1699 i Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Bramminge Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark.
    4. 6. Christence Lykke  Efterkommere til dette punkt blev født den 14 apr. 1636 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 11 jul. 1667; blev begravet den 31 jul. 1667 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.


Generation: 3

  1. 3.  Esge Brock LykkeEsge Brock Lykke Efterkommere til dette punkt (2.Frands2, 1.Karen1)

  2. 4.  Henrik LykkeHenrik Lykke Efterkommere til dette punkt (2.Frands2, 1.Karen1) blev født den 8 sep. 1622 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde den 25 sep. 1630.

  3. 5.  Kaj LykkeKaj Lykke Efterkommere til dette punkt (2.Frands2, 1.Karen1) blev født i 1625 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jul. 1699 i Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Bramminge Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark.

    Notater:


    King Frederik III of Danmark's Queen, Sofie Amalie was not among Danmark's most popular, in fact she is remembered more for her bizarre mood swings and frequent execution decrees against those she considered her enemies, than for her virtues as Queen of Danmark. The unpopular Queen is reported to have installed fear into the heart of many a courtier, and woe was he or she who dared to ignite SofieAmalie's wrath. In fact some stories tell of a vindictive Queen who was just a little too fond of proclaiming "Off with his head!"

    Sofie Amalie's notorious hatred for those who displeased her is probably best seen in the bizarre tale of the executed doll. The story, which is still recounted today in both royal and public circles,has not lost any of its strangeness in the 338 years since the events occurred.

    Our story begins in 1661 during the reign of King Frederik III and Queen Sofie Amalie, with Kaj Lykke, who was a nobleman and a landowner known in court circles. Although he was one of the wealthier members of the landed gentry Lykke was reportedly more interested in matters of the heart than he was in matters of the state. Tongues wagged all over court and over tea in the parlours of Danmark's aristocrats recounting the romantic escapades of the amorous Lykke. Many were baffled by Lykke's obvious success with the ladies. After all he was not an attractive man - in fact it was said that he bore a remarkable resemblance to a portly sheared sheep! Nevertheless this Danish Casanova had the ability to make ladies of all ages and classes go weak at the knees with his romantic overtures.
    Sofie Abelsdatter, a humble and lowly servant girl was no exception. Sofie was one of a host of young girls who fell prey to Lykke's charms. Employed as a parlour maid on one of Lykke's estates theiraffair began in the spring of 1656 - an affair that would inadvertently lead to the end of Lykke's charmed existence, as he knew it.
    Word of Lykke's scandalous liaison with a servant girl spread quickly. Sofie was greatly distressed and saddened that her love for Lykke had resulted in her becoming fodder for vicious tongues. And how those tongues wagged. "To think that a man of his noble standing would allow himself to be associated with such a lowly creature." Whispered the courtiers. Even the farm labourers and townsfolk onceso amiable began to shun Sofie. "We don't want the likes of you around these parts." They hissed.
    In an effort to comfort the melancholy Sofie, Lykke wrote many a love letter urging his lover to disregard such scorn saying; "My dear, pay no heed, you should hear what they are saying here at courtabout our very own Queen Sofie Amalie. They say that she lies with her lackeys."
    The scandal however, was too much for the young and inexperienced Sofie. Knowing that she could never hope to marry her Lord and Master, poor Sofie broke off the liaison and reverted to her life as amere servant girl. Happiness did eventually come to Sofie, who married Lykke's groom Peder Børting a little over a year later.
    Time passed. Sofie and Peder were content and Lykke continued to melt the hearts of serfs and gentry alike. However, in 1660 a conflict over money arose between Lykke and the Børtings. Filled with anger Sofie seized the opportunity to use the long forgotten love letters as a dangerous weapon against her former sweetheart. Within days the letter with the treacherous remark about Queen Sofie Amalielay in the hands of the Royal Prosecutor.
    Once the wrathful Queen learned of the letter there was little if no hope at all for the Danish gigolo. Outraged by the apparent insult the Queen decreed that Lykke's right hand be hacked off in frontof her palace in Copenhagen. Thereafter he was to be beheaded with his disembodied head placed on a stake outside the palace as a warning to anyone who would dare dishonour the Queen.
    Aware that the letter could very well be interpreted as treason and fearing for his life, Lykke had quickly gathered his assets and escaped to foreign shores. Any search for the convicted nobleman would indeed be fruitless. Terrified that failure to produce Lykke might end in their own deaths, the Queen's prosecutor, guards and executioner decide to mock up an execution, using an effigy of Lykke having failed to track down the real man. After all, the Queen would be viewing the proceedings from a safe distance at one of the palace windows. She would never know.
    Thereafter followed what must be one of the most bizarre executions in history. A doll made to resemble Kaj Lykke was brought before the guillotine. In a very public display the executioner hacked offthe limp hand of 'Lykke' while the soldiers on guard moved the doll around in an effort to simulate Lykke writhing in agony. The doll was then dragged 'kicking and struggling' to the block where, without delay, his head was chopped off.
    Bizarre though is may sound, the plan worked. For weeks afterwards, the woodenhead of the doll was posted high on a stake overlooking the hustle and bustle of 17th century Copenhagen life. And the story goes that Queen Sofie Amalie went to her grave in 1685 believing that Kaj Lykke had met a just end. For his part Lykke returned to Danmark after the Queen's death and word has it that he used the story of his own 'execution' to charm women until his death some 14 years later.

    Beskæftigelse:
    Oberst

    Kaj blev gift med Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne i 1660. Øllegaard (datter af Axel Gyldenstierne og Christence Lindenov) blev født før 1637; døde den 18 okt. 1697 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Granslev, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 6.  Christence LykkeChristence Lykke Efterkommere til dette punkt (2.Frands2, 1.Karen1) blev født den 14 apr. 1636 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 11 jul. 1667; blev begravet den 31 jul. 1667 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Notater:


    Christence Lykke (14. april 1636 på Gisselfeld - 31. juli 1667) var datter af den rige Frands Lykke og Elisabeth Brok, altså
    en søster til den bekendte, ulykkelige Cai Lykke.

    Hun havde i sin barndom af Christian 4 været udset til brud for hans søn Ulrik Christian Gyldenløve, men blev den 9. september 1655 gift med Frants Brockenhuus til Sebber Kloster, der døde i 1660. Skønt den unge enke straks måtte sælge en del af sine store ejendomme, var hun dog et godt parti for den fremmede officer, Friedrich von Arenstorff, der søgte sin lykke og fandt den ved sit giftermål medhende den 4. november 1661. Hun ejede Svanholm i Horns Herred og Overgård ved Mariager, som hendes nye ægtemand opbyggede. Hun var gift med ham til hendes død den 31. juli 1667.

    Hun blev begravet i København, men blev senere flyttet til St. Mortens kirke i Randers.

    Christence blev gift med Frants Brockenhuus den 9 sep. 1655 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frants blev født den 12 feb. 1623 i Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; døde den 7 apr. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Christence blev gift med Friedrich von Arenstorff den 4 nov. 1661. Friedrich blev født den 24 jun. 1626 i Rosenow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 maj 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]